Det første skridt mod et stort VM

KOMMENTAR: Det danske landshold har bygget på, og det kan blive en fornøjelig december i Spanien

Jan Jensen og Jan Kjeldtoft kigger på kampen mod Tunesien.

FORNEMMELSEN er, at december kan blive en rigtig god måned for de danske håndboldkvinder. Jeg ved godt, at man sjældent kan bruge fornemmelser til noget som helst, men indtrykket efter de to testkampe mod Ukraine i weekenden og onsdagens træning i Granollers, lidt uden for Barcelona, er, at det danske landshold har taget et stort skridt siden EM for et år siden.

DENGANG endte det med en skuffende fjerdeplads efter et helt unødvendigt nederlag til Kroatien. Det er vand under broen nu, og der er mange på det danske landshold, som har udviklet sig yderligere i de seneste 11 måneder. Det gælder ikke mindst de to målvogtere, Sandra Toft og Althea Reinhardt. Landstræner Jesper Jensen har udråbt dem til at være et makkerpar i verdensklasse, og der er meget om snakken. Sammen med forsvaret udgør de en defensiv, som ikke ses meget bedre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sandra Toft, billedet, og Althea Reinhardt udgør et makkerpar i verdensklasse, mener den danske landstræner. Foto: Lars Poulsen.
Sandra Toft, billedet, og Althea Reinhardt udgør et makkerpar i verdensklasse, mener den danske landstræner. Foto: Lars Poulsen.
 

OG DET ER med udgangspunkt i forsvaret, at de fleste kampe vindes. Det får vi at se i torsdagens opgør mod Tunesien. Det er ikke et hold, som vi kender meget til. Landsholdets stab har skaffet video på Tunesiens seneste to kampe mod henholdsvis Angola og Congo, sidstnævnte møder Danmark på lørdag. Tunesien tabt i øvrigt begge kampe knebent. Landstræner Jesper Jensens indtryk er, at det er et hold, som spiller hurtigt og som råder over flere teknisk dygtige spillere.

MEN DE skal gøre sig umage med at score mange mål mod den danske defensiv, og det kommer ikke til at ske. Både Tunesien og Congo bliver sat til vægs, og så venter den formodede gruppefinale mod Sydkorea på tirsdag. Sydkoreanerne er altid en udefinerbar størrelse, inden det går løs ved slutrunderne. Ofte begynder de som lyn og torden for så senere i turneringen at falde ned som udbrændt fyrværkeri.

Artiklen fortsætter under billedet...

Louise Burgaard og Rikke Iversen gik til stålet ved onsdagens træning. Foto: Lars Poulsen.
Louise Burgaard og Rikke Iversen gik til stålet ved onsdagens træning. Foto: Lars Poulsen.
 

DE SPÆNDER dog næppe heller ben for de danske ambitioner.  Det var da også en rolig landstræner, jeg mødte onsdag eftermiddag på spillerhotellet i Barcelona. Jesper Jensen betonede, at de seneste 11 måneder er brugt rigtig fornuftigt. Fundamentet er blevet væsentligt stærkere, end det var til EM i Herning. En rigtig god trup er blevet stærkere.

EN TING som er ændret i det danske angrebsspil, er at der nu bliver afsluttet meget mere fra fløjene. Det ser vi ikke mindst i overtalsspillet, som styres suverænt af Kristina Jørgensen og VM-debutanten Simone Petersen. De lokker modstanderens forsvar til at samle sig på midten, og så bliver der plads til de danske fløje.

OG DET ER helt bevidst. Strategien er, at de danske kvinder meget gerne vil dække op. For at dække op skal de andre score så få mål på kontra som muligt. Fløjafslutninger er en god mulighed for at nå at kunne løbe hjem og dække op. Og bliver der dækket godt op, som vi har set i de seneste kampe, er det i stedet Danmark, der kan løbe kontra og score de lette mål.

DET ER den taktik, der i første omgang kommer til at ramme tuneserne, og som giver de danske kvinder en god åbning på VM-spillet.  

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.