Endte i en gigantisk skuffelse: FIFA stinker stadig

Mange af de mennesker som DBU's formand, Jesper Møller, gnubber skuldre med i FIFA har løjet og modarbejdet opklaringen omkring Rusland og Qatars VM 

Michael Garcia rejste trist hjem til New York. Foto: AP
Michael Garcia rejste trist hjem til New York. Foto: AP

EFTER FLERE års spændt venten endte det hele i en gigantisk skuffelse. Jeg taler om den såkaldte Garcia-rapport, som skulle klarlægge, om Rusland og Qatar havde bestukket sig til VM i 2018 og 2022.

Efter voldsomme anklager mod de to værtsnationer satte FIFA i sin tid den amerikanske stjerneadvokat Michael Garcia til at lede en efterforskning, men da han for nogle år siden var færdig med sit arbejde, lagde FIFA rapport ned i en aflåst, dyb og mærk kælder.

FIFA lod forstå, at rapporten aldrig skulle offentliggøres, men lod i stedet fremstillet et kort resume. Her blev både Rusland og Qatar frikendt.

Michael Garcia kunne ikke genkende indholdet i resumeet. Han blev så ked af det, at han straks rejste hjem til et vellønnet job på et advokatkontor i New York.

FORLEDEN meddelte en kriminalreporter på den tyske avis Bild, at han havde gaflet Garcia-rapporten, som han havde tænkt sig at offentliggøre. Det vækkede folkene i FIFA-land. Nøglen til den dybe kælder blev fundet, og så kunne vi alle få lov til at læse rapporten. 

Det bliver man ikke glad i låget af. Da efterforskningen gik i gang, sagde FIFA’s daværende præsident, Sepp Blatter, at Garcia var uafhængig og at han havde frie hænder.

Artiklen fortsætter under billedet

Blatter slås med Qatars daværende Emir om VM-pokalen. Foto: AP
Blatter slås med Qatars daværende Emir om VM-pokalen. Foto: AP
 

DET VAR bragesnak. Garcia havde ingen magtbeføjelser. Han havde ikke tilladelse til at ransage, og kan kunne ikke tvinge nogen til at lade sig afhøre. Han kunne kun anmode, men han kunne ikke forhindre dem i at lyve.

Jeg har læst Garcia-rapporten. Jeg vil opfordre DBU’s formand, juristen Jesper Møller, til at bruge sin sommer på at studere den nøje. Det vil gå op for ham, at en række af de mennesker, han gnubber skuldre med i FIFA har løjet og modarbejdet Michael Garcia. Flere af dem gad ikke svare, mens andre var direkte ubehøvlede. Det gælder ikke mindst præsidenten for det spanske fodboldforbund, Angel Villar Llona. Han er vicepræsident i både UEFA og FIFA. Sådan et selskab ville jeg ikke være en del af.

RUSLAND, næste års VM-vært, kunne ikke bidrage med noget som helst. Dels var hukommelsen væk, dels havde de destrueret de computere, de havde benyttet, da de søgte om VM.

Michael Garcias folk spurgte chefen for den russiske VM-komite, Alexey Sorokin, om det var korrekt, at han havde givet det belgiske medlem af FIFA’s eksekutivkomite, Michel D’Hooghe, et Picasso-maleri mod af få hans støtte i VM-kampen.

Artiklen fortsætter under billedet

Sorokin yderst til venstre, bliver næste russer i FIFA's bestyrelse. Her er han sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino, og den russiske vicepremierminister, VitalyMutko, som netop har forladt FIFA. Foto: AP
Sorokin yderst til venstre, bliver næste russer i FIFA's bestyrelse. Her er han sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino, og den russiske vicepremierminister, VitalyMutko, som netop har forladt FIFA. Foto: AP
 

SOROKIN svarede, at han sammen med en kollega fra den russiske VM-komite var rejst fra Moskva til Belgien med et maleri til D’Hooghe, men det var ikke et Picasso. Maleriet var både grimt og uden værdi. Det har D’Hooghe bekræftet. Men ingen har set maleriet, og Garcia havde ikke magt til at få det udleveret. Sorokin bliver i øvrigt i løbet af efteråret det næste russiske medlem af FIFA’s bestyrelse. 

Hvis Garcia-rapporten afslører noget, er det, at FIFA stadig stinker, og at FIFA ikke kan rydde op i eget hus. Udnævnelsen af uafhængige efterforskere er at putte folk blår i øjnene. Hvis der skal ryddes op i fodboldens hus, er vi nødt til at sætte lid til FBI og politiet i Schweiz, Frankrig og Tyskland, som er i gang med en seriøs efterforskning omkring Rusland og Qatars VM.

Se også: Russisk VM-chef i udfald mod Ekstra Bladet

Se også: FBI efterforsker VM i Rusland

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere