Brænder milliarder af på forlorent OL

Styret i Baku bruger 65 milliarder på et sportsstævne, vi ikke vidste, vi havde savnet

Der blev hverken sparet på fyrværkeriet eller symbolerne, da værterne trykkede den af ved åbningsceremonien. (Foto:Ole Steen)
Der blev hverken sparet på fyrværkeriet eller symbolerne, da værterne trykkede den af ved åbningsceremonien. (Foto:Ole Steen)

BAKU (Ekstra Bladet): I Aserbajdsjan venter de ikke forgæves på fyrværkeri. Det er der hele tiden. ’Land of fire’ kalder de sig selv. Det er til at forstå. Krudtrøgen lå således tungt over åbningsceremonien i aftes på det olympiske stadion i Baku.

Åbningsceremonien for hvad? Ja, det første europæiske OL.

Ingen vidste, at vi savnede det. Men to mænd har haft brug for det. Præsidenten for den Europæiske Olympiske Komite, EOC, ireren Patrick Hickey, vil skrive sig ind i historiebøgerne, og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev har et voldsomt behov for at skaffe sit land et bedre omdømme.

I de bløde sæder i præsidentens loge sad han sammen med sine venner, Hvideruslands kommunistiske diktator, Alexander Lukasjenko og Ruslands krigeriske leder, Vladimir Putin. Et kønt selskab som sammen kunne nyde Lady Gaga give den gas på scenen.

Men hverken Lady Gaga, Patrick Hickey, der talte om det stolteste øjeblik i EOC’s historie, eller præsidentfruen, Mebriban Aliyeva, der næsten ikke kunne tale på grund at alt det botox, hun har fyldt i læber og ansigt, kunne skjule, at vi blot var vidner til et pompøst og til tider vulgært show, der skulle dække over en barsk og trist virkelighed.

Patrick Hickey og botox-damen hyklede om fred og sammenhold. Glemt var de mere end 100 politiske fanger i Bakus fængsler. (Foto: Ole Steen)
Patrick Hickey og botox-damen hyklede om fred og sammenhold. Glemt var de mere end 100 politiske fanger i Bakus fængsler. (Foto: Ole Steen)
 

Det er egentlig utroligt, at vi ikke lærer af historien. Vi så allerede i 1936, hvordan Adolf Hitler satte sig på de olympiske lege i Berlin og brugte dem som propaganda for sit syge projekt.

Meget bedre blev ikke, da militærdiktaturet i Argentina fik lov til at afvikle VM i fodbold i 1978. Mens politiske modstandere blev tortureret og dræbt i byens fængsler, vandt hjemmeholdet over Holland i finalen. En hel sportsverden vendte det blinde øje til.

I 2008 var Kina vært for OL, og selv om kommunistpartiets ledere havde lovet at overholde menneskerettighederne, viste det sig selvfølgelig ikke at holde stik.

Sidste år var jeg i Sochi til Vladimir Putins udstyrsstykke af et Vinter-OL. Mere end 300 milliarder kroner brugte han i forsøget på at købe goodwill. Det lykkedes ikke. Han skulle aldrig have haft OL, ligesom Rusland ikke har fortjent VM-slutrunden i 2018.

Endnu værre bliver det, når Qatar i 2022 bliver vært for fodbold-VM. Sheikerne er ved at transformere det lille ørkenland om til en infrastruktur-mæssigt moderne stat. Der kræves en del for at afvikle en turnering med 32 hold. I et land stort set uden fodboldtraditioner.

Prisen for det hele; stadioner, træningsanlæg, motorveje, hoteller og lufthavne, løber op i mere end 1000 milliarder kroner og rundt regnet 4000 døde migrantarbejdere. Endnu savner jeg at høre sportens ledere tage afstand fra regimet i Qatar.

Og i aftes sad vi på det smukke olympiske stadion i Baku til endnu en begivenhed, som ikke burde finde sted. I hvert fald ikke her i Aserbajdsjan. Det der med at lukke munden på kritikere har vi set før, men ikke engang Putin gik så hårdt til stålet, som præsident Ilham Aliyev har gjort det.

Præsident Aliyev med flammen. Manden der fængsler sine modstandere. (Foto: Ole Steen)
Præsident Aliyev med flammen. Manden der fængsler sine modstandere. (Foto: Ole Steen)
 

Ud over at fængsle og i flere tilfælde torturere politiske modstandere, kritiske journalister og menneskerettigheds-forkæmpere har han også kastet sig over udenlandske kritikere. Det har blandt andet betydet, at Human Rights Watch og Amnesty International er blevet nægtet adgang til landet under legene.

Det samme har mindst fire journalister oplevet. Blandt andet medarbejdere fra anerkendte medier som engelske The Guardian og den tyske tv-station, ARD.

Ytringsfriheden spiller ellers en central rolle i den olympiske idé og er også skrevet ind i det olympiske charter. Det har dog ikke fået Patrick Hickey til at reagere. Han er bare så glad for, at han har fået sit eget OL.

Se også: Derfor er OL i Baku allerede en skandale

Kun Sverige og Tysklands sportsledere har offentligt tilladt sig at kritisere Aserbajdsjans grove overgreb på menneskerettighederne. Formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, siger til Ekstra Bladet, at han rejste sagen i EOC’s bestyrelse torsdag aften.

– Det er meget beklageligt, og det strider mod de aftaler, vi havde lavet inden OL. Ingen journalister, der ville dække legene, skulle kunne afvises. Jeg tror dog ikke, det umiddelbart får nogen konsekvenser, men det er punkt, som vi fremover vil gøre meget ud af, siger Niels Nygaard. 

IOC’s præsident, Thomas Bach, som også er blandt de særlige gæster i Baku, interviewede jeg tidligere på året i København. Her fik han sagt, at IOC fremover vil lægge stor vægt på menneskerettighederne hos ansøgerlandene. Det kan blive noget af en opgave. De to eneste ansøgere til Vinter-OL i 2022 er Almaty i Kasakhstan og kinesiske Beijing.

I Baku har Thomas Bach ikke fremført nogen kritik. Tværtimod lader han sig i tide og utide fotografere sammen med Ilham og Mehriban Aliyev, som i aftes holdt hof i VVIP-afsnittet på hovedtribunen. I øvrigt er Ilham Aliyev også præsident for landets olympiske komité, hvor hans kone har sæde. De har styr på det hele. 

Og så er der stadig ledere i idrætsverdenen, som stædigt hævder, at man kan og skal adskille sport og politik.

Fakta: Europæisk OL i Baku

Det europæiske OL i Baku er endnu et eksempel på, hvordan elendige regimer med manglende respekt for demokrati og menneskerettigheder køber sig til international anerkendelse ved at opføre milliarddyre store sportsbegivenheder.

Ekstra Bladet er taget til Baku i et forsøg på at afdække endnu et forfærdeligt og sygt indslag i den internationale idrætsverden. De danske idrætsudøvere må derfor denne gang finde sig i at spille en mindre fremtrædende rolle.

Europas OL i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, er det første af sin art. Legene åbnede 12. juni med en stor ceremoni på National Stadium med plads til 68.000 tilskuere. Afslutningsceremonien finder sted 28. juni.

Der er 20 idrætsgrene på programmet i Baku.

Det danske hold består af 63 atleter. De mest kendte er badmintonspillerne Mathias Boe og Carsten Mogensen, verdensmesteren i bueskydning, Maja Jager, verdensmesteren i skeetskydning, Jesper Hansen, bryderen Mark O. Madsen, kajakroeren, René Holten Poulsen, cykelrytteren Rasmus Quaade og gymnasten Helge Wammen, som dog nok er mest kendt for sin medvirken i ’Vild med dans’.

I alt vil godt 6000 atleter fra 50 lande stille op. De mange atleter får følgeskab af 3000 trænere og ledere, og når det hele lægges sammen, vil OL i Baku blive årets største sportsbegivenhed.

I enkelte discipliner er der billetter på højkant til det rigtige OL i Rio i 2016. Det gælder blandt andet i landevejscykling, bordtennis, skydning og bueskydning.

I andre sportsgrene er det kun amatører og juniorer, der må deltage. Det gælder således svømning, hvor kun juniorer er med, og atletik, hvor kun atleter fra den internationale tredje division må lege med.

Det er på mange måder et underligt OL, som er uden roning, fodbold og håndbold, som ellers kunne være interessant set med danske briller.

Til gengæld bydes der på strandfodbold, basketball tre mod tre og vandpolo.

Som noget nyt har værterne med accept fra Den Europæiske Olympiske Komité indført præmiepenge. Det er for at lokke atleter til. Guld belønnes med 6000 euro (45.000 kr.), sølv med 4000 og bronze med 2000. Det strider mod det olympiske charter, hvor der står, at det sportslige skal være incitamentet til at deltage.

Der er akkrediteret 1300 journalister til legene. Heraf er de 600 fra Aserbajdsjan. Meget godt klaret af en nation uden en fri og uafhængig presse.

TV2 Sport sender fra legene i Baku.

De Europæiske Lege skal afvikles hvert fjerde år, og antallet af discipliner kan ændre sig fra gang til gang.

Seks byer har søgt om at blive den næste vært i rækken i 2019. Amsterdam har længe været favorit, men hollænderne trak sig. To byer har meldt sig til at tage over efter Holland. Disse er endnu ikke offentliggjort.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere