Annonce:
Annonce:

FIFA lukker sig inde i luksus

KOMMENTAR: Gianni Infantino og kompagni skjuler sig i Fort FIFA og undgår al kontakt med pressen under VM

Fairmont Hotel i Lusail er FIFA’s uindtagelige fort under VM. Foto: Lars Poulsen
Fairmont Hotel i Lusail er FIFA’s uindtagelige fort under VM. Foto: Lars Poulsen
Annonce:

BORTSET fra et bizart pressemøde med FIFA’s præsident Gianni Infantino i dagene inden VM gik i gang, har det stort set været umuligt at komme i kontakt med fodboldforbundets ledere.

Hverken Infantino eller hans nærmeste medarbejdere har været til at komme i nærheden af. De kommenterer heller ikke af sig selv de løbende skandaler, hvor fans bliver forbudt adgang til stadion, hvis de har noget, der bare minder om regnbuefarver på tøjet.

Heller ikke vilkårlige anholdelser af journalister, som fotograferer de aggressive sikkerhedsfolks ageren foran arenaer, får FIFA ud af busken.

I STEDET har fodboldens ledere buret sig inde på to luksushoteller helt ude ved kysten i bydelen Lusail. Raffles Hotel og Fairmont Hotel er begge omdannet til Fort FIFA.

Annonce:

Normalt kan akkrediterede journalister frit besøge FIFA’s hoteller til slutrunder og kongresser. For her er det muligt at komme i kontakt med interviewemner. Men ikke ved VM i Qatar. En lang række journalister er blevet bortvist, endnu inden de nåede frem til dørene.

Ekstra Bladets udsendte nåede kun lige at stige ud af taxaen foran opkørslen til Fairmont Hotel, før sikkerhedsvagter kom og gennede dem væk.

SELVFØLGELIG får man den tanke, at FIFA ikke ønsker at lade omverdenen få et indblik i den ødselhed, som hersker på de to hoteller. Raffles Hotel består udelukkende af suiter, og nu hvor alt er optaget af FIFA under VM, har Ekstra Bladet søgt på den billigste suite, når slutrunden er overstået. En suite på 70 kvadratmeter koster den nette sum af 53.000 kroner for en enkelt overnatning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hertil og ikke længere. Ingen udefrakommende får lov til at at komme i nærheden af Fairmont Hotel. Foto: Lars Poulsen.
Hertil og ikke længere. Ingen udefrakommende får lov til at at komme i nærheden af Fairmont Hotel. Foto: Lars Poulsen.
 

På Fairmont er det en smule billigere. Her kan man i slutningen af december få det billigste værelse i en uge for 60.000 kroner. Så er der selvfølgelig også adgang til både spa, pool og strand.  

Annonce:

BEGGE hoteller er udstyret med stribevis af barer og restauranter. Også med Michelin-stjerner. Raffles har også en cigarlounge, og de to hoteller har ingen restriktioner, når det kommer til vin, øl og spiritus.

Derfor var det også en streg i regningen for FIFA-folket, at Fairmont ikke var klar til at åbne dørene, da de første ankom i god tid inden VM. Derfor blev de henvist til det ganske vist luksuriøse Chedi Katara Resort, men her var der sprut forbudt. Det har været et par hårde dage.

MEN NU er alle på plads på både Fairmont og Raffles, og så kan de sidde der over sjussen og tælle de mange milliarder, som FIFA tager med hjem til Zürich, når VM er overstået med finalen 18. december.

Omkring 30 milliarder kroner i overskud forventes Gianni Infantino og kompagni at putte i kufferterne. Og så er de 3,3 milliarder kroner i præmiepenge til de 32 deltagende nationer endda trukket fra.

Annonce:

Der er så rigeligt råd til Infantinos årsløn på godt 20 millioner kroner, og der bliver sikkert også sat en skilling af til en præsidentiel bonus, efter det han allerede før VM begyndte, kaldte for historiens bedste VM.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: