Atletik i krise: Coe er lig kaos

Doping og korruption er ved at smadre international atletik

Sebastian Coe i forgrunden virker ikke som en mand der kan rydde op i atletikken. Foto: AP
Sebastian Coe i forgrunden virker ikke som en mand der kan rydde op i atletikken. Foto: AP

ENGANG VAR han verdensatletikkens præmie-tyr. Det gode eksempel som alle ville efterligne. Sebastian Coe vandt guld på 800 og 1500-meteren, blev til Lord Sebastian Coe og fik en fin politisk karriere hos de konservative i England.

Men målet har hele tiden været at blive den mægtigste mand i atletikkens verden. Præsident for Det Internationale Atletikforbund, IAAF. Det blev han i april, og siden er skeletterne raslet ud af skabene.

ATLETIKKEN STÅR i slam til halsen. Rusland er udelukket fra al atletik på grund af et nærmest statsautoriseret dopingprogram. Coe modtog afsløringen ved at overfalde de tyske journalister, som havde gravet svineriet frem. Det var ikke særlig begavet, for man kunne få det indtryk, at Coe ikke brød sig om at dopingen blev afsløret.

Den er også gal i Kenya, som har givet os nogle af verdens bedste løbere. Her beskyldes ledere i det lokale atletikforbund for både korruption og for at holde hånden over dopingmisbrugere. Præsidenten for Kenyas atletikforbund, Isaiah Kiplagat, har tilbudt at træde tilbage, så længe sagerne bliver efterforsket. Sebastian Coe er blevet tvunget til at gå ind i affæren, fordi præsidenten for den Internationale Olympiske Komité, Thomas Bach, har interveneret.

Voldsomme tal: Så mange russere er udelukket

SEBASTIAN COE er aldrig manden, der tager initiativet. Han er i stedet strudsen, der helst stikker hovedet i busken. Således også når det kommer til hans egne betændte sager. Den 58-årige englænder har i 38 år været i stald hos den amerikanske sportstøjsgigant, Nike. De seneste mange år har han fungeret som Nikes ambassadør, og det har han i følge den engelske avis The Guardian, hævet mere end en million kroner om året for.

Hans mange kritikere har længe sagt, at Nike-aftalen burde være uforenelig med at være præsident for IAAF. Blandt andet fordi mange af de atleter, som Nike sponserer, med mellemrum bliver taget i dopingkontrollen.

ET ANDET kritikpunkt er, at Sebastian Coe har udført lobbyarbejde for byen Eugene i USA, som ønskede værtsskabet for atletik-VM i 2021. Eugene er byen, hvor Nike blev grundlagt.

Eugene fik VM uden nogen form for afstemning. Göteborg var ellers også interesseret, men fik aldrig lov til at byde sig til. Afgørelsen er endnu en grim plet på Coes renomme.

TIDLIGERE PÅ ugen følte atletikkens førstemand sig så presset, at han var nødt til at handle for ikke helt at miste opbakningen i sin egen bestyrelse.

Han trådte tilbage fra sit godt betalte job som ambassadør for Nike. Samtidig gjorde han op med en række af sine forgængers dyre vaner i Monaco, hvor IAAF har sit hovedkvarter.

Derfor får doping-afsløringer ingen stor effekt

SÅLEDES FORTALTE Coe sine kolleger, at han har opsagt kontrakten på den lejlighed, som permanent har stået til rådighed for IAAF’s præsident på det femstjernede Fairmont hotel.

Han har også lukket præsidentens kontor ’Villa Miraflores’ og leveret det tilbage til styret i Monaco. I stedet er IAAF’s personale blevet samlet i organisationens hovedkvarter på havnekajen Antoine i fyrstedømmet.

Coe erkendte ved samme lejlighed, at atletikforbundet er hårdt ramt på troværdigheden på grund af utallige doping- og korruptionssager.

HANS FORGÆNGER som præsident, senegaleseren Lamine Diack, er sigtet af fransk politi, som beskylder ham for at have modtaget flere millioner kroner i bestikkelse for at dække over atleter, som var blevet taget i dopingkontrollen.

Spørgsmålet er, hvor meget Coe har kendt til Lamine Diacks unoder. Englænderen var trods alt vicepræsident i syv år under Diack, som Coe så sent som i august kaldte for vores åndelige præsident. Men det er vel præcis lord Sebastian Coe i en nøddeskal. Intet se. Intet høre. Sådan har det været gennem hele hans karriere.

SEBASTIAN COE  vandt guld på 1500 meter ved OL i Moskva i 1980. På det tidspunkt var den spanske fascist Juan Antonio Samaranch præsident for Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og han brød sig ikke om dopingsager, for det ville holde eventuelle sponsorer væk.

Ved legene fire år tidligere i Montreal var otte atleter blevet afsløret, og hele holdet fra DDR var under mistanke for systematisk doping. Hvilket siden har vist sig at være en rigtig antagelse.

Afslørede gigant-skandalen: Nu overvåges han konstant

SAMARANCH ønskede ingen gentagelser i Moskva. I samarbejde med det sovjetrussiske styre blev der taget en masse prøver. Alle viste sig at være negative.

Det var selvfølgelig svindel. Den vesttyske doping-ekspert Manfred Donike smuglede en række af prøverne med hjem til sit laboratorium i Køln.

Han nåede frem til, at 20 procent af de testede atleter i Moskva havde været dopede. Herunder 16 guldmedaljevindere.

VI TALER om en tid i atletikken, hvor doping var vildt udbredt. Sebastian Coe satte tre verdensrekorder på mellemdistancerne i 1979, han vandt guld på 1500 meter i Moskva og gentog det fire år senere i Los Angeles. Han er aldrig blevet testet positiv.

Men han har heller aldrig forsøgt at rette op på den udbredte svindel, der fandt sted i international atletik, mens han selv var aktiv.

I STEDET BLEV han Antonio Samaranchs protegé. Den spanske fascist faldt med et brag for den elegante engelske løber, som politisk altid har befundet sig på den yderste højrefløj, og som på et tidspunkt sad i det engelske parlament for de konservative.

Under Samaranchs ledelse blev der ikke kun dækket over dopingmisbrug. Korruptionen var også udbredt, og organisationen var ved at kollapse i 1999, da de mange uregelmæssigheder blev afsløret.

Alligevel sparede Sebastian Coe ikke på hyldesten, da Samaranch som 89-årig døde i 2010.

- Jeg har mistet en ven. En mand, som viste mig vejen gennem sportens verden, helt tilbage fra da jeg var i begyndelsen af 20’erne, skrev Sebastian Coe i sine mindeord.

I 2006 blev Coe hentet til FIFA, hvor han blev formand for den etiske komité. Han skulle undersøge korruptionen i international fodbold.

Der var nok at tage fat på. Blandt andet fik han serveret en sag på et fad af John McBeth, præsident for det skotske fodboldbund.

SKOTLAND HAVDE mødt Trinidad Tobago på Easter Road i Edinburgh, og efter kampen havde præsidenten for fodboldforbundet i Trinidad, Jack Warner, som også var vicepræsident i FIFA, bedt om at få penge fra kampen sat ind på sin private konto.

Det afslog skotten, der sendte sagen til Sebastian Coe. Som intet gjorde. Der var flere andre sager i Coes tid i FIFA. Han rejste ikke en eneste, inden han i 2008 sagde farvel til Sepp Blatter for at koncentrere sig om OL i London i 2012.

Nu er Sebastian Coe så manden, der skal rette op på IAAF og for alvor fjerne både korruption og doping. Men historien fortæller, at han ikke er meget for at gøre op med fortidens synder.