Barças bombe er ren pression

De store klubber truer med at bryde ud, men går i virkeligheden efter mere magt, flere penge og faste pladser i Champions League 

Josep Maria Bartomeu smed en bombe, da han forlod præsidentposten i Barcelona. Men det endte i et røgslør for andre planer. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Josep Maria Bartomeu smed en bombe, da han forlod præsidentposten i Barcelona. Men det endte i et røgslør for andre planer. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

DET ER den dårlige historie, der bliver ved med at dukke op i nye forklædninger. De store klubber i Europa vil ødelægge fodbolden ved at bryde ud og lave deres egen lukkede superliga.

DENNE GANG er det Barcelonas afgående præsident, Josep Maria Bartomeu, som på vej ud ad døren i den catalanske storklub meddeler, at klubben har skrevet under på at ville deltage i en europæisk superliga.

DET SKETE tirsdag aften, mens FC Midtjylland i Champions League-gruppespillet heroisk kæmpede på Anfield for at få et point mod Liverpool. Lad det være sagt med det samme. FC Midtjylland er ikke tiltænkt en plads i en europæisk superliga. Det er ingen danske hold.

FAKTISK skal ligaen kun bestå af hold fra de fem store lande, Tyskland, Frankrig, Italien, England og Spanien, og når jeg skriver lukket liga, så mener jeg hermetisk lukket. Ideen er, at de 18 udvalgte klubber fra det fem lande skal spille mod hinanden ude og hjemme, år efter år, indtil den sidste fodboldfan enten er faldet i søvn eller død af kedsomhed.

DET NYE i Bartemeu’s udmelding er således ikke, at de store drømmer om en lukket liga. Nyheden er, at Barcelona har skrevet under på en aftale. Og så er spørgsmålet, hvem de har skrevet under med? Det svar fortoner sig i tågerne. Men måske har de gjort det med Real Madrid, hvor præsidenten, Florentino Perez også er liderlig efter en lukket grådighedsliga.

Artiklen fortsætter under billedet...

Real Madrid, som her fejrer en scoring, har også en præsident, som gerne taler om en lukket liqa. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Real Madrid, som her fejrer en scoring, har også en præsident, som gerne taler om en lukket liqa. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
 

MEN DEN bliver ikke til noget. Som nævnt i indledningen er det en historie, vi har hørt før. Ført frem af Juventus, Madrid eller af en af de udenlandsk ejede klubber i Premier League. Vi hørte historien i 2018, hvor UEFA var i gang med at planlægge en ny udgave af Champions League. De store klubber brugte ideen om en lukket liga som pression for at få flere pladser i Champions League. Og det fik de.

NU GENTAGER historien sig. Fra 2024 skal Champions League igen moderniseres. Det er i det lys, vi skal se udmeldingen fra Bartomeu, som kommer i kølvandet på sidste uges fuldstændig udokumenterede artikler i spansk presse og Sky News om at bankgiganten J.P. Morgan havde fået til opgave at sikre finansieringen af en lukket europæisk superliga med 18 hold. Heraf fem engelske.

DEN HISTORIE fik aldrig luft under vingerne, og det gør Bartemeu’s ’bombe’ heller ikke. Men den vil øge presset på UEFA frem mod 2024.  På samme måde som vi så for 14 dage siden, da Manchester United og Liverpool præsenterede ’Project Big Picture’, som kort fortalt handlede om at skære ned på antallet af klubber i Premier League, så der kan blive mere tid til kampe i en udvidet Champions League.

Artiklen fortsætter under billedet...

FC Midtjylland's Jens Cajuste i aktion mod Liverpool's Takumi Minamino. Fremover kan det blive særdeles svært for danske holdt at nå gruppespillet i Champions League. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland's Jens Cajuste i aktion mod Liverpool's Takumi Minamino. Fremover kan det blive særdeles svært for danske holdt at nå gruppespillet i Champions League. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
 

DE STORE klubber øjner langt større indtægter, når Champions League ændrer struktur fra 2024. Forslaget om at skære ned på antallet af kampe i England passer perfekt til den plan, Andrea Agnelli, præsident for Juventus og for sammenslutningen af europæiske klubber, ECA, fremsatte sidste år. 

AGNELLI vil have færre kampe i de nationale ligaer og flere kampe i Champions League, hvor pengene er voldsomt store. Der arbejdes med planer om at udvide gruppespillet i Champions League fra 32 til 48 hold fra 2024. Det kan betyde grupper med seks eller otte hold og altså markant flere kampe end i dag.

DET ER værd at bemærke, at Liverpool og United begge har en mand i ECA’s bestyrelse. Og lur mig, om ikke udvidelsen af Champions League til 48 hold kommer til at betyde, at England får seks faste deltagere i gruppespillet mod i dag fire.

EN ANDEN del af Agnellis våde drøm er, at de største klubber skal have faste pladser i Champions League. Bliver grupperne for eksempel på otte hold skal de seks bedste være sikret deltagelse i det efterfølgende års turnering uanset placeringen i den nationale liga.

DE STORE klubber presser altså UEFA ved at true med den lukkede liga, som aldrig bliver til noget. Tanken er da også skudt ned af både UEFA, præsidenten for den spanske liga, Javier Tebas og såmænd også af vores egen DBU-formand, Jesper Møller. Argumentet er det samme over hele linjen. Hvis storklubberne bryder ud, kan de ikke spille i de nationale ligaer, og deres spillere kan ikke optræde på landsholdene.

DE KAN med andre ord sejle deres egen sø, og det er de ikke interesserede i. De vil i stedet have mere magt og flere penge ud af UEFA’s guldæg, Champions League. Og næsten sikre pladser fra 2024. Den kamp vinder de desværre, og så bliver det for alvor svært for FC Midtjylland og andre danske klubber at kæmpe sig vej til Champions Leagues gruppespil. Men en helt lukket liga får vi dog ikke.  

Liverpool og United mødes ikke kun på grønsværen. De lægger også skumle planer i baglokalet. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix Jan Jensen Storklubbers kupplaner skabt af grådighed

Yves Jean-Bart har i følge anklagerne i årevis forgrebet sig på purunge piger på det nationale fodboldcenter. Foto:Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix Fodbold Fodboldpræsident anklages for massevoldtægt

Sammen med sin generalsekretær, Fatma Samoura, har Gianni Infantino holdt flere møder med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. FIFA har uden tvivl fået et godt tilbud for at flytte en del af organisationen til Paris. Foto: Jacques Demarthon/AP/Ritzau Scanpix Jan Jensen FIFA flygter til Paris

9 kommentarer
Vis kommentarer