'Hallo Danmark - se hvad de kan i Norge'

Brug af pyroteknik er forbudt på danske stadions. Men hvorfor ikke undgå kaotiske situationer ved at legalisere brugen under ordnede forhold, spørger ekstrabladet.dk's fankommentator?

Et eksempel på lovlig norsk pyro-brug. (Foto fra Youtube)
Et eksempel på lovlig norsk pyro-brug. (Foto fra Youtube)

Det er sandsynligvis første og sidste gang, jeg kommer med følgende opfordring: Gør som nordmændene.

Og nej, jeg mener ikke vi skal til at spille Drillo-bold eller betale 220 kroner for en pizza og en halv liter cola.

Men broderfolket i nord har fat i noget, når det komme til brug af pyroteknik på fodboldstadions:

Videoen herover er fra en kamp mellem Vålerenga og Rosenborg i den norske Tippeliga. Pyrobrugen her er lovlig.

Nordmændene har på forsøgsbasis gjort det tilladt under ordnede – og aftalte forhold – at bruge pyroteknik til fodbold som det festlige indslag, det kan være.

Det betyder naturligvis ikke, at folk drøner rundt og fyrer nødblus (nej, det er ikke romerlys) af til højre og venstre, og det er bestemt heller ikke det, jeg foreslår, vi skal gøre i Danmark.

Jeg foreslår, at man gør som i Norge, hvor pyroteknik kan bruges efter aftale på bestemte tidspunkter – ovenfor som del af en tifo.

Både Brøndby Support og Aab Support Club har meldt ud, at de vil arbejde for en legalisering.

Man bliver nødt til at indse, at brugen af pyroteknik ikke forsvinder ved hjælp af straffe og restriktioner. Der er ganske enkelt for mange, der vil have det, og blussene kan laves så små, at de er umulige at finde ved visitation.
Smugler romerlys i kønsdelene

Hvorfor så ikke forsøge at finde en løsning, hvor de håbløse situationer, vi har nu, i høj grad kan undgås?

Ved at gøre det på den norske måde vil det fjerne en stor del af det behov nogle åbenbart har for at fyre det af under ikke ordnede forhold.

Nuvel, der vil måske altid være et par stykker, der ikke kan nøjes. Men de store afbrændinger, vi har set, tror jeg vil blive meget færre af. Man vil forhåbentligt få en form for mæthedsfølelse.

På den her måde slipper man også for at folk kaster med det – for det er mit indtryk, at kastene oftest forekommer, fordi man ikke vil tages af en tililende vagt og idømmes karantæne. Eller fordi man har kortet i blussenes håndtag og de så bliver for varme at holde på.

Så hvad med at kigge nordpå, kære DBU, når nu nordmændene for engang skyld foretager sig noget fornuftigt, der ikke involverer olieaftaler.

Og så har jeg lige et par personlige kæpheste. Jeg vil gerne gøre noget helt klart – for ofte bliver de to ting blandet sammen.

Pyroteknik og vold er ikke det samme. Så skal vi ikke holde de to ting adskilt? Det er som regel også to forskellige fangrupper, der laver de to forskellige ting. Så det ville klæde, hvis folk der udtalte sig om emnerne lod være med at blande det hele sammen. Det gælder også mine kolleger i branchen.
Minister vil snakke med fodboldfans

Og i den forbindelse vil jeg også lige nævne det hykleriske i, hvor tit medier – ofte tv-stationer er vilde med at vise nødblus på tribunen som 'fede stemningsbilleder' i forbindelse med fodboldindslag - der vel at mærke ikke handler om brugen af blus.

Men når så debatten om nødblus kører ugen efter, står man i kø for at fordømme brugen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere