FIFA-præsident kan kløjs i Kuwait

Den lille oliestat rejser en stribe af sager mod FIFA

Infantino virker som om, han stadig fører valgkamp, men snart melder virkeligheden sig sig i form af Kuwait-konspirationen. Foto: AP
Infantino virker som om, han stadig fører valgkamp, men snart melder virkeligheden sig sig i form af Kuwait-konspirationen. Foto: AP

SELV OM det er to måneder siden, at Gianni Infantino blev kåret som ny præsident for FIFA, opfører han sig stadig som om, han er midt i en valgkamp.

Den ene dag falder han på knæ for Vladimir Putin og henånder, at han er sikker på, at Rusland i 2018 vil holde det bedste VM nogensinde. 

DEN NÆSTE dag er han i Qatar, hvor han lover de rædselsfulde sheiker, at de på trods af slaveri og grove krænkelser af menneskerettighederne alligevel får lov til at beholde deres slutrunde i 2022.

Og på en nylig rundrejse i Asien fortalte han endnu en gang om sin drøm om at udvide VM-slutrunden fra 32 til 40 hold. Der er brede smil og varm luft over hele linien, og konklusionen er, at nok har FIFA fået en ny præsident, men ellers er alt ved det gamle.

JEG MANGLER at se noget aktion fra Infantino. Nogen beviser på, at han er andet end blot en yngre udgave af Sepp Blatter.

Måske kan det blive den lille oliestat Kuwait som for alvor kan presse Infantino til at træde i karakter. Hvis han ellers har sådan en.

I samarbejde med den engelske avis Mail on Sunday og den norske journalist Andreas Selliaas kørte Ekstra Bladet i sidste måned en artikelserie om FIFA’s udelukkelse af Kuwait fra international fodbold. Kuwait er ligeledes suspenderet af Den Internationale Olympiske komite, IOC, samt en god håndfuld andre idrætsforbund.

Sheiken har politisk immunitet og den vil han gerne beholde. Foto: AP Sport - 20. apr. 2016 - kl. 06:25 Kuwait-konspirationen: Sheiken slås for sit kongerige

BEGRUNDELSEN ER den samme alle steder. Angiveligt blander Kuwaits regering sig for meget i de lokale klubbers anliggender. Det er noget juristeri, som er svært at tage alvorligt, for det der har ramt Kuwait kunne lige så godt være gået ud over en række andre lande i regionen eller for den sags skyld lande i Europa.

Der er heller ingen konsekvens i udelukkelsen. IOC så gerne at alle forbund sortlistede Kuwait, men sådan er det ikke gået. Således har Det Internationale Badmintonforbund, der har den forstandige Poul-Erik Høyer som præsident, ikke givet Kuwait det røde kort.

UDELUKKELSEN AF Kuwait ligner mest af alt en politisk afgørelse. Fælles for de forbund, som har sat det lille land uden for banen, er at de på en eller anden måde er under påvirkning af den magtfulde sheik Ahmad Al-Sabah. Han er selv fra Kuwait, men er i konflikt med sin egen regering, efter at han sidste år måtte undskylde på TV, at han havde spredt falske rygter om et kupforsøg mod landets emir.

Sheik Ahmad Al-Sabah sidder i FIFA’s eksekutivkomite og i IOC. Hans magt rækker også langt ind i flere af de andre forbund, som også har udelukket Kuwait.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sheik Ahmad Al-Sabah er en af de mest magtfulde mænd i international sport. Foto: AP
Sheik Ahmad Al-Sabah er en af de mest magtfulde mænd i international sport. Foto: AP
 

Laver man en tidslinie over begivenhederne, er der en nøje sammenhæng mellem den offentlige ydmygelse af sheiken på TV og det forberedende arbejde, som har ført til udelukkelsen af Kuwait.

Se også: FIFA-sheiken spredte oplysninger om kupplaner

MEN NU GIDER Kuwaits regering ikke længere vente på at situationen skal blive bedre. I weekenden besluttede landets ledere at lægge sag an mod FIFA. En gruppe af landets juridiske eksperter vil i samarbejde med udenlandske advokater gå i krig mod både FIFA og IOC. Hele syv retssager vil blive rejst ved den internationale sportsdomstol, CAS. 

Derfor bliver Gianni Infantino nødt til at forholde sig til virkeligheden og til sheik Ahmad Al-Sabahs rolle i FIFA. 

I forvejen har FIFA’s jurister indledt en efterforskning af forholdene i Den Asiatiske Olympiske Komite, OCA, efter anklager om indblanding i regionens valg af fodboldpræsidenter.

Abdulaziz Al Marzoug står i spidsen for en sportsklub med 6400 medlemmer. Ingen af dem må deltage i internationale kampe. Det er han vred over, fortæller han Ekstra Bladets Jan Jensen. Foto: Andreas Selliaas Sport - 22. apr. 2016 - kl. 15:17 Klubhold blev udelukket med et ben i finalen

OCA ER EN paraplyorganisation for 45 asiatiske lande, og den ledes af netop sheik Ahmad Al-Sabah.

Det kuwaitiske parlamentsmedlem Abdullah Al-Mayouf har beskyldt sheik Ahmad Al-Sabahs OCA for at have medvirket til at manipulere valg i flere af Asiens sportsorganisationer.

Selv afviser sheiken alle anklager og kalder dem politisk motiverede.

Se også: FIFA efterforsker sheikens komite

HIDTIL HAR Infantino ikke selv udtalt sig om Kuwait-konspirationen. Men det kommer han til. Om knap 14 dage holder FIFA kongres i Mexico City, og kuwaiterne bruger i øjeblikket masser af tid og penge på at fremtvinge en afstemning på kongressen om landets udelukkelse.

Fra interne dokumenter fra møder mellem IOC og FIFA fremgår det tydeligt, at de to organisationer langt fra er interesserede i en retssag med Kuwait.

Infantino bliver således nødt til at handle, men spørgsmålet er, om han overhovedet har formatet til andet end at love guld og grønne skove? Hidtil har han ikke vist det, og derfor kan han ende med at kløjs i Kuwait. 

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere