Er det aftalt spil? Nu er Blatter og Platini i 'krig'

Sydkoreaner vil afløse Blatter som præsident for FIFA og beder samtidig Platini om at trække sig fra valgkampen

Så glad var Platini, da Blatter blev genvalgt i maj. Foto: AP
Så glad var Platini, da Blatter blev genvalgt i maj. Foto: AP

Præcis som forventet meddelte den sydkoreanske mangemilliardær, Chung Mong-joon i dag i Paris, at han vil forsøge at afløse Sepp Blatter som præsident for FIFA. Samtidig langede Mong-joon ud efter både Blatter og Michel Platini, som mange anser som favorit ved præsidentvalget, der finder sted 26. februar.

Og der er ingen tvivl om, at den 63-årige sydkoreaner har en pointe, når han siger, at årsagen til, at FIFA er blevet så korrupt, skyldes, at det er den samme person (Læs Blatter) og hans håndlangere, der har kørt organisationen i 40 år.

Og Mong-joon anser Michel Platini for at være en af Blatters håndlangere. Derfor råder han franskmanden til ikke at stille op.

- Blatter og Platini har været så tætte, at de på et tidspunkt havde et fader-søn og et mentor-student forhold.

Selv sad Chung Mong-joon i FIFA's eksekutivkomite fra 1994 til 2011 og gennem hele perioden var han i opposition til Blatter. Det er Platini også blevet, hvilket fik Chung til at sige i dag i Paris:

- Nu er det pludselig moderne at være Blatters fjende, men det er altså for gennemskueligt.

Otte mand vil afløse Blatter

Jeg ved ikke, om Chung Mong-joon antyder, at der er tale om aftalt spil, når Blatter og Platini for tiden kører en form for ordkrig. Men jeg har selv tænkt tanken.

På FIFA's kongres i maj, hvor Sepp Blatter blev genvalgt, var Platini den første til at lykønske den 79-årige schweizer. En meget hjertelig lykønskning.

Nu er der kold luft mellem de to. Men er det ægte? Det er det store spørgsmål. Men Platini føler vel, at han er nødt til at distancere sig fra Blatter, hvis kan skal kunne spille rollen som manden, der kommer med nye tider til det korruptionsplagede foretagende.

Så nu er Blatter og Platini uvenner, og i sidste uge modtog en række medier i Tyskland og Schweiz fra en unavngiven person i FIFA et dossier om Platini. Heri stod der, at Platini ikke var værdig til at blive ny præsident for FIFA, fordi han i sin tid stemte på slavestaten Qatar som VM-vært. Samtidig fik Platinis søn et godt job i en af Qatars store investeringsfonde.

Der stod ikke noget nyt i dossieret, men alligevel fik det Platini og UEFA til at tænde helt af. En smædekampagne kaldte de det, og nu har Platinis folk bedt FIFA om at undersøge, hvem der stod bag udåden.

Platini er blot en kopi af Blatter

Det har FIFA tidligere i dag indvilget i, så spillet kører.

Blatter gav også sit besyv med i weekenden i et stort interview i den hollandske avis, De Volkskrant.

Her siger Blatter, at han engang var bedste venner med Platini, men det sluttede, da franskmanden blev præsident for UEFA i 2007.

- Året efter var vi ikke længere bedste venner. Ved åbningsceremonien ved EM i Schweiz i 2008 blev jeg placeret otte sæder væk fra de centrale pladser. Præsidenten for FIFA var sat ud på sidelinien.

- Der hersker en anti -FIFA virus hos UEFA, og jeg ved ikke, hvorfor Platini har ændret holdning til mig. Vi var tidligere som far og søn, og han arbejdede i flere år for mig.

Blatter fortalte den hollandske avis om en episode, som åbenbart fandt sted ved frokosten før afstemningen i maj i Zürich. Her skulle Platini have opsøgt Blatters 80-årige storebror, Peter, som var taget til kongressen for at vise familiens støtte. Platin skulle angiveligt have sagt til Peter Blatter:

- Sig til Sepp, at han skal trække sig fra afstemningen, for ellers ryger han i fængsel.

Ifølge Blatter brød hans bror grædende sammen.

Blatter angriber Platini: Han truede mig med fængsel

Det hænger bare ikke sammen med de jubelscener, der udspandt sig nogle timer senere på scenen i kongreshallen, hvor Blatter blev genvalgt.  Jeg sad selv ganske tæt på, og jeg kunne se, hvor glad og smilende Platini var, da han lykønskede Blatter.

Det er også værd at huske på, at Platini i 2011 førte valgkamp for Blatter.

Jeg er enig med Chung Mong-joon, når han siger, at Platini ikke er svaret. Franskmanden har i alt for mange år været en del af Blatters hof. Platini har aldrig slået til lyd for de nødvendige reformer. Tværtimod har han blot spillet med.

Alt det vil Chung Mong-joon ændre på. Han vil kun sidde i fire år. Det, mener han, er nok til at fjerne korruptionen og indføre åbenhed i FIFA's økonomi. Han vil afskaffe lønnen til præsidenten og i stedet dele flere penge ud til fodboldprojekter i de enkelte medlemslande.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.