Fodbold-VM overskygges af racisme, voldtægt og død

Nu må FIFA snart komme til fornuft: Rapport fra Amnesty International afslører nye voldsomme overgreb i Qatar

Disse nepalesiske arbejdere i Qatar oplever dagligt dødsfald blandt deres kolleger. Foto: Lars Poulsen
Disse nepalesiske arbejdere i Qatar oplever dagligt dødsfald blandt deres kolleger. Foto: Lars Poulsen

Gad egentlig vide, hvad der skal til, før FIFA fjerner VM 2022 fra slavestaten Qatar?

Indtil nu er 1400 bygningsarbejdere, hovedsageligt fra Indien og Nepal, døde under opførslen af de mange anlæg, der skal bruges til VM. Men det er ikke nok til at fratage Qatar slutrunden.

Stærke indicier på at Qatar bestak sig til VM har heller ikke fået FIFA til at ændre beslutning. Qatar skal stadig være vært.

Se også: Eks-FIFAboss: Fjollede beskyldninger om bestikkelse

I Qatar når temperaturen om sommeren op på over 50 grader. Stadig ikke nok til at fjerne VM. I stedet diskuteres det, om slutrunden skal flyttes til vintermånederne, hvor temperaturen er lavere. En sådan ændring vil smadre en lang række europæiske ligaer og samtidig kollidere med Vinter-OL og NFL i USA. Qatar har dog stadig VM.

Styret i Qatar støtter aktivt og økonomisk Det Muslimske Broderskab som i flere lande er sat på listen over terrorganisationer på linie med Al Quida og Hamas. Stadig ikke nok til at fratage landet VM.

I dag har Amnesty International udsendt en rystende rapport om de både fysiske og seksuelle overgreb som qatarerne udsætter udenlandske aupair-piger for. Den 63 sider lange rapport er samtidig en sønderlemmende kritik af styret i Qatar, som gør meget lidt, eller rettere intet, for at beskytte de 84.000 kvinder, som arbejder som hushjælp for Qatars herskende klasse.

Præcis som med migrantarbejderne i byggeindustrien, der arbejder under slavelignende forhold, må også kvinderne finde sig i at få frataget deres pas, at blive snydt for deres løn og i det hele taget at blive underkuet og mishandlet på det groveste. Rapporten fra Amnesty er fyldt med cases. Det er ikke rar læsning.

Til gengæld er den endnu et vidnesbyrd om, at Qatar på ingen måde fortjener at være vært for store sportsbegivenheder som VM i herrehåndbold næste år og VM i fodbold i 2022.

Se også: FIFA plages af korruption og død

For mig er det totalt uforståeligt, at den civiliserede verden fortsat lever med, at der dagligt dør migrantarbejdere i Qatar. Hvordan FIFAs præsident, Sepp Blatter, og medlemmerne af eksekutivkomiteen, der tilbage i 2010 stemte for Qatar, stadig kan se sig selv i øjnene, fatter jeg ikke. Fodboldens ledere tuder os ørerne fulde om, at vi skal sige nej til racisme. Det står på bannere, når vi i aften skal se Real Madrid tage imod Bayern München, og vi vil se det samme slogan, når vi om 50 dage tager hul på VM i Brasilien.

I Qatar florerer racismen på det groveste. Den op mod en million migrantarbejdere, som skal bygge al infrastruktur og de otte stadioner, der skal bruges til VM i 2022, bliver dagligt udsat for racisme og for arbejdsforhold, der for mange betyder døden. Men Sepp Blatter trækker blot på skulderen og stiller sig tilfreds med, at Qatar endnu engang lover, at forholdene vil blive bedre. Nu er der gået fire år. Intet er blevet bedre. Kun værre. Og fortsætter det på den her måde, vil 4.000 bygningsarbejdere være døde, inden den første kamp går i gang i 2022. En historisk skandale og en menneskelig katastrofe.

Qatar er et land dybt præget af racisme. Af et menneskesyn der burde få det til at gyse i enhver, der stadig kan føle en form for empati. Amnestyrapporten understreger det til fulde. Kvinderne, der arbejder som hushjælp eller aupair, kommer fra fattige lande i regionen. De er blevet stillet en månedsløn på 2000 kroner i udsigt, men realiteten er, at de som regel kun får det halve og ofte slet ingen ting.

Omvendt får de lov til at arbejde op til 15 timer i døgnet alle ugens dage. Rapporten nævner mange eksempler på både psykisk og fysisk vold. Marie på 24 år fra Filippinerne fik aldrig løn, hun måtte ikke have en mobiltelefon, hun havde ingen fridage og hun fik sjældnet ordentlig mad at spise. Da hendes arbejdsgiver også begyndte at slå hende, fik hun til sidst nok og flygtede i et ugenert øjeblik fra huset. Men Qatar kan hun ikke flygte fra. Familien, hun arbejdede hos, vil ikke udlevere hendes pas, og derfor opholder hun sig stadig i et deportationscenter sammen med andre kvinder i samme situation.

Se også: En syg håndboldkultur

Et endnu grovere sag handler om Angelica, ligeledes fra Filippinerne. Manden i huset forsøgte en aften at voldtage hende. I første omgang lykkedes det hende at undslippe ham ved at springe ud fra et vindue på 1. sal. I faldet brækkede hun begge ben og fik indtil flere brud på hoften. Det afholdt dog ikke hendes arbejdsgiver fra sit forehavende.

Først efter et år, som Angelica tilbragte i en kørestol, blev hun repatrieret til sit hjemland. Sagen mod arbejdsgiveren frafaldt på grund af manglende beviser. Hvilket slet ikke er sjældent i Qatar. Sex uden for ægteskab er forbudt og straffes med fængsel. Rapporten fra Amnesty fortæller om flere tilfælde, hvor hushjælpen har meldt sin arbejdsgiver for voldtægt. Men når politiet ikke har kunnet finde beviser på tvang, er aupairen i stedet blevet fængslet for at have haft sex uden for ægteskab.

Jeg tror ikke, rapporten fra Amnesty får FIFA til at reagere. Så var det sket for længst. Internationale fagforeninger, menneskerettighedsorganisationer og dele af den internationale presse er vågnet op. Men stadig mangler et samlet pres på den lille, men stinkende rige ørkenstat, hvor mennesker dagligt mishandles og dør. På et eller andet tidspunkt må gode mennesker i det internationale samfund gå i aktion og stoppe vanviddet. Forholdene i Qatar er forfærdelige. Derfor skriger det til himlen, hvis sheikerne skal belønnes med så store og flotte begivenheder som VM-slutrunder i håndbold og fodbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer