FCK mangler manden på midten

Fem ting jeg lærte om Superligaen: Mestrene skabte chancer, FCN skabte øjeblikke af kunst, Horsens er standhaftige, Brøndby vinder på vilje, og OB har fået en styrmand

N'Doye er en af de få med international klasse. Han kunne godt bruge en makker på midtbanen. (Foto: Magnus Holm)
N'Doye er en af de få med international klasse. Han kunne godt bruge en makker på midtbanen. (Foto: Magnus Holm)

1: FC København satte Lyngby på plads

Det havde næsten ikke været til at bære, hvis Lyngby havde fået point mod topholdet. Hvis vi skal tage Superligaen seriøs, skal der være forskel på top og bund. Og det var der. Ikke afgrundsdyb, men dog nok til, at det trænede øje kunne se forskel. FC København har ligaens bedste angriber i Dame N'Doye og den bedste målmand i Johan Wiland. De to vinder mange kampe for holdet. I går kom fløjene også med, og de mange indlæg gav flere chancer og flere mål end resten af forårssæsonen til sammen.

Stadig famlende er FC København nu på vej frem. Mesterligt er spillet ikke endnu, og spørgsmålet er, om holdet overhovedet rammer det perfekte i denne sæson. Det store problem er stadig den centrale midtbane. Her mangler den indlysende samlingsfigur, en spiller med samme høje internationale niveau som N'Doye og Wiland. Han er ikke i truppen, og det kan koste point, når modstanderen er i bedre stand end Lyngby. For eksempel Brøndby på torsdag.

2: Rundbarbering i Farum

Banen så skidt ud. Vinden drillede, og det var ganske koldt. Alligevel spillede FC Nordsjælland i perioder så englene sang. Et eksempel er Jesper Hansens lange udspark. Det er ikke bare en bold, der bliver losset over midten. Nej, selv over 50-60 meter serveres den millimeterpræcist hos en medspiller og vupti, så er angrebet sat i gang. En rundbarbering betyder normalt mange kasser. De manglede så. Stadigvæk får de boldbegavede spillere fra Farum alt for lidt ud af det massive spilovertag og de mange chancer. Sejrene bliver for snævre, når man ser på den overlegenhed, der er i spillet.

Hvis vi før sæsonen frygtede for bredden i truppen, så er den tvivvl også gjort til skamme. Skader og karantæner har givet os lejlighed til at hilse på ganske mange fra reservestaben, og der er ikke nogen, der falder igennem. SeIv Andreas Bjelland er der fundet en afløser for i den unge kroat, Ivan Runje. I hvert fald 15-16 spillere har klasse til Superligaen, og det er nok til at holde trit med FC København. Vi får en herlig duel om guldet.

3: Den gule fare

Lidt efter de to suveræne tophold kommer Horsens tonsende. Der er for alvor liv i den gule fare, som stadig er med i pokalturneringen og derfor har to chancer for at komme til at spille europæisk. Det kommer til at ske. Tredjepladsen burde ellers ligge til FC Midtjylland, men de sortklædte kan stadig ikke lukke kampene. Det slipper Horsens bedre afsted med, og der er i det hele taget masser af vilje i det standhaftige mandskab.

Trænertalentet Johnny Mølby fortjener anerkendelse for den måde, han får udviklet sit hold på. Salget af Macena har selvfølgelig svæket holdet rent offensivt, men så må flere fra næste række byde sig til. Det skal jeg da love for, at Janus Drachmann gjorde mod AaB, og han er en spiller som udvikler sig kamp for kamp. Mølby reagerer også, og ganske modigt satte han den kun 19-årige Frederik Rønnow på mål. Det slap den unge mand hæderligt fra, og stillede sig dermed op i køen af mange talentfulde danske målmænd. Bare vi dog havde et tilsvarernde antal angribere.

4: Vilje i vest

Ofte vinder topholdene også på de dårlige dage. Brøndby er ikke noget tophold - endnu - men holdet vinder alligevel, selv om spillet ikke er berusende. For viljen til sejr kan ingen tage fra det genfødte hold fra Vestegnen. Den højtråbende og meget dirigerende Auri Skarbalius har tampet vindermoral og ærgerrighed ind i sine spillere, der igen nyder publikums støtte. Over 15.000 på lægterne to gange i streg er ganske mange i disse tider, hvor der ellers er mange tomme sæder til kampene i Superligaen.

Og hvad kan det ikke blive til for Brøndby, når - eller hvis - Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli en dag viser det niveau, de holder på landsholdet. De skylder ærlig talt at vise de mange trofaste fans klassen. Det kan passende komme på torsdag mod FC København, for det er et opgør, der plejer at kunne vække selv den sløveste cirkusklovn.

5: OB's funklende stjerne

Midt i al tristessen kan de stribede fra Fyn glæde sig over to ting efter weekendens kampe. De kom ikke tættere på nedrykningsstregen, og de fik set, at Kalilou Traore er en klassespiller, som holdet bør bygges op omkring. Mod Brøndby var han suverænt banens bedste spiller. Den langbenede og smidige mand fra Mali ejede området fra felt til felt.

Med Djemba-Djemba ved sin side kunne det være en drømmeduo, men efter hvad jeg kan fornemme på vandrørene, så vil fynboerne gerne af med Djemba-Djemba til sommer. Der har da også været megen uro omkring manden fra Cameroun, som har svært ved at indordne sig. Spillemæssigt er der også langt mellem de helt store aftryk. Traore derimod er i en rivende udvikling, og han kan som få sætte mange spillere af med sine glidende ryk med bolden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere