Det ligner medaljer

KOMMENTAR: Med storsejren på 30-19 over Ungarn har de danske kvinder meldt sig ind i favoritfeltet ved VM

Kristina Jørgensen spillede en stor anden halvleg. Foto: Lars Poulsen.
Kristina Jørgensen spillede en stor anden halvleg. Foto: Lars Poulsen.

MED STORSEJREN over Ungarn sendte de danske kvinder et tydeligt signal om, at de er taget til VM for at vinde medaljer. Ungarn blev før slutrunden betragtet som et hold på niveau som det danske. Altså lige under toppen, hvor vi finder Norge, Frankrig, Holland og Rusland.

DET INDTRYK har jeg ikke længere. Danmark var langt bedre end Ungarn og hører til i toppen. Blandt medaljefavoritterne.

I HALLEN I Granollers var der til tider tale om en rå magtdemonstration. Det danske landshold var på alle parametre ungarerne overlegne. Fysisk, taktisk og teknisk.  En sejr over Tjekkiet fredag og så er Danmark klar til kvartfinalerne. Det kommer til at ske. Det er jeg ikke i tvivl om efter udklasseringen af Ungarn.   

HVOR VI dog først skulle igennem en rystende åbning på kampen. For første gang ved slutrunden virkede de danske spillere nervøse og usikre. Det gav en famlende begyndelse med flere tekniske fejl, sløset boldomgang og dårlige afslutninger. Især virkede Mette Tranborg påvirket af kampens betydning, men efterhånden fik holdet samlet sig og med flere store redninger i målet af Althea Reinhardt blev Danmark aldrig hægtet af. Det selv om Ungarn undervejs i første halvleg bragte sig foran 7-4.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den er god nok, Jesper Jensen. I vandt igen en storsejr.
Den er god nok, Jesper Jensen. I vandt igen en storsejr.
 

MEN DERFRA begyndte den danske angrebsmaskine at fungere. Mie Højlund har i fraværet af Mia Rej, taget rollen til sig som playmaker. Det gør hun med beundringsværdig sikkerhed. Selv om hun spiller i et imponerende tempo, formår hun hele tiden at træffe de rigtige beslutninger. Hun er virkelig sprunget ud som en stjerne ved denne slutrunde.

EN ANDEN som heller ikke lod sig gå på af den dårlige indledning på kampen var Anne Mette Hansen. Hun blev i perioder sparet i forsvaret for at kunne bruge alle sine kræfter i angrebet. Hende kunne det ungarske forsvar slet ikke stoppe. Og da Danmark først fik føling, var der ingen vej tilbage. Ungarn blev spillet ud af hallen.

IGEN FIK Jesper Jensen klogt brugt hele sin bænk. Alle spillere kom på gulvet, og sådan noget giver harmoni og tryghed i truppen. Han stoler på sine folk. Bredden kan føre Danmark frem til finaleweekenden om godt en uge.   

Optakt: Jan og Jan vender Danmarks position inden kampen mod Tjekkiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.