AGF ligner en nedrykker

5 ting jeg lærte om Superligaen: AaB er mesterlige, Brøndby med begrænsninger, FCK savner Cornelius' slangehug, FCM ødsler guldet bort, og AGF ligner en nedrykker

AGF var hele tiden et skridt efter og ligner en nedrykker. Foto: Jens Dresling
AGF var hele tiden et skridt efter og ligner en nedrykker. Foto: Jens Dresling

1: AaB er mesterlige

Som alle andre beskedne jyder vil heller ikke AaB'erne tage ordet guld i munden. Det er selvfølgelig i orden. Så er der ikke nogen, der efterfølgende kan komme og håne dem, hvis det skulle gå galt. Men hvorfor skulle det egentlig det? AaB er for tiden rækkens bedst spillende hold og har nu på stribe slået de tre øvrige tophold. Det er rent ud sagt mesterligt.

I går mod Brøndby var nordjyderne i kontrol i langt det meste af kampen, og igen fik vi set, at den blot 19-årige Lukas Spalvis er manden, der sparker guldet hjem til Aalborg. For hulen hvor er han dog vokset i løbet af foråret og set med de nationale briller kan man kun ærgre sig over, at han ikke har dansk pas. Vi vader jo ikke i angribere med international klasse. Det potentiale har Spalvis, og han bliver kun bedre. Forhåbentligt holder AaB på ham nogle sæsoner endnu, for han klæder i den grad Superligaen.

2: Brøndby med begrænsninger

Jeg er ikke i tvivl om, at Brøndby er ved at forme et hold, der vil komme til at præge toppen af Superligaen i de kommende år. Der hører en klub af Brøndbys størrelse da også til, men intet kommer af sig selv. Der skal stadig bygges på. I går så vi Brøndbys begrænsninger, når holder møder de allerbedste i rækken. Holdet fra Vestegnen formåede aldrig for alvor at true de bagerste hos AaB.

Der blev skabt for få regulære målchancer. Store, stærke Makienok er ikke er en mand, der trækker ned i banen for derfra at tage sagen i egen hånd. Han er angriberen, der skal serviceres med indlæg fra fløjene, og den øvelse formåede Brøndby ikke at gennemføre. Makienok scorer for lidt for tiden, og er slet ikke i nærheden af at løbe med topscorerprisen. Brøndbys forsvar er ikke problemet. Det er til gengæld de manglende scoringer.

Se også: Brøndbys vilde plan: Sådan skaffer vi en ny Agger

3: FCK savner Cornelius' slangehug

På en normal søndag i Parken havde FC København banket et meget svagt AGF-hold 4-0. Men intet er normalt for tiden hos de forsvarende mestre, der nok hænger på i toppen, men som har pokkers svært ved at udmønte overvægten i spillet til regulære målchancer. Ingen kan indvende noget mod indstillingen hos FCK'erne. De er da både flittige og ivrige.

Jyderne blev holdt i et jerngreb, men for pokker hvor er opspillet hos mestrene dog både langsomt og forudsigeligt. En enkelt gang splittede Pierre Bengtsson modstandernes forsvar med en hurtig og godt set dyb aflevering, men den brændte Andreas Cornelius på det skammeligste. I det hele taget vil meget løsne sig hos FCK, hvis de spiller hurtigere og mere direkte, og når Cornelius igen begynder at score på sine muligheder. Slangehugget kommer for sent, og derfor formåede AGF'erne i går to gange at parere hans ellers oplagte scoringsmuligheder. Men selv om meget halter, er der så megen kraft i truppen, at FCK formentlig henter sølvet.

Se også: Solbakken kritiserer Cornelius

4: FCM ødsler guldet bort

I stærkeste opstilling er FCM stadig i mine øjne en absolut lige så stærk enhed som AaB og FCK, men de mange skader har vist, at bænken slet ikke kan fylde hullerne ud. Hvad der lignede det første guld til heden nogensinde, ser nu ud til at ende i ren tristesse. Nederlag har fulgt nederlag, og inden påsken er omme, har FC Midtjylland muligvis også mistet andenpladsen i Superligaen.

Mod OB havde hjemmeholdet muligheden i kampens start, men uden en Duncan til at eksekvere, blev det til ingenting. Da først fynboerne havde bragt sig i front, var kampen i realiteten afgjort. Uden fem af de normale stamspillere har FCM ikke klassen til at kunne følge med i kapløbet om guldet, og hvis ikke proppen snart bliver sat i, så risikerer Glenn Ridderholms tropper at dratte helt ud af medaljerne.

5: AGF ligner en nedrykker

Skuffejernene fra Aarhus fortsætter med at skuffe. Ganske vist taler både trænere og spillere om fremskridt fra kamp til kamp, men jeg har svært ved at få øje på lyspunkterne. Bevares, der blev kun scoret en enkelt gang mod holdet i Parken i går, men det kunne let være gået langt værre. For i realiteten var der der tale om spil til et mål.

Boldbesiddelsen hed 71-28, og det fortæller noget om, at AGF har mere end svært ved at holde fast i spillet. Det blev kun til få og spredte besøg på københavnernes banehalvdel. Resten af opgøret var med ryggen mod muren og kun fordi frygtløse Anders Kure parerede med stort set alle legemsdele blev det ikke til en røvfuld. AGF både ligner og spiller som et bundhold, og hvis Sønderjyske kommer med den sædvanlige slutspurt, så rykker AGF ned sammen med Viborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer