Duncan kan sikre FCM guldet

5 ting jeg lærte om Superligaen: AaB mangler støtte fra tribunen, FCK med glimt af fordums storhed, FCN er håbløst ufarlige, Duncan kan sikre FCM guldet, og Esbjerg er på vej mod Sorte November

Så er Duncan løs igen, og derfor er FCM stadig et godt bud på et nyt mesterhold. (Foto: Casper Dalhoff)
Så er Duncan løs igen, og derfor er FCM stadig et godt bud på et nyt mesterhold. (Foto: Casper Dalhoff)

1: AaB mangler støtte fra tribunen:

I hjørner af Superligaen tales der begejstret om tilskuerboom, og optimister forudser endda, at snittet pr kamp i løbet af få år vil nå 10.000. Det lyder herligt, men desværre er det ikke alle steder, at folket vælter til fodbold. For eksempel kniber det i Nordjylland, hvor AaB slet ikke får den massive støtte fra tribunerne, som holdet i virkeligheden fortjener. Godt 5000 var på lægterne i går. Et par tusinde mere havde klædt det velspillede opgør.

AaB fortsætter ufortrødent med at imponere med opportunistisk og sprudlende angrebsfodbold, og selv om vi til bevistløshed har hørt om et spinkelt budget og en discounttrup, så er det altså ikke til at se på banen. Det nordjyske tophold har kvalitet i alle kæder, og det var da kun fordi OB's målmand Mads Toppel stod formiddabelt, at det blot blev til en beskeden sejr. Kent Nielsens tropper ligner seriøst et bud på en topplacering.

2: FCK med glimt af fordums storhed

Hvis Ståles Solbakkens udvalgte hver gang kan levere på samme niveau som mod FC Nordsjælland, så ligner det en ny omgang medaljer i Parken. Egentlig var det vel kun en række superredninger i første halvleg fra gæsternes Martin Hansen, der forhindrede en regulær massakre. Vi fik set, hvordan Ståle Solbakken gerne ser sit hold dominere kampene i Superligaen, og det var en fornøjelse at se, Nicolai Jørgensen muntre sig og ikke mindst, hvordan den ældre Lars Jacobsen gang på gang som en vårhare tog de lange og udfordrende løb på højrekanten.

Når FC København tager tempoet fra de internationale kampe med over i Superligaen, så gør det virkelig en forskel. Desuden skaber det kontinuitet i spillet, at holdet nu stort set er sat. De bagerste fire kan der ikke røres ved, den centrale midtbane giver sig selv med Claudemir og Thomas Delaney, og på højrekanten har islandske Gislason endegyldigt fortrængt Bolanos fra startopstillingen. Tilbage er vel kun spørgsmålet om de to angribere. Det så godt ud mod FCN med Vetokele og Braaten i front, men jeg vil godt se bedriften gentaget flere gange, før jeg er overbevist om konstellationens holdbarhed. Første gentagelse må meget gerne blive mod Galatasaray.

3: FCN er håbløst ufarlige

På mange måder gav opgøret i Parken mindelser om FC Nordsjællands optræden i Champions League sidste år. Nordsjællænderne var voldsomt fysisk underlegne, og selv om de modigt forsøgte at spille sig ud af trykket, så var det kun et spørgsmål om tid, før værterne ville få hul på bylden. Efterhånden som kampen skred frem, var det tydeligt, at FC Nordsjælland var overmatchet på stort set alle pladser.

Men skal ikke bruge ret mange sekunder på stillingen i Superligaen, før det går op for den opmærksomme læser, at Farum-holdet har problemer i begge ender af banen. Men det største problem er altså den manglende målscoring. Under et mål i snit er en score, man rykker ned med. Det er en kendsgerning. Set vi bort fra kampen mod FCK, så aner jeg ellers fremgang i spillet hos de danske vicemestre, men de manglende mål er ved at udvikle sig til en katastrofe for Kasper Hjulmands projekt. Vinterens transfervindue nærmer sig. Det kan blive dyrt ikke at investere i en angriber eller to.

4: Duncan kan sikre FCM guldet

Selv om FC Midtjylland har smidt mange dumme point den seneste måned, så fører holdet altså stadig rækken og har komfortable syv point ned til FC København, der er ved at bringe sig i position som midtjydernes alvorligste konkurrent. I går var den 28-årige svensker Petter Andersson tilbage hos midtjyderne efter en lang skadesperiode. Endnu er han en smule rusten, men han løftede alligevel holdet.

Anderssons betydning kan ikke undervurderes, for han gør sine holdkammerater bedre, og jeg tror ikke, at det var en tilfældighed, at Morten Duncan igen fik åbnet sin målkonto i Herning. Og meget kan man sige om Duncan, men manden har altså det sjældne instinkt, som gør, at han kan afgøre kampene, selv om han egentlig ikke er ret meget med i dem. Med Andersson som kuglestøber, og med Duncan som den kliniske afslutter, er FC Midtjylland stadig et særdeles godt bud på et nyt mesterhold.

5: Esbjerg er på vej mod Sorte November

Esbjerg vandt ikke i Superligaen i oktober, og november er begyndt lige skidt og kan ende som en regulær mareridtsmåned. I går formåede vestjyderne end ikke at score, hvilket var anden kamp i træk, og det er tydeligt at se, at selvtilliden er pist forsvundet hos hollandske Van Buren, der ellers indledte sit felttog i Danmark som en ren målmaskine. Men han er brændt alt for tidligt ud og er regulært i krise.

Kampene i Europa har taget hårdt på en trup, der nok har en stærk startellever, men som slet ikke har spillere med samme kvalitet på bænken. Hver gang en stamspiller må stå over, forringes holdet mærkbart. Det så vi igen i går i Herning. Jeg håber virkelig, at Esbjerg får rebet sejlene, inden det går løs på torsdag mod Elfsborg i Europa League. De ellers så seje vestjyder har brug for øjeblikkelig medvind, for ellers risikerer holdet at gå helt i sort i november. I næste runde i ligaen venter FCK, og de ser ud til kun at blive bedre af også at spille internationalt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere