Foran giga-gyser: - Det kan man igen undre sig over

Takket være sejren over Brasilien lever Danmark endnu ved VM, men det er svært at forstå, hvorfor Klavs Bruuns tropper svinger så meget i kvalitet

Klavs Bruun Jørgensen SKAL klare sig godt ved VM i håndbold. Video/redigering: Lars Poulsen, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): DANMARK LEVER stadig ved VM, og holdet viste sig endda ganske overbevisende frem, da de tidligere verdensmestre fra Brasilien blev sat effektivt på plads.

Det var som nat og dag i forhold til Tysklands-kampen, og så kan man igen undre sig over, hvorfor Klavs Bruun Jørgensens tropper svinger så meget i kvalitet fra den ene dag til den anden.

Sandra Toft stod igen en stor kamp bag et hårdt arbejdende forsvar. Foto: Bo Amstrup Ritzau/Scanpix
Sandra Toft stod igen en stor kamp bag et hårdt arbejdende forsvar. Foto: Bo Amstrup Ritzau/Scanpix
 

MOD BRASILIEN var antallet af tekniske fejl barberet ned til 12. Stadig mange, men dog ikke i nærheden af de 18 og 17, der blev produceret i de to foregående kampe.

Forklaringen på den positive udvikling er enkel. Landstræneren havde valgt at tage tempoet ud af kontraløbene for i stedet at passe på bolden. Det gav længere angreb, men det danske landshold har ved denne slutrunde vist, at det ikke har de store problemer med at spille sig til chancer i det etablerede angrebsspil. 

KLAVS BRUUN rodede igen godt rundt i værktøjskassen for at finde de rigtige løsninger. Således kørte han i første halvleg i en periode med to forsvars- angrebsudskiftninger. Og med stort held. Da vi havde passeret 20 minutter, havde Brasilien blot scoret fem gange. Der blev virkelig taget fat defensivt, hvor Line Haugsted igen var en meget central figur.

I ANGREBET blev der spillet med langt større påpasselighed end i de forrige kampe. Anne Mette Hansen revancherede sig fra sin rædselsfulde kamp mod Tyskland, og Lotte Grigel satte langt hen ad vejen spillet ganske fornuftigt op. Desværre har hun dog en tendens til alt for løse afslutninger, og det var en af årsagerne til, at Danmark ikke for alvor fik slået et hul til Brasilien inden pausen.

HULLET blev først slået i den sidste del af kampen, hvor Klavs Bruun for alvor spillede bredt. Modsat tidligere slutrunder tror han denne gang på, at folk fra bænken kan gå ind og gøre en forskel. Det gjorde de så, og til sidst var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.   

FREDAG VENTER der så en vind-eller-forsvind-kamp mod Frankrig, der ankom til Japan som forsvarende Europa- og Verdensmestre. Det har de blåklædte franskmænd dog ikke helt levet op til ved denne slutrunde. Frankrig begyndte svagt med nederlag til Sydkorea og uafgjort mod Brasilien.

MEN SOM det er set før, har de franske kvinder spillet sig op i løbet af turneringen, og selv om det kneb, så vandt de over Tyskland i den tidlige kamp onsdag.

Derfor er det let at gøre at gøre regnskabet op. Vinderen af opgøret mellem Danmark og Frankrig går videre til mellemrunden. Taberen ryger i den lidet attraktive President Cup for at spille om de sekundære placeringer.

Toft jubler over den danske sejr i Japan Foto: Bom Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 4. dec. 2019 - kl. 13:58 Danmark rejste sig: VM-drømmen lever

Stine Jørgensen var en af de bærende spillere der skuffede fælt mod Tyskland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Jan Jensen - 3. dec. 2019 - kl. 15:55 Brutal dom: Ringe og grimt!

Se også: Et orgie i fejl spolerede succesen

Klavs Bruun har sat sig selv og sit hold under pres. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Jan Jensen - 30. nov. 2019 - kl. 07:03 Har sat kniven for struben: Klavs Bruun under pres

25 kommentarer
Vis kommentarer