Efter mareridt: Hun er landsholdets nye general

Kristina Jørgensen er den nye stjerne på den danske håndboldhimmel - med sejren på 28-21 over Polen er Danmark videre til mellemrunden

Her er hun så for fuld udblæsning. Danmarks nye stjerne, Kristina Jørgensen. Foto: Lars Poulsen
Her er hun så for fuld udblæsning. Danmarks nye stjerne, Kristina Jørgensen. Foto: Lars Poulsen

NANTES (Ekstra Bladet): EFTER DEN sikre sejr over Polen er Danmark, uanset resultatet at tirsdagens kamp mod Serbien, videre til mellemrunden. Men da vi må formode, at Polen også taber deres sidste kamp til Sverige, skal vi vinde over serberne for at gå videre med de maksimale fire point. Hvilket kan vise sig at være at vital værdi, hvis vi skal holde liv i håbet om at spille om medaljer.

SÅ DER er med andre ord stadig meget at spille om, og der er også stadig en del, der kan forbedres. Ikke mindst den måde som holdet kommer ind til opgørene på. 

DANMARK fik en elendig åbning på kampen mod Polen med en hurtig udvisning af Anne Mette Hansen og en scoringskrise i den modsatte ende. Et kampbillede der gik igen fra opgøret mod Sverige fredag aften.

HURTIGT kom vi bagefter 4-1, og der gik hele 10 minutter, før vi blev noteret for mål nummer to. Ukoncentrerede og sløsede afslutninger gjorde, at den polske keeper blev skudt varm. Hele 16 minutter gik der, før Danmark kom i front, da en ganske smidig Kathrine Heindahl scorede til 7-6 fra stregen.

Artiklen fortsætter under billedet

Danmark havde ikke helt styr på tingene i kampens åbning. Men Sandra Toft og de øvrige rejste sig. Foto: Lars Poulsen
Danmark havde ikke helt styr på tingene i kampens åbning. Men Sandra Toft og de øvrige rejste sig. Foto: Lars Poulsen
 

OG SÅ til det rigtigt positive, som er noget jeg har ventet og glædet mig til at se. En Kristina Jørgensen springe ud i fuldt flor på den store scene.

SOM FORVENTET fik stortalentet fra Viborg, i fraværet af Stine Jørgensen, lov til at føre dirigentstokken i det danske angreb. Hun var tydeligvis opsat på at revanchere sig efter sin mareridtsagtige og meget uheldige optræden mod Sverige, og nu fik vi for alvor set, hvad hun indeholder.

OK, HUN var måske lige lovlig ivrig i perioder, og det udløste flere tekniske fejl. Men det ændrer ikke ved, at hun går en stor karriere i møde. Bare 20 år er hun, og alligevel er hun udstyret med en generals overblik.

DET SÅ vi flere eksempler på, når hun styrede de danske kontraløb. Når hun kommer op ad banen i fuldt løb minder hun om Anja Andersen, og hvor er det vidunderligt at se hende komme som anden bølge og smaske bolden op i krogen.

Artiklen fortsætter under billedet

Der var meget at glæde sig over for landstræneren. Foto: Lars Poulsen
Der var meget at glæde sig over for landstræneren. Foto: Lars Poulsen
 

MEN DER VAR heldigvis meget andet at glæde sig over. Kontrafasen begynder at sidde i skabet, og nu får vi de mange lette mål, som har været en mangelvare de sidste par år.

EFTER DEN lille nedtur mod Sverige løftede Sandra Toft sig og stod en flot kamp med en redningsprocent på 48. Hun fik også god hjælp at sit forsvar, som denne gang hang meget bedre sammen i midterblokken. Polakkerne måtte virkelig slide for deres scoringer.

KLAVS BRUUN gjorde denne gang klogt brug af hele sin bænk, og kampen understregede, at han ved denne slutrunde har mange flere kort at spille ud. Det kan blive af stor betydning, når vi kommer længere hen i turneringen.

Se også: Rost til skyerne: Hun er Danmarks næste store stjerne

Kristina Jørgensen i midten har genvundet det gode humør efter sin personlige nedtur mod Sverige. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 2. dec. 2018 - kl. 13:45 Stortalent får ny central rolle trods mareridt

Anne Mette Hansen er med mod Polen. Hun ville også være svær at undvære. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen - 2. dec. 2018 - kl. 13:35 Klar melding: Den tog Anne Mette for Danmark

Se også: Klavs Bruun lægger sig ned - men ikke for Sverige

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere