Det er en ommer, piger

Trods kæmpesejren på 32-20 over Tunesien skal meget gøres bedre i Danmarks kommende kampe 

Få vurderingen af det danske landshold her

Indtil videre er missionen lykkes. Vi har fået de to forventede sejre over gruppens to svageste modstandere, og alle spillere er kommet ind i turneringen. Men der er stadig en del at arbejde med for vores landstrænerteam. For nu at sige det mildt. 

Bundniveauet er stadig foruroligende lavt. De tekniske fejl er alt for mange, vi formår ikke at bevare koncentrationen gennem en hel kamp, og vi brænder ganske enkelt for mange hundrede procents chancer. Både fra stregen og fra fløjen. 

Undervurderede vi modstanderen fra Afrika. Jeg håber, det er en del af forklaringen 

Tunesien var på forhånd udset til at blive kørt over, men sikkert på grund af den fantastiske stemning i Boxen løftede nordafrikanerne deres spil i forhold til det, vi så i deres åbningskamp mod Ungarn.

Ny, stor dansk sejr. Men chefen var ikke tilfreds (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Trods dansk storsejr: Klavs Bruun brugte hårtørreren

Og det var sådan set i begge ender af banen. Det er lidt foruroligende, at Tunesien ved blot at træde et skridt frem kunne lukke af for vores to backer i højre side. Før VM havde både Line Jørgensen og Louise Burgaard mindre problemer med knæene. Nu ser det ud til, at det også er galt med skudarmen.

Ingen af dem har formået at sætte deres præg på turneringen. Det er også svært, når de ikke løsner skud. 

Selv om han så rolig ud, må det alligevel have kogt en smule i hovedet på Klavs Bruun. I hvert fald i første halvleg, hvor tuneserne kom alt for let til deres afslutninger. De blev ikke lukket ned, som det ellers er planen, og selv om vi i perioder mandsopdækkede tunesernes eneste spiller med international klasse, Mouna Chebbah, så fortsatte de alligevel med at finde huller i det danske forsvar.

Danmark tævede Tunesien trods en sløj indsats (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Ny dansk storsejr: De var bedst mod stakkels Tunesien

Heldigvis fortsatte Rikke Poulsen i målet, hvor hun slap mod Japan lørdag aften. Hun har indledt VM med brask og bram og leverede fine redninger på stribe. Desværre havde hun også flere uheldige udkast som betød, at vi forspildte muligheden for lette kontramål. Det trækker ned på helhedsindtrykket. Sandra Toft fulgte fint trop i anden halvleg dog uden at nå de svimlende højder.

Alle hold ved en slutrunde spiller undervejs en dårlig kamp. Lad opgøret mod Tunesien være Danmarks ved dette VM. 

12 kommentarer
Vis kommentarer