FCK angriber Europa i slowmotion

5 ting jeg lærte om Superligaen: FCK mangler fart og termpo; Esbjerg skal holde bedre i bolden, Brøndby har købt godt ind, OB er den glade giver, og FC Vestsjælland er rækkens onde ånd

Nicolai Jørgensen har de værktøjer der skal til i international fodbold. (Foto: Jens Dresling)
Nicolai Jørgensen har de værktøjer der skal til i international fodbold. (Foto: Jens Dresling)

1: FCK mangler fart og tempo

I forrige rundes opgør mod Viborg fik jeg fornemmelsen af, at Ståle Solbakken på rekordtid havde fået sat både tempoet og humøret i vejret hos de forsvarende mestre. Der var klasseforskel i den kamp. Men mod Esbjerg var farten i spillet igen på det jævne, og gløden og glæden var også væk. Ærgerligt når næste opgave hedder Champions League. Internationalt rækker den langsommelige spilopbygning ikke langt. Trenden går mod fart, tempo og hurtige omstillinger, og de bedste hold spiller noget, der minder om totalfodbold med en rasende mængde løberi.

Det var der for lidt af i Parken foran en ellers stor og medlevende tilskuerskare. Først da FCK blev reduceret til 10 mand, blev tøjlerne løsnet, og så fik vi set, at løverne godt kunne flytte fødderne og sætte en modstander under tryk. Igen kunne vi konstatere, at Nicolai Jørgensen gør FCK farligere, når han opererer centralt på banen. Han har teknikken og farten til at sætte en mand af og på den måde skabe en overtalssituation. De dyder får FCK hårdt brug for, hvis holdet overhovedet skal gøre sig forhåbninger om at udfordre Juventus' fantastisk stærke forsvar. Ingen tror vel for alvor på, at FCK denne gang kan spille en betydende rolle i Champions League. Dertil er modstanderne for stærke. Men de danske mestre kan forhåbentligt bruge kampene til at komme op i højere tempo, og hvis holdet kan overføre det til Superligaen, må det være muligt at kæmpe sig væk fra bunden af rækken i løbet af efteråret..

2: Esbjerg skal holde bedre i bolden

Lange perioder af ogøret mod FC København brugte Esbjerg til at pudse den europæiske stil af. På torsdag går det løs på udebane mod Standard Liege, og her må vestjyderne forvente at komme under et voldsomt pres. De kommer til at stå dybt og leve på kontrastød, præcis som mod FC København i lørdags. Længe gik det godt, men da københavnerne investerede alt til sidst, havde Esbjerg overraskende svært ved at holde fast i bolden.

Det begyndte så småt at gå skævt, da brillante Magnus Lekven måtte udgå med et skade, og paradoksalt nok gik det helt galt, da Esbjerg kom i overtal. Her lod vestjyderne sig stresse alt for let, og det kostede bunker af boldtab. Den går altså ikke i Belgien om et par dage, for så kan det blive en grim oplevelse for Esbjerg, der ellers indtil videre har vist flotte takter i Europa. Men på torsdag kommer vestjyderne op mod et belgisk hold, der har fået en forrygende begyndelse på sæsonen. Efter syv runder har Standard Liege maksimumpoint og har kun lukket to mål ind. Med andre ord venter der Esbjerg en forholdsvis stor udfordring.

3: Brøndby har købt godt ind

Brøndby har i en vis udstrækning forladt tanken om den langsigtede strategi, hvor holdet skulle bygges op omkring egne talenter. I stedet er der blevet handlet kraftigt ind, og den kortsigtede strategi gav pote mod OB. Det var rundens klart bedste kamp, og for en gangs skyld fik Brøndby fuldt udbytte af anstrengelserne. Stadig er det dog en kendsgerning, at Brøndby laver for få mål. Hvis hvirvelvinden Antipas scorede på bare halvdelen af sine muligheder, ville han være suveræn topscorer i Superligaen.

Når det er sagt, så ville ligaen ikke være det samme uden ham. Han klæder vores bedste række, for han har internationalt snit over sit spil. Han er hurtig og driblestærk, og måske får han mere plads nu, hvor Brøndby har lavet gode indkøb i Alexander Szymanowski og Ferhan Hasani. To offensivspillere, hvor især førstnævnte imponerede voldsomt mod OB. Brøndby ser ud til omsider at have købt sig til et hold, der kan sikre en forholdsvis hurtig opstigning fra bunden.

4: OB er den glade giver

I en række hvor stort set alle slår alle, kan fynboeren hurtigt havne i den forkerte ende. To nederlag i træk har brudt rytmen. Næste gang venter FC København i Parken, og mestrene må vel på et eller andet tidspunkt igen begynde at vinde på hjemmebane. OB spiller ellers både seværdigt og underholdende fodbold, men det kniber med at skabe de store åbne målchancer.

Kun en formiddabelt spillende Mads Toppel i målet forhindrede, at fynboerne igen i går måtte indkassere en regulær røvfuld. Det er en besynderlig Superliga vi oplever i denne sæson. OB har penge og spillemateriale til at høre til i toppen af dansk fodbold. Nu risikerer de stribede fynboer i stedet at skulle kæmpe en bundstrid med hold som FCK, FCN og Brøndby. Det er den omvendte verden, men også en understregning af, at fodbold, i hvert fald i Danmark, stadig er et uforudsigeligt spil.

5: FC Vestsjælland er rækkens onde ånd

Jeg vil tro, at Randers drog til Slagelse i forventning om, at kampen mod oprykkerne skulle blive et vendepunkt efter en række lidt skuffende resultater. Sådan kom det ikke til at gå. FC Vestsjælland viste endnu engang, at holdet kan spille op med alle i rækken. Ikke alt er lige kønt, og første halvleg i går vinder ingen skønhedspriser. Det var en omgang benhårdt holdarbejde uden de store dikkedarer.

Men i de sidste 45 minutter fik vi set, at der også er tekniske genisteger i træner Ove Pedersens godt blandede pose. Når han får lidt plads, kan Thiago godt levere sambabold, og de helt unge folk som Marc Dal Hende og Marc Rochester Sørensen var også med til at løfte underholdningsniveauet. Efter otte runder har holdet fra Slagelse kun tabt en kamp, og det har kun FC Midtjylland gjort bedre. Ingen skal i øvrigt tro, at vestsjællænderne blot har været heldige. Det er et solidt hold, hvor de enkelte spillere kender deres begrænsninger, og hvor alle hver gang yder deres optimale. Det kan række ganske langt.