BAKU (Ekstra Bladet): I Aserbajdsjan venter de ikke forgæves på fyrværkeri. Det er der hele tiden. ’Land of fire’ kalder de sig selv. Det er til at forstå. Krudtrøgen lå således tungt over åbningsceremonien i aftes på det olympiske stadion i Baku.

Åbningsceremonien for hvad? Ja, det første europæiske OL.

Ingen vidste, at vi savnede det. Men to mænd har haft brug for det. Præsidenten for den Europæiske Olympiske Komite, EOC, ireren Patrick Hickey, vil skrive sig ind i historiebøgerne, og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev har et voldsomt behov for at skaffe sit land et bedre omdømme.

I de bløde sæder i præsidentens loge sad han sammen med sine venner, Hvideruslands kommunistiske diktator, Alexander Lukasjenko og Ruslands krigeriske leder, Vladimir Putin. Et kønt selskab som sammen kunne nyde Lady Gaga give den gas på scenen.

Men hverken Lady Gaga, Patrick Hickey, der talte om det stolteste øjeblik i EOC’s historie, eller præsidentfruen, Mebriban Aliyeva, der næsten ikke kunne tale på grund at alt det botox, hun har fyldt i læber og ansigt, kunne skjule, at vi blot var vidner til et pompøst og til tider vulgært show, der skulle dække over en barsk og trist virkelighed.

Det er egentlig utroligt, at vi ikke lærer af historien. Vi så allerede i 1936, hvordan Adolf Hitler satte sig på de olympiske lege i Berlin og brugte dem som propaganda for sit syge projekt.

Meget bedre blev ikke, da militærdiktaturet i Argentina fik lov til at afvikle VM i fodbold i 1978. Mens politiske modstandere blev tortureret og dræbt i byens fængsler, vandt hjemmeholdet over Holland i finalen. En hel sportsverden vendte det blinde øje til.

I 2008 var Kina vært for OL, og selv om kommunistpartiets ledere havde lovet at overholde menneskerettighederne, viste det sig selvfølgelig ikke at holde stik.

Sidste år var jeg i Sochi til Vladimir Putins udstyrsstykke af et Vinter-OL. Mere end 300 milliarder kroner brugte han i forsøget på at købe goodwill. Det lykkedes ikke. Han skulle aldrig have haft OL, ligesom Rusland ikke har fortjent VM-slutrunden i 2018.

Endnu værre bliver det, når Qatar i 2022 bliver vært for fodbold-VM. Sheikerne er ved at transformere det lille ørkenland om til en infrastruktur-mæssigt moderne stat. Der kræves en del for at afvikle en turnering med 32 hold. I et land stort set uden fodboldtraditioner.

Prisen for det hele; stadioner, træningsanlæg, motorveje, hoteller og lufthavne, løber op i mere end 1000 milliarder kroner og rundt regnet 4000 døde migrantarbejdere. Endnu savner jeg at høre sportens ledere tage afstand fra regimet i Qatar.

Og i aftes sad vi på det smukke olympiske stadion i Baku til endnu en begivenhed, som ikke burde finde sted. I hvert fald ikke her i Aserbajdsjan. Det der med at lukke munden på kritikere har vi set før, men ikke engang Putin gik så hårdt til stålet, som præsident Ilham Aliyev har gjort det.

Ud over at fængsle og i flere tilfælde torturere politiske modstandere, kritiske journalister og menneskerettigheds-forkæmpere har han også kastet sig over udenlandske kritikere. Det har blandt andet betydet, at Human Rights Watch og Amnesty International er blevet nægtet adgang til landet under legene.

Det samme har mindst fire journalister oplevet. Blandt andet medarbejdere fra anerkendte medier som engelske The Guardian og den tyske tv-station, ARD.

Ytringsfriheden spiller ellers en central rolle i den olympiske idé og er også skrevet ind i det olympiske charter. Det har dog ikke fået Patrick Hickey til at reagere. Han er bare så glad for, at han har fået sit eget OL.

Sport Derfor er OL i Baku allerede en skandale

Kun Sverige og Tysklands sportsledere har offentligt tilladt sig at kritisere Aserbajdsjans grove overgreb på menneskerettighederne. Formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, siger til Ekstra Bladet, at han rejste sagen i EOC’s bestyrelse torsdag aften.

– Det er meget beklageligt, og det strider mod de aftaler, vi havde lavet inden OL. Ingen journalister, der ville dække legene, skulle kunne afvises. Jeg tror dog ikke, det umiddelbart får nogen konsekvenser, men det er punkt, som vi fremover vil gøre meget ud af, siger Niels Nygaard. 

IOC’s præsident, Thomas Bach, som også er blandt de særlige gæster i Baku, interviewede jeg tidligere på året i København. Her fik han sagt, at IOC fremover vil lægge stor vægt på menneskerettighederne hos ansøgerlandene. Det kan blive noget af en opgave. De to eneste ansøgere til Vinter-OL i 2022 er Almaty i Kasakhstan og kinesiske Beijing.

I Baku har Thomas Bach ikke fremført nogen kritik. Tværtimod lader han sig i tide og utide fotografere sammen med Ilham og Mehriban Aliyev, som i aftes holdt hof i VVIP-afsnittet på hovedtribunen. I øvrigt er Ilham Aliyev også præsident for landets olympiske komité, hvor hans kone har sæde. De har styr på det hele. 

Og så er der stadig ledere i idrætsverdenen, som stædigt hævder, at man kan og skal adskille sport og politik.