Giv livstid til dopingsyndere

Det onde mod det gode når 100 meterfinalen afvikles i dag ved VM i atletik i Beijing

Det er det gode mod det onde, når 100 meter finalen afvikles i dag i Beijing. Foto: AP
Det er det gode mod det onde, når 100 meter finalen afvikles i dag i Beijing. Foto: AP

EN HEL verden vil se med, når 100 meter-finalen i dag bliver afviklet ved VM i atletik i Fuglereden i Beijing.

Det olympiske stadion med det pippede øgenavn vil danne rammen om kampen mellem det gode og det onde.

Her i skikkelse af den forhåbentligt rene atlet, Usain Bolt fra Jamaica, og den flere gange dopingdømte Justin Gatlin fra USA.

Usain Bolt, som har seks olympiske guldmedaljer hængende på væggen hjemme i Kingston, er aldrig blevet testet positiv. Den 29-årige supersprinter er indehaver af verdensrekorden på distancen med en tid på uhyggeligt hurtige 9,58.

Aldersmæssigt bør han være toppet som sprinter. Det viser studier som den amerikanske professor Roger Pielke Jr. fra Colorado har lavet over verdens bedste sprintere gennem alle tider.

Se også: Fire mand er hurtigere: Usain Bolt lunter i semifinalen

SPRINTERE FORBEDRER ikke deres tider, når de runder de 30 år. Og dog. Der er enkelte undtagelser. Blandt andre Justin Gatlin, som i år i en alder af 33 har løbet sin hurtigste tid nogen sinde. Med 9,74 var han langt hurtigere end de to gange, hvor han blev knaldet for doping.

Det lyder for godt til at være sandt, og mistanken klæber sig da også til den hurtige amerikaner.

Men dybest set undrer jeg mig mere over, at han overhovedet får lov til at stille op ved VM. Han er ikke noget godt forbillede, ikke nogen rollemodel. Men blot et eksempel på den dobbeltmoral og falskhed, der hersker i store dele af international atletik.

JUSTIN GATLIN er langtfra den eneste dopingsynder, som stiller op i Beijing. Der er 49 andre, der tidligere er blevet knaldet, dømt og udelukket i kortere eller længere tid.

Se også: Smidt ud af VM: Taget for doping for fjerde gang

Et eksempel er hammerkasteren Ivan Tsikhan fra Hviderusland, et land som har noget nær rekord i dopingsager.

Alligevel er landets kommunistiske diktator, Alexander Lukasjenko, som også er præsident for den lokale olympiske komité, blevet hædret af de internationale organisationer for sin indsats for sporten. Det er tragikomisk.

Hammerkaster Tsikhan er en af de hviderussere, som sætter rekorder. Tre gange er han blevet udelukket for dopingmisbrug, og han fik ikke lov til at stille op ved OL i London i 2012.

Nu er han som 39-årig på startlisten i Beijing, hvor han kan vinde sin tredje VM-guldmedalje.

JEG HAR egentlig aldrig været tilhænger af livstids-straffe. I stedet har jeg hyldet princippet om, at folk skal have en chance til. Men når folk som Catlin og Tsikhan kan blive taget både to og tre gange, og når atletikken i lande som USA, Rusland og Hviderusland nærmest vader i dopingsager, så er man altså nødt til at skrue bissen på.

Årets mange afsløringer i tyske og engelske medier taler sit klare sprog. Tidligere på måneden fortalte engelske Sunday Times og den tyske TV-station ARD, at de havde fået adgang til en database, som indeholder 12.000 dopingtest fra 5000 atleter.

Data afslørede, at en tredjedel af medaljevinderne, herunder 55 guldmedaljer, ved VM og OL i perioden fra 2001 til 2012 havde stærkt mistænkelige blodværdier.

VI TALER ALTSÅ ikke om få, enkeltstående tilfælde, men om en tsunami. International atletik står med sin største dopingskandale nogen sinde, og fortsætter det på den her måde, vil vi opleve heats og kastekonkurrencer ved de store begivenheder, hvor alle deltagere har en eller flere domme i bagagen. Den dag dør atletikken.

Så det er på høje tid, der gribes ind. Men desværre tvivler jeg på, at atletikkens ledere har mod og mandshjerte til at tage ordentligt fat.

Træneren for USA’s stafethold i Beijing, Dennis Michell, er samtidig personlig træner for Justin Gatlin. Og det til trods for at Mitchell selv blev testet positiv for testosteron i 1998.

Det forklarede han dengang med, at han havde drukket fem øl og havde haft sex med sin kone fire gange, natten før han blev testet. Sådan en mand burde ikke være træner.

BEDRE BLIVER det heller ikke, når Lamine Diack, den 82-årige og netop afgåede præsident for Det Internationale Atletikforbund, IAAF, i Beijing underholder pressen med, at 99 procent af atleterne er rene og jomfruelige.

Lamine Diack har i 16 år været præsident for IAAF. Samtidig har han haft sæde i den Internationale Olympiske Komité. Her fik han på et tidspunkt en alvorlig reprimande, fordi han var blevet taget i korruption. Han indrømmede, at han havde modtaget penge fra et marketingfirma, som ønskede en kontrakt med IAAF.

Nu er Lamine Diack gået på pension og afløst af englænderen, den tidligere dobbelte OL-guldvinder på 1500 meter, Lord Sebastian Coe.

DET BLIVER sporten nødvendigvis ikke bedre af. Coe er en mand med mange jern i ilden. Han blev uddannet som sportspolitiker af IOC’s tidligere præsident, den spanske fascist, Juan Antonio Samaranch. Et dårligt selskab.

Se også: Dansk VM-succes: To løbere er klar til semifinalen

Coe var i et par år formand for FIFA’s etiske komite. Uden at han opdagede, at det var en organisation fuldstændig gennemtæret af korruption.

Den 58-årige englænder havde også en hånd med, da diktaturstaten Aserbajdsjan sikrede sig værtsskabet for De Europæiske Lege, som blev afviklet i forsommeren. En forfærdelig oplevelse i et land med et grusomt styre.

Alt er dog ikke sort. Med rette er Sebastian Coe blevet rost for sin styring af de olympiske lege i London i 2012, men det overskygger ikke, at manden i flere tilfælde træffer de forkerte beslutninger.

OG SÅ ER VI tilbage ved Justin Catlin. Det vakte en del forargelse, da sportstøj-giganten Nike i foråret indgik en stor sponsorkontrakt med Justin Gatlin. For nu løb han jo stærkt igen. Kynisk købmandstænkning.

Men hvad var det for et signal at sende? I hvert fald gavner det ikke kampen mod doping, og aftalen kastede også mange protester af sig. Også fra kendte sportsfolk som maratonløberen Paula Radcliffe, som selv er i stald hos Nike.

Det interessante er, at Sebastian Coe ikke protesterede. Han er ellers noget så fint som international rådgiver hos Nike. Men han skulle ikke have noget klinket.

Se også: Her er Lord Coes dunkle fortid

DOBBELTMORALSK er han. Da han var blevet valgt som præsident for IAAF, blev han spurgt, om han ville droppe Nike. Det ville han ikke. Han kan ikke se, at der er tale om en interessekonflikt. Han må enten være dum eller grådig.

Da han blev spurgt, hvordan han ville have det, hvis Gatlin vinder guldet på 100 meteren, sagde han, at det ville give ham kvalme.

Men handle gør han ikke. Og det er netop problemet. Tidligere i år blev det afsløret, at IAAF har bremset en rapport fra 2011, der viste, at en tredjedel af atletikkens topatleter har indrømmet, at de bruger ulovlige stoffer.

Da Sunday Times og ARD kom med deres afsløringer, kaldte Coe det for et angreb på sporten.

Ved tidligere verdensmesterskabet i atletik er samtlige atleter blevet testet via blodprøver. I Beijing vil det kun ske for hver tredje.

Sebastian Coe er nu den mest magtfulde mand i international atletik. I hvert fald af navn. Nu venter vi på, at han også bliver det af gavn.

15 kommentarer
Vis kommentarer