Den danske bredde smadrede Egypten

Nye folk viste sig frem i storsejren over de afrikanske mestre - en dumpede dog efter skidt forsvarsindsats

Rasmus Lauge viste storspil mod Egypten. Foto: Lars Poulsen.
Rasmus Lauge viste storspil mod Egypten. Foto: Lars Poulsen.

NIKOLAJ JACOBSEN er stadig ubesejret som landstræner efter den overbevisende sejr på 37-21 over Egypten. Kampen viste, at Danmark har den store bredde, som vi alle havde håbet på, men som vi lige skulle have et bevis på. Det fik vi så i Golden League-opgøret i Frankrig.

SELVFØLGELIG FIK opgøret mod Egypten hurtigt udseende af at være en træningskamp. Anderledes kan det ikke være, når landstræner Nikolaj Jacobsen valgte at holde Niklas Landin, Rene Toft og Mikkel Hansen på bænken gennem hele kampen. Tre spillere som ville kunne gå ind på ethvert landshold i verden.

MEN DERFOR er der alligevel meget at tage med fra opgøret mod de afrikanske mestre. Der skal være tænding fra første fløjt, og det var der ikke hos de danske spillere, som i sær i forsvaret virkede underligt fraværende. Det udløste en hav af straffekast til egypterne, og desuden måtte Henrik Toft ret hurtigt indkassere to udvisninger, simpelthen fordi han kom for sent med sine indgreb.

FØRST DA han tog plads på bænken og overlod pladsen til den iltre Anders Zachariassen, begyndte det danske forsvar at komme i omdrejninger. Og så blev livet straks noget lettere for Jannick Green i målet. Men helt til 11-11 fulgte Egypten med, og det skyldes stort set alene for slapt dansk forsvarsspil.

NIKOLAJ JACOBSEN har tydeligt signaleret, at hans landshold skal løbe hurtigt og med mange kontraløb. Måske havde han glemt at fortælle sine spillere, at det gælder begge veje. I den dårlige periode kunne tilbageløbene på ingen måde imponere rollator-prinsesserne fra det lokale plejehjem. Skal vi sige, at tempoet var adstadigt.

MENS MIKKEL HANSEN hvilede sig på bænken fik Michael Damgaard lov til at boltre sig. Han er uhyggeligt god i perioder. I andre spiller han som en pose jord. Heldigvis er de gode perioder i overtal, og når han minimerer sine fejl, er han en spiller, der alene kan afgøre kampe.

Artiklen fortsætter under billedet

Michael Damgaard brillerede med syv scoringer, men desværre også med et par tekniske fejl. Foto: Lars Poulsen
Michael Damgaard brillerede med syv scoringer, men desværre også med et par tekniske fejl. Foto: Lars Poulsen
 

EFTER AT have misset både OL og VM er Rasmus Lauge nu klar til EM. Og han pynter på landsholdet. Han viste stort overblik mod Egypten, og især var hans sammenspil med Michael Damgaard en fornøjelse at følge. Lauge kan blive et stort aktiv ved slutrunden.

DESVÆRRE FALDT nordafrikanerne helt fra hinanden i anden halvleg. Men så var det godt at se, at danskerne ikke igen slækkede på koncentrationen. Der blev brændt på et par friløbere, men ellers var det en fornøjelse at følge, hvordan det ene kontraløb efter det andet blev kørt igennem til sikre scoringer. Og der var mange, der bød til til. Også i den periode var Anders Zachariassen et stort aktiv, og det virker til, at han har lagt i kakkelovnen til en stor EM-slutrunde. Jeg glæder mig til at se ham på den store scene.

DE DANSKE KARAKTERER

Niklas Landin UB

Jannick Green 4

Niclas Kirkeløkke 2

Magnus Landin 3

Mads Mensah 3

Casper U. Mortensen 3

Rasmus Lauge 4

Anders Zachariassen 5

Hans Lindberg 4

Rene Toft UB

Henrik Møllgaard 4

Henrik Toft 1

Mikkel Hansen UB

Morten Olsen 3

Michael Damgaard 4

Jacob Holm 3

Tim Sørensen 3

Peter Balling 3

Nikolaj Jacobsen 4

Mikkel smidt på bænken: Derfor er det en fordel

Skadet landsholdsprofil tror på klarmelding til EM

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt