Danmark danser på en knivsæg

EM kan være slut, før det når at blive sjovt - men det danske landshold taber næppe til et stærkt svækket ungarsk hold

Danmark er svært afhængig af Mikkel Hansen, hvis vi skal videre fra de indledende kampe. Video: Morten Parsner.

MALMØ (Ekstra Bladet): NÆPPE MANGE havde forestillet sig, at Danmarks anden kamp ved EM-slutrunden skulle blive en form for finale.

MEN SÅDAN er virkeligheden efter nederlaget til Island lørdag aften. Vinder Island i dag over Rusland, og taber Danmark til Ungarn, er de forsvarende verdensmestre sendt hjem over Øresund, inden det for alvor bliver sjovt.

DET NYE EM-format med 24 hold fordelt på seks puljer betyder, at kun to hold fra hver pulje går videre til mellemrunden. Derfor har Danmark kniven på struben i aften i Malmö Arena, som igen vil blive fyldt med danske fans.

JEG HAR dog svært ved at se, at det danske landshold kan tabe til ungarerne, som er mødt frem til slutrunden i en noget svækket udgave. Holdets normalt helt store profil, playmakeren Mate Lekai er skadet, og det samme er skytten Richard Bodo. Det er to af de bærende kræfter, og det kunne da også ses på det ungarske spil i holdets første kamp mod Rusland.

DEN VANDT Ungarn ganske vist 26-25, men det var en kamp på et helt andet og lavere niveau, end det vi var vidner til i Danmarks kamp mod Island. De danske verdensmestre bør ikke få problemer med Ungarn, med mindre at Nikolaj Jacobsens tropper er blevet ramt mentalt af nedturen mod Island.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolaj Jacobsen og hans hold er under maksimalt pres inden opgøret mod Ungarn. Foto: Lars Poulsen
Nikolaj Jacobsen og hans hold er under maksimalt pres inden opgøret mod Ungarn. Foto: Lars Poulsen
 

DER ER dog trods alt så mange erfarne spillere i den danske trup, at kollektivet bør kunne ryste lussingen af sig og finde tilbage til det spil, som ellers har kendetegnet holdet det seneste års tid.

NIKOLAJ JACOBSEN fastholder stædigt, at det var en fremragende håndboldkamp, Danmark og Island udkæmpede. Jeg er enig med ham, når det handler om angrebsspillet. Når man laver 30 mål, er det normalt nok til at vinde, men det danske forsvar fik aldrig fat i det islandske angreb, og ingen af de danske målmænd havde nævneværdige redninger.

NU MØDER Danmark et hold, som bortset fra målmanden Roland Mikler og stregspilleren Bence Banhidi ikke råder over spillere fra øverste hylde. Ungarn har mange unge spillere, men de har endnu ikke samme kvalitet, som spillerne hos hverken Island eller for den sags skyld Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet...

DET MÅ blive aftenen, hvor det danske landshold for alvor melder sig ind ved EM. Vejen til semifinalerne er blevet lidt sværere efter nederlaget til Island, men Danmark kan trods alt selv afgøre tingene.

DET KRÆVER formentlig sejre i de forhåbentligt seks kommende kampe for at være sikker på en plads i finaleweekenden om knap to uger i Stockholm.

JEG TROR stadig på, at det er muligt.

Bence Banhidi efter en scoring mod Rusland. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 21:44 Tror på dansk EM-succes: Men nu venter en af verdens bedste

Se også: Nu har Nikolaj kniven for struben

Niklas Landin satser stærkt på, at et indledende nederlag kan vække de danske løver til fornyet dåd mod Ungarn - og at han bliver på banen kampen ud. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 17:54 Av min tarm: Jeg havde voldsomme smerter

Nikolaj Jacobsen råber igennem. Landsholdet har bragt sig i en sårbar position med nederlaget, men EM kan stadig ende med en tur på podiet i Stockholm. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 10:19 Efter forfærdelig start: Sådan vinder Danmark guld

Danmark og Henrik Møllgaard skal løfte sig i aftenens kamp mod Ungarn. Ellers kan EM være et overstået kapitel. Foto: Lars Poulsen
Danmark og Henrik Møllgaard skal løfte sig i aftenens kamp mod Ungarn. Ellers kan EM være et overstået kapitel. Foto: Lars Poulsen
 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere