Farvel og på gensyn, Olsen

Morten Olsen begyndte godt, men blev ved tre år for længe

Sådan blev Morten Olsens afsked

DA MORTEN OLSEN blev fyret i Ajax i december 1998, holdt han et pressemøde, som fuldstændig tog pusten fra de hollandske journalister. Væk var alle parader, og frem stod et helt menneske, som formåede at sætte både professionel fodbold og sit eget vagabonderende liv i perspektiv.

Det var lige før, de hollandske journalister straks iværksatte en kampagne for at få genansat den danske træner.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet blev han et år efter træner for det danske landshold.

TIRSDAG AFTEN i Parken, tæt ved midnat, var det de danske journalisters tur til at opleve en hudløst ærlig og reflekterende Morten Olsen takke af. Efter 15 år på godt og ondt. Efter tre år for meget.

Nu er det ikke sådan, at jeg mener, Morten Olsen er bedst, når han går af eller bliver fyret. Slet ikke. Og vender vi hans landstræner-karriere på hovedet, ville han have været en succes. Så havde han sluttet med deltagelse i to slutrunder. To slutrunder med et acceptabelt udbytte.

VM i Japan/Sydkorea i 2002 vil blive husket for en meriterende sejr over de forsvarende franske verdensmestre. Måske den bedste kamp, landsholdet har spillet under Morten Olsens (og Michael Laudrups) ledelse. Sejren betød, at Danmark gik videre fra det indledende gruppespil, og det har vel været succeskriteriet ved hver eneste slutrunde.

DET BLEV også opfyldt ved EM i Portugal i 2004, hvor uafgjorte kampe mod Italien og Sverige sikrede avancement fra gruppespillet.

I Morten Olsens regeringstid spillede landsholdet noget af det bedste fodbold, da Michael Laudrup var hans assistent. Det er næppe nogen tilfældighed. Som spillere hører de to blandt den lille håndfuld, som har betydet allermest for dansk fodbold.

DBU står i 'lort' til halsen

Michael Laudrup er den bedste danske spiller nogen sinde. Morten Olsen er i top fem. Det er der mange, der glemmer i dag, hvor han har rundet 68 år.

I 80’ERNE VAR Morten Olsen generalen på det danske landshold. Og i de klubber i udlandet, som han spillede i. Dagens stjerner som Messi, Ronaldo og Zlatan får altid lidt længere snor hos dommerne. Det så vi, da Zlatan undgik en advarsel i Stockholm i lørdags. Alle andre havde fået den. På samme måde var det med Morten Olsen i 80’erne.

Han skulle have haft rødt kort, da han ved EM i 1984 i Frankrig tabte sutten og brutalt væltede en belgisk modstander omkuld. Men Olsen slap. For sammen med blandt andre Michel Platini hørte han til blandt turneringens helt store stjerner, og de skal helst spille.

DA MORTEN OLSEN stoppede sin aktive karriere i 1989, hvor han sluttede af i Parken med at score på straffe i 4-0-sejren over Brasilien, vidste alle, at han ville gå trænervejen. Og da han i 2000 dannede landstrænerpar med Michael Laudrup, var det en drøm, der gik opfyldelse hos mange fodboldelskere.

Frustreret Bendtner: Træt af at blive udstillet som idiot

Desværre varede forholdet så kort, og de assistenter, som Morten Olsen efterfølgende fik tilknyttet landsholdet, har – naturligvis – ikke haft de samme kompetencer som Laudrup. Det er også en af årsagerne til, at landsholdet stivnede, og at udviklingen langsomt gik stå.

EGENTLIG SKULLE Morten Olsen være stoppet i juni 2012 efter en nogen lunde hæderlig EM-slutrunde i Polen og Ukraine. Vi slap fra udfordringerne i Østeuropa med skindet på næsen, men vi leverede ikke magiske øjeblikke, og vi kom ikke videre fra det indledende gruppespil.

Efter vores sidste EM-kamp mod Tyskland i Lviv sad jeg med en fornemmelse af, at spillerne ikke havde investeret nok i at opnå bedre resultater. Jeg savnede den ild og ekstra motivation, der skal til for, at en lille nation som vores kan gøre kål på de store lande.

JEG HAR FULGT Morten Olsen i mange år, og jeg havde flere gange tidligere bemærket den særlige stemning, en form for magisk kraft, han kunne skabe hos sine spillere. Den fornemmede jeg ikke ved kampene i Ukraine. Siden blev det kun værre, og mod Armenien på hjemmebane efter EM endte det som bekendt i den rene ydmygelse. Her var der ingen ild. Spillerne lignede døde fisk i øjnene.

Morten Olsen og hans spillere befrugtede ikke længere hinanden. Og det er tankevækkende, når man har læst referater fra landskampe de seneste år, at der hver gang har stået ord som manglende indstilling og ingen galskab.

DBU’s DAVÆRENDE generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, lod det være op til Morten Olsen selv, om han ville fortsætte efter EM i 2012. Det ville Olsen gerne, men vi formåede ikke at kvalificere os til VM i Brasilien i 2014.

Her udløb Olsens kontrakt, men igen lod Jim Stjerne det være op til Morten Olsen, om han ville have to år mere. Det skulle han ikke havde gjort. Han skulle være stoppet i 2012 og taget imod et af de mange tilbud, han løbende får fra klubber i Europa.

Heldigvis er det ikke for sent. Morten Olsen har mere at give fodbolden. Han har ladet det være op til sin kone at bestemme fremtiden. Jeg er sikker på, hun også mener, at han vil gøre mere gavn på græs end bag en støvsuger.

Her giver Ekstra Bladets sportschef sit bud på en ny landstræner