FIFA ramt af granatchok

FIFA-præsident Sepp Blatters egen efterforsker, Michael Garcia, går og smækker med døren

Følg Sport

Det skulle have været fodboldens festuge med VM for klubhold i Marokko og med FIFA's 78-årige præsident, Sepp Blatter, som det helt store omdrejningspunkt. I stedet har dagene i Marrakesh udviklet sig til et mareridt for FIFA-bossen. Tidligere i dag smed FIFA's egen efterforsker, Michael J. Garcia en veritabel bombe under fodboldforbundet. Han har ikke længere tillid til Sepp Blatter og de øvrige ledere, og derfor trækker han sig øjeblikkeligt fra sin post.

Michael Garcia har i mere end to år efterforsket, om der blev brugt bestikkelse og korruption, da Rusland og Qatar tilbage i december 2010 fik tildelt VM i 2018 og 2022. Den 5. september i år afleverede han sin omfangsrige rapport, og han benyttede efterfølgende lejligheden til at foreslå, at hele rapporten skulle offentliggøres. Men sådan gik det ikke. Den 13. november fik vi i stedet FIFA's egen dommer, Hans Joachim Eckerts 42 siders referat af Garcias rapport.

 Efter VM-hvidvask: Efterforsker raser mod FIFA

I referatet frikendte Eckert stort set alle de centrale personer i VM-processen. Men Garcia kunne ikke genkende sit eget arbejde i Eckerts referat, og derfor klagede han til de relevante instanser i FIFA's eget system. I går blev alle hans klager afvist, og da både Eckert og Sepp Blatter i interview har sagt, at undersøgelserne er færdige, og at der ikke kan rokkes ved Rusland og Qatars VM-værtsskaber, valgte den amerikanske advokat i dag at smide håndklædet i ringen.

Garcia skriver i sin opsigelse, at han mistede tilliden til Eckert den 13. november og at efterspillet har vist ham, at han er nødt til stoppe, fordi FIFA ganske enkelt lider under manglende lederskab. Tag den Sepp Blatter.

Total kolbøtte: Nu rejser FIFA straffesag efter VM-skandalen

Og dagene i Marokko kan blive værre endnu for den aldrende præident. I morgen og fredag er der møde i FIFA's 24 mand store eksekutivkomite, og her har tyskeren, Theo Zwanziger, forlangt, at der bliver stemt om, hvorvidt hele Garcias rapport skal offentliggøres. Tyskeren mener ja, men Sepp Blatter vil kæmpe til det sidste for at forhindre det. Som han altid gør, når der er rod i FIFA's eget hus.

Som Garcia mere end antyder, så bliver der aldrig gennemskuelighed og åbenhed i FIFA med Sepp Blatter for bordenden. Den mand er en skamplet på fodbolden, men nu rokker båden, og Garcias opsigelse vil yderligere skabe voldsomme bølger.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+