Annonce:
Annonce:

Balladesag kan ramme Infantino

Retsopgøret mod Blatter og Platine i Schweiz rejser en lang række nye spørgsmål

Sepp Blatter forstår ikke, hvorfor han er anklaget for bedrageri. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Sepp Blatter forstår ikke, hvorfor han er anklaget for bedrageri. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Annonce:

HVIS DET ligner en dårlig gangsterfilm, skyldes det nok, at det er en dårlig gangsterfilm. Med alt for mange løse ender. Det gælder for retssagen i schweiziske Bellinzona mod de to tidligere fodboldbosser, Sepp Blatter og Michel Platini. En sag, der sluttede i tirsdags, en dag tidligere end beregnet.

DOMMEN FALDER 8. juli, men uanset hvordan den ender, bliver sagen appelleret af en af parterne til næste instans. Det er der næppe tvivl om. For den er er slet ikke slut. Hele affæren har udløst en lang række spørgsmål, som skal besvares af de juridiske myndigheder i Schweiz, hvis man overhovedet skal have tillid til retssystemet i alpelandet. Og bliver der efterforsket i bund, kan det måske få vitale konsekvenser for FIFA’s nuværende præsident, Gianni Infantino.

Annonce:

SAGEN KORT:  I 2011, hvor Sepp Blatter ville genvælges som præsident for FIFA, udbetalte han omkring 15 millioner kroner til Michel Platini, som selv havde udtrykt ønske om at stille op til valget. Men Platini trak sit kandidatur. Blatter havde dog brug for Platinis støtte, fordi Muhamed Bin Hammam fra Qatar også ville være præsident. Sheiken fra Qatar faldt dog fra på grund af en korruptionssag, og Blatter kørte sejren hjem fra spids.

DEN PRÆGTIGE pengeoverførsel blev først kendt i offentligheden i 2015, og det er her, mystikken for alvor breder sig. Det var året, hvor schweizisk politi på foranledning af det amerikanske forbundspoliti, FBI, ransagede FIFA’s hovedkvarter i Zürich samt luksushotellet Baur au Lac, hvor flere korrupte FIFA-bosser blev taget med hovedet på puden.

I FIFA’s hovedkvarter blev der beslaglagt tusindvis af dokumenter og andet materiale. Sepp Blatter blev ikke selv lagt i håndjern, men nogle dage efter den voldsomme razzia valgte han at melde sin afgang som præsident for FIFA. Dermed var vejen banet for Michel Platini, som var en hel fodboldverdens klare favorit. Men det går ikke altid, som præsten prædiker.

Artiklen fortsætter under billedet...

Platini mener, han er udsat for et komplot. Foto:  Fabrice Coffrini/ AFP/Ritzau Scanpix.
Platini mener, han er udsat for et komplot. Foto: Fabrice Coffrini/ AFP/Ritzau Scanpix.
 

Annonce:

FOR TÆNK, i bunken af de mange beslaglagte dokumenter lykkedes det den schweiziske efterforsker, Olivier Thormann, at finde lige præcis overførslen på de 15 millioner fra Blatter til Platini. Det var som at finde en nål i en høstak.

I SAMME tidsrum valgte Infantinos barndomskammerat Rinaldo Arnold at aflægge et besøg hos statsanklageren i Schweiz. Det første af en række hemmelige møder som senere også involverede Infantino selv.

STATSANKLAGEREN brugte overførslen på de 15 millioner til at anlægge sag mod Blatter og Platini. De forsvarede sig med, at pengene var resultatet af en gammel mundtlig aftale. Penge som Platini skulle have for arbejde, han udførte som rådgiver for Blatter i årene fra 1998 til 2002. Det var der ingen, der troede på.

DERMED VAR Platini ude af billedet som ny FIFA-præsident. Og halløjså, så blev Infantino valgt i stedet.

Annonce:

I DE SENESTE uger i retten i Bellinzona har Blatter og Platini holdt fast i deres forklaring fra 2015. At der var tale om gammel gæld. Anklageren Thomas Hildbrand, mener der er tale om en ulovlig overførsel, og han har krævet, at både Blatter og Platini idømmes en straf på et år og otte måneders betinget fængsel samt en prøvetid på to år. Men svagheden hos anklageren er, at han ikke har kunnet fremlægge et motiv for overførslen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Gianni Infantino risikerer at komme i nye problemer. Foto:Lars Poulsen.
Gianni Infantino risikerer at komme i nye problemer. Foto:Lars Poulsen.
 

DET HAR forsvarerne selvfølgelig brugt i deres argumentation for frifindelse. Et interessant intermezzo undervejs var, at Olivier Thormann, efterforskeren der fandt nålen i høstakken i 2015, forklarede i retten, at det gjorde han, fordi FIFA’s daværende økonomidirektør, Markus Kattner, havde gjort ham opmærksom på den.

DET FIK straks Platinis advokater til at indkalde Kattner som vidne. Det protesterede både FIFA og anklageren imod, men de tre dommere gav Platinis lejr medløb. Kattner dukkede op dagen efter og fortalte, at han ikke havde tippet Olivier Thormann. Det var præcis, hvad Platini ville høre, så han anlagde straks sag mod Olivier Thormann, ligesom han tidligere har anlagt sag mod Infantino på grund af dennes hemmelige møder tilbage i 2015 med statsanklageren.   

Annonce:

FIFA, som er part i sagen i Bellinzona, har krævet, at de 15 millioner kroner bliver betalt tilbage. Men det kan blive svært. Der er stadig meget, der stinker i affæren. De schweiziske myndigheder er nødt til at finde ud af, om Platini har ret, når han hævder, at han var udsat for et komplot udført af Infantino og en række folk fra statsanklagerens kontor. Et komplot der i givet fald sikrede, at Infantino blev præsident for FIFA.  

Platter-duo i indædt forsvar

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvordan kom Tour de France til Danmark? Ekstra Bladets nye Tour-podcast har besøg af Lars Løkke Rasmussen og Alex Pedersen til at fortælle, hvordan det lykkedes.

Lyt med herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: