Sådan blev fodboldrevolutionen smadret

Massakren i Port Said var muligvis et tak for sidst fra magthaverne

Politiet så passivt til, mens folk blev slagtet. (Foto: AP)
Politiet så passivt til, mens folk blev slagtet. (Foto: AP)

'Hvis du kommer til kampen, så skriv dit testamente først'. Sådan lød flere af de barske twitter-beskeder, som tilhængere af fodboldklubben Al-Ahly, de såkaldte Ultras, modtog i timerne inden massakren i aftes i Port Said. Det er bloggeren James M. Dorsey, der har netsiden 'The Turbulent World of Middle East Soccer, som skriver om de mange alarmerende meldinger på twitter. De understøtter teorierne om, at nedslagtningen af de mange fodboldfans var sat i scene og orkestreret af meget stærke kræfter i det ægyptiske samfund.

Ægypten har en af de største efterretningstjenester i verden. Vel at mærke en tjeneste der især gør det i at holde øje med sine egne borgere. Den heftige trafik på de nye medier har efterretningsfolkene selvfølgelig kendt til, og derfor er der måske også hold i de anklager mod regimet, som blandt andet kommer fra Diaa Salah fra det ægyptiske fodboldforbund. Hun siger, at det hele verden var vidner til i går, var regeringens tak for sidst til Ultraerne. 'Magthaverne sagde: I protesterer mod os, i ønsker demokrati og frihed. Her er en forsmag på jeres demokrati og frihed.'

Signalet fra regimet og militærrådet, som stadig er de egentlige maghavere i Ægypten, skulle således være: Se, hvis hæren og sikkerhedsstyrkerne ikke sørger for ro og orden, så slår folk hinanden ihjel.

Det er svært at forstå, hvis et regime på den måde lader sine egne egne børn slagte. Men de gjorde altså ikke noget for at stoppe det. Vi sad alle i aftes og så på tv og på nettet, hvordan politiet på stadion var totalt passive. Folk fik slag, spillerne flygtede i panik, og det ellers kampklædte politi stod blot og så på. Men hvorfor denne massakre på en fodboldklubs fans?

Ultras spillede en nøglerolle under opgøret mod den tidligere præsident Hosni Mubarak. Det var Ultras, der stod i forreste række på Tahrir-pladsen, når hæren og sikkerhedsstyrkerne rykkede ind, og det var Ultras, der gik forrest, da de statslige sikkerhedsstyrkers hovedkvarter blev stormet i februar sidste år. Da gadekampene blussede op igen i Kairo i november og december i et folkeligt forsøg på at få hæren til at trække sig tilbage til kasernerne, var Ultras igen i forreste række.

Ultras hovedfjende i det ægyptiske fodboldmiljø er ikke Al-Masry, som de mødte i går. Dermed ikke sagt at de elsker hinanden, men hadet er ikke nær så stort, som det der hersker mellem Ultras og tilhængerne fra den anden store Kairo-klub, Zamalek. Under opgøret mod regimet har de to fangrupper dog begravet stridsøksen og stået skulder ved skulder. De to klubber skulle have mødt hinanden på onsdag, og her havde de på forhånd indgået en form for våbenhvile. Den almindelige ægypter er led og ked af volden i fodboldmiljøerne, og vil hellere have, at fansene forener kræfterne i kampen for demokrati. Det signal havde fanklubberne fanget. I følge James Dorsey var denne våbenhvile kendt, blandt andet via Facebook, inden helvede brød løs i går i Port Said.

Efter massakren i går står fodboldfansene igen i et dårligt lys. Hvis man altså tror på, at det blot var to fangrupper, der røg i totterne på hinanden. Det tror oppositionen i Ægypten dog ikke. Bag det hele aner de en politisk dagsorden og et forsøg på at miskreditere en af regimets argeste modstandere, landets fodboldfans.

0 kommentarer
Vis kommentarer