Det har intet med topsport at gøre

Nationer som Chile bidrager ikke med noget som helst ved VM

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om kampe mod små håndboldnationer som Chile. Spillerne har det åbenbart lidt på samme måde. Vi kan næsten kun blive skuffet, for dels er modstanderne uortodokse, og dels har de slet ikke den kvalitet, der gør, at der for alvor kommer nerve og tænding ind i opgøret.

Skal jeg være rigtig hård, så har det ærlig talt meget lidt med topsport at gøre. Vi så det samme i Spaniens opgør mod Australien tidligere på dagen. 51-11 vandt værterne. Det er ikke et VM værdigt. Det er noget værre roderi. Sverige er ikke med ved VM. Norge er heller ikke. Men det er Australien, Qatar og Chile, selv om de intet har at byde på.

Så i stedet for at blive begejstret over målorgierne sad jeg og blev lidt småirriteret over de danske fejl, ikke mindst i første halvleg, og ærgerlig over, at vi heller ikke mod Chile, som var vores sidste kanonfødemodstander ved dette VM, for alvor fik gang i en række af de spillere, som har hængt i bremsen under slutrunden i Spanien.

Hvis det alene handlede om forsvarsspillet, så ville vi aldrig blive verdensmestre. Vi dækker simpelthen ikke godt nok op, og også mod Chile var vi alt for passive. Vi bevæger os sidelæns og går ikke frem og tackler, og det nød den chilenske enmandshær, Salinas, rigtig godt af. Han kørte rundt med vores forsvar, så det til tider var pinligt. Jannick Green tog, hvad man kan forlange af en målmand på det her niveau, men han fik ikke mange muligheder for at brillere for alvor, fordi chilenerne for ofte fik helt frit skud. Det var helt befriende, når vi endelig præsterede en herretackling. men de kan tælles på en enkelt hånd.

Det blev bedre i anden halvleg, men helt godt blev forsvaret aldrig, og derfor er det i den anden ende, at vi skal vinde kampene. Heldigvis har vi ikke svært ved at lave mål. Vores kontrafase kørte upåklageligt, og igen er der grund til at fremhæve Henrik Møllgaard, der nok er slutrundedebutant, men som styrer kontraspillet med stort overblik. Og så er han heller ikke bange for selv at komme i anden bølge og fyre kanonen af. Dejligt våben at have ved hånden.

Vores fløje er også usvigeligt sikre, og med fire af slagsen er vi bedre klædt på end de fleste konkurrenter. Men vi er stadig ikke overbevisende i det etablerede angrebsspil. Vores to playmakere, Bo Spellerberg og Rasmus Lauge er endnu ikke på VM-niveau. Især i første halvleg var det for sløvt og langsomt, og det kan undre, at de ikke i langt højere grad fik vores strege med i spllet, når nu Chile valgte at dække uhyre offensivt.

Spellerberg og Lauge skal løfte deres spil i de kommende kampe, hvor modstanderne bliver af en helt anden karat. Men det kan de også. Her til aften fik vi Mads Mensah Larsen meldt ind i turneringen. Han førte sig frem med gode afleveringer og fik også scoret et par udmærkede mål. Det var tydeligt at se, hvor meget det betød for ham, og han kan nu blive en joker i de følgende vigtige kampe.

Slår vi Island i morgen, er vi sikre på at vinde gruppen og får dermed en overkommelig modstander i den første af knald- og faldkampene. En sejr i morgen vil også betyde, at vi igen kan spare Mikkel Hansen i den sidste gruppekamp mod Makedonien. Også det kan blive meget værd i det lange løb.

Efter tre kampe har vi stadig sigtet rettet mod semifinalerne. Anden halvleg mod Chile viste, at vi formår at forbedre os, og fortsætter den udvikling i de næste kampe, så ender vi også blandt de fire sidste. Og derfra kan alt som bekendt ske.

0 kommentarer
Vis kommentarer