Fodboldslaven er fri - men stadig dør arbejdere i Qatar

VM-værten Qatar har bøjet sig og sender franske Zahir Belounis hjem til Paris. I morgen flyver Mads Øland til Doha for at slås for bedre forhold frem mod slutrunden

Mads Øland tager i morgen til Qatar i et forsøg på at forbedre forholdene frem mod VM i 2022 (Foto: Lars Poulsen)
Mads Øland tager i morgen til Qatar i et forsøg på at forbedre forholdene frem mod VM i 2022 (Foto: Lars Poulsen)

Sheikstyret i Qatar er trods alt til at presse. Således har den franske fodboldspiller, Zahir Belounis, efter mere end to års fangenskab, i dag fået sit pas udleveret, så han i morgen kan flyve hjem til Paris med sin kone og to små børn. Belounis helvede er således ved at være overstået, men stadig er der lang vej igen, før Qatar kan siges at være værdigt til at afholde VM i fodbold i 2022. Eller for den sags skyld alle andre internationale begivenheder.

Det er især Qatars værtskab for fodbold-VM, der har rettet verdens søgelys mod det lille land, der er blandt verdens rigeste. Zahir Belounis er blot en blandt mange gæstearbejdere, der er blevert fanget i landets Kafala-system. Kort fortalt handler det om, at alle fremmede, der arbejder i landet skal have en sponsor eller en arbejdsgiver at refere til. Sponsoren inddrager pas og for at kunne rejse ud af Qatar igen, skal sponsoren både udlevere passet og et exit-visa til sin medarbejder.

Det minder om moderne slaveri, og i mange tilfælde er også den blodige virkelighed. I øjeblikket er der mere end en million gæstearbejdere i Qatar. De er i færd med at bygge de mange anlæg, der skal bruges til VM-slutrunden, og de er stort set uden rettigheder.

Se også: Amnesty: VM i Qatar bygges under forfærdelige forhold

De har ikke ret til at organisere sig,

De arbejder 12 timer om dagen alle ugens dage.

De arbejder i temperaturer, der om sommeren når op over 50 grader.

De bor i lejre, der minder noget fra krigens tid. Mange sover i rum uden hvelken vinduer eller aircondition.

Dagligt dør arbejdere, og internationale fagforeninger frygter, at mere end 4.000 vil blive dræbt inden den første bold triller ved VM i 2022.

Desuden får mange migrantarbejderne ikke deres løn til tiden, hvis de da overhovedet får løn.

Det gjorde Zahir Belounis ikke. I to år fik han intet udbetalt fra sin tidligere klub, al-Jaish, og da han valgte at rejse en sag mod klubben, nægtede den til gengæld at udlevere hans pas og et exit-visa. Selv da han afstod fra kravet om penge, ville klubben stadig ikke lade ham rejse. Undervejs har han både truet med sultestrejke og selvmord. Han er på antidepressiver, og hele hans familie har været ved at gå op i limningen. Undervejs har han i brevform søgt støtte hos både Pep Guardiola og Zinedine Zidane, der begge optrådte som ambassadører for Qatar, da landet fik værtskabet for VM.

De to store fodboldpersonligheder har i skrivende stund endnu ikke svaret, men mange andre har lagt pres på Sheikerne. Det kom dog først skred i sagen, da den internationale fodboldspillerorganisation, Fifpro, sammen med organisationen af fagforeninger, Ituc, meddelte styret i hovedstaden, Doha, at en delegation anført af formanden for den danske spillerforening, Mads Øland, i morgen ville flyve til Qatar.

Se også: Spillerne kan afværge Qatarstrofen

Mads Øland og hans delegation tager dog afsted alligevel, selv om de nu kommer til at krydse Zahir Belounis i luften. For meget skal ændres i Qatar, hvis landet ønsker at være en del af det gode selskab.

Jeg talte med Mads Øland tidligere i dag, inden shan skulle i gang med at pakke kufferten, og han lagde ikke skjul på, at målet med missionen til Qatar nu handler om, at landet skal op på FIFA-standarder, når det drejer sig om forholdet mellem klub og spillere. Øland understregede, at Qatar er blevet en del af den europæiske fodboldfamilie på grund af de store investeringer i blandt andet PSG og FC Barcelona. Derfor skal de også leve op til det niveau, som vi opererer efter i vores del af verden. Mads Øland og hans folk vil ganske enkelt have afskaffet Kafala-systemet.

-- Hvis vi skal spille VM der i 2022, skal der ske nogen forandringer. Ingen fodboldspillere ønsker at spille på ryggen af en masse døde arbejdere, siger Mads Øland.

Heldigvis døde Zahir Belounis ikke, men han var ved at gå til grunde i et system, som er umenneskeligt. Multinationale virksomheder og regeringer værgrer sig mod at gå i clinch med styret i Qatar, fordi der står så mange penge på spil. Så skidt med moralen og menneskelig anstændighed. Den tankegang slog også igennem hos FIFA tilbage i 2010, hvor Qatar med sine mange penge fik tildelt VM.

Derfor vil det være vederkvægende, hvis spillerne siger fra. Intet fodbold-VM i Qatar i 2022 uden reformer. Fodbold skal ikke spilles på lig. Nu handler det om hele fodboldverdenens anseelse, og ikke mindst i det lys er det en ualmindelig vigtig mission, Mads Øland i morgen står i spidsen for.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere