Annonce:
Annonce:

FCK klar til Superliga-exit: Derfor er det tomme trusler

Der bliver raslet med sablen i FCK og det handler primært om penge. Alligevel er det rigtigt, at FCK kæmper for de små landes rettigheder, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Annonce:

KAN DU HUSKE Ekstra Bladets reklamekampagne. Altså ’Forestil dig en verden uden Ekstra Bladet’? Hvis ikke, så har den også nogle år på bagen, men nu kan vi måske omskrive punchlinen til ’Forestil dig en Superliga uden FCK’.

Sådan må man i hvert fald forstå Anders Hørsholts politiske udmelding til BT, nemlig at FCK overvejer og forhandler om en udbryderliga med deltagelse af hold fra Holland, Belgien, Skotland, Sverige og Norge.

Baggrunden er forståelig. UEFA har – efter kæmpepres de store klubber og lande – skåret Champions League og Europa League til, så de små lande bliver flæsket i 2018-2021, hvor adgangen til de to turneringer bliver noget sværere end den er i dag.

Dermed bliver det også vanskeligere, at hente de mange rare millioner ud af UEFA’s pengetank, og det er selvfølgelig en udfordring for Danmarks fodboldlokomotiv.

Annonce:

FCK HENTER nemlig en stor del af fodboldforretningens indtægter på netop europæiske deltagelse, så man skal jo ikke være økonom for at se, at en vanskeligere adgang til de lækre turneringer er et problem.

Derfor handler FCK både på egne, men egentlig også dansk fodbolds vegne, og det er al ære værd, når nu forsamlingen af fodboldpolitikere i UEFA har ladet klubmastodonter diktere den fremtidige udvikling for de prestigefyldte og givtige turneringer.

Alligevel er buddet herfra, at det er mere politik og tom teatertorden end en reel mulighed, når FCK går ud med den melding.

Alt sammen for at presse flere penge ud af UEFA til de mindre landes topklubber – og med samme pressionsmiddel som verdens største klubber brugte. Flere penge, sikrere adgang til pengene – ellers skrider vi.

Rigmænd og fattigrøvene: Alle landsholdsspillernes løn afsløret

MAN KAN SIGE, at der er to veje at gå. Indenfor UEFA eller udenfor som en piratliga.

Vælger FCK at gå med i en piratliga, der ikke er godkendt af UEFA, så er der nemlig en række problemer, der kan veje alt for tungt.

Annonce:

• At stå udenfor UEFA er et endegyldigt farvel til Champions League og Europa League.

• At deltage i en piratliga vil også være et brud med DBU og dermed er det sandsynligt, at man som spiller i FCK ikke kan repræsentere landsholdet – og det vil igen give problemer med at rekruttere spillere.

Bliver det derimod en godkendt UEFA-turnering, så er de problemer selvfølgelig ryddet af vejen – og tanken om, at en række kinesiske eller mellemøstlige multimilliardærer alligevel på et eller andet tidspunkt lokker med uhyrlige summer for en privatliga, kan sagtens få UEFA til at tænke den vej.

56747235.jpg 

VI TALER selvfølgelig et godt stykke ud i fremtiden og tidligst i 2021, hvor den næste strukturplan for europæisk fodbold udløber, men det kan det nu hurtigt blive.

Annonce:

Det er forståeligt, at FCK også tænker på pengestrømmen fremover, selvom der heller ikke lige nu er noget belæg for, at den skulle være større ved at stå udenfor Superligaen. Men tilbage står forbrugerperspektivet.

• Vil Superligaen være et bedre sted uden FCK – og måske Brøndby og FCM? Nej, det ligner en udvanding, der vil dræbe den bedste danske række?

• Gider man et se FC København mod PSV Eindhoven, Anderlecht og Malmö FF og Rosenborg? Nej, der kommer til at mangle den nærhed som Superligaen giver – udover, at fans næppe gider og har råd til den slags ture hver anden uge.

• Er tv-grundlaget og dermed pengene virkelig til stede for en slags ’Europas tredje division’? Det kan virke tvivlsomt.

Nej, fodbolden trives bedst i nationale ligaer med europæisk deltagelse som glasuren på kransekagen – og det handler ikke om en antieuropæisk, fremmedangst holdning, men en nærhed, man kun få med de nationale ligaer.

Hvor muligheden for at møde Barcelona, Real Madrid, Bayern München og alle de andre kanoner i øvrigt lever i bedste velgående.

Så kan vi forestille os en verden uden FCK i Superligaen? Forhåbentlig ikke - for det vil alle tabe på i længden.

FCK’s udbrydertrussel: Vigtig, men tom torden!

Sportsøkonom: Superligaen mister værdi uden FCK

Brøndby holder sig udenfor: Vi er ikke overraskede

Nyd det mens du kan: Andrew Hjulsager flugter et point hjem til Brøndby mod FCK:

I frit forfald: Se sportens forladte arenaer

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: