Der er ingen tvivl

KOMMENTAR: De danske håndboldkvinder har gennemgået en forrygende udvikling - især er defensiven af meget høj klasse

Den danske defensiv har været en mur ved VM. Foto: Lars Poulsen.
Den danske defensiv har været en mur ved VM. Foto: Lars Poulsen.

EFTER STORSEJREN over Ungarn har de danske kvinder meldt sig ind i favoritfeltet ved VM i Spanien. I aften bliver pladsen i kvartfinalen muligvis sikret uden selv at spille. Det sker, hvis Tyskland i dagens tidlige kamp slår Sydkorea. Så er Danmark sikker på at ende som etter eller to’er i mellemrunden. De to pladser der giver adgang til kvartfinalerne.

TABER TYSKLAND til Sydkorea, hvilket ikke kan udelukkes, kan Jesper Jensens tropper selv gøre arbejdet færdigt med en sejr over Tjekkiet og med mindst et point i den sidste kamp søndag mod Tyskland.

I TEORIEN kan Danmark, Sydkorea og Tyskland ende i en trekant med hver otte point. Så bliver det resultaterne af de indbyrdes opgør, der afgør, hvilke to hold der fortsætter til kvartfinalerne. Her står Danmark godt, fordi Sydkorea blev besejret med 12 mål i det indledende gruppespil.

Artiklen fortsætter under billedet...

Althea Reinhardt, her med Line Haugsted, har stået forrrygende. det samme har Sandra Toft. De to målvogtere kan vinde kampe. Foto: Lars Poulsen.
Althea Reinhardt, her med Line Haugsted, har stået forrrygende. det samme har Sandra Toft. De to målvogtere kan vinde kampe. Foto: Lars Poulsen.
 

MEN NU skrev jeg netop i teorien. Noget andet er virkeligheden. Danmark gør selv arbejdet færdigt. Det er der ingen tvivl om. Der er så meget substans i holdet. Så meget håndboldfaglighed, råstyrke og teknisk format, at man næsten kniber sig i armen.

DET ER en voldsom udvikling, truppen har gennemgået de seneste to år. Vi så ansatser til det ved EM i Herning for et år siden. Her glippede bronzemedaljerne i en skuffende kamp mod Kroatien. Men siden har Jesper Jensen og assistenttræner Lars Jørgensen rykket holdet gevaldigt. Det er på alle parametre.

MEN ET område stikker alligevel ud. Det er forsvaret, Lars Jørgensens speciale, og her tænker jeg både på de to eminente målvogtere og de seks spillere, der står udenfor buen. Hold da magle, hvor skal modstanderne være gode for at komme til frie skud.

VED PRESSEMØDET i går i Barcelona sagde Jesper Jensen da også, at han betragter det danske forsvar som et af de bedste i verden. Det er store ord, men der er noget om snakken. Han kunne tilføje, at hans spillere sætter lige så stor en ære i at dække op som at spille angreb.

DET ER EN kulturforandring der vil noget. Et vidnesbyrd er, at Line Haugsted i dag bliver betragtet som en af holdets helt store stjerner. Hun spiller aldrig med i det etablerede angrebsspil. Hun er forsvarer. Og hvilket en af slagsen. Man skal ikke drible foran hende, for så stjæler hun bolden. Man skal heller ikke forsøge at skyde hen over hende, for så napper hun den i paraderne. Hun er med til at give målvogterne rigtig gode arbejdsbetingelser.

Artiklen fortsætter under billedet...

Line Haugsted kommer i vejen for meget i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
Line Haugsted kommer i vejen for meget i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
 

UNGARN BLEV betragtet som Danmarks hidtil stærkeste modstander, men de formåede altså blot at score 19 gange hos en storspillende Althea Reinhardt.

KONTRAKAMPEN har Danmark vundet i alle de hidtidige fire kampe. Det er et af resultaterne af det stærke defensive arbejde. Det kampbillede vil gentage sig i aften. Tjekkerne kommer til at slide for deres mål, og de vil også blive løbet ned af den danske kontramaskine, hvor der bliver produceret meget få fejl, men rigtig mange mål.  

DE DANSKE KVINDER varmede torsdag aften op til kampen mod Tjekkiet med en pakkeleg på hotellet i Barcelona. Aftenens træning var derimod skippet, men det forlyder fra pålidelige kilder, at en pakkeleg i den grad kan bringe sindene i kog og vinderinstinkt frem hos spillerne. Det giver høj puls.

Mie Højlund uddeler karakterer til blandt andet hotellet, værelseskammerat og landsholdets næste modstander ved VM i håndbold.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.