Håbløst, DBU!

Fodboldunionen vader i selvmål for tiden, men den største udfordring er VM i slavestaten i 2022 

Fodboldledere valfarter gerne til Qatar. Her er det Bayern Münchens mægtige Karl-Heinz Rummenigge, der hygger sig med sheikerne, som i øvrigt inddirekte ejer en mindre del af hans klub. Foto: Lars Poulsen
Fodboldledere valfarter gerne til Qatar. Her er det Bayern Münchens mægtige Karl-Heinz Rummenigge, der hygger sig med sheikerne, som i øvrigt inddirekte ejer en mindre del af hans klub. Foto: Lars Poulsen

VM I Qatar i 2022 er uden sammenligning den største fejltagelse, FIFA nogensinde har begået. Det siger ikke så lidt. 

Også danske fodboldfans har øje for problemerne i den lille ørkenstat, og derfor var det en gave for dem, da DBU straffede ringeagtsytringer mod homoseksuelle på danske stadioner.

HURTIGT blev DBU udfordret på de sociale medier med det meget præcise spørgsmål: Vil I så undlade at stille op ved VM i Qatar, hvor homoseksuelle risikerer dødsstraf?

Det er et glimrende spørgsmål, som jeg selv har stillet DBU’s formand Jesper Møller flere gange. Jeg har også spurgt, om man ikke bør boykotte VM i 2022 med tanke på, at helt op til 4000 fattige migrantarbejdere vil miste livet på byggepladserne i Qatar, før den første kamp bliver fløjtet i gang.

MANGE MENER, man ikke skal spille fodbold på de dødes grave, men det gør denne verdens fodboldledere ikke.

DBU forholdt sig i weekenden til de mange spørgsmål om homoseksuelles forhold i Qatar og svarede som sædvanligt:

’Mange spørger til homofobi og VM i Qatar. Tager DBU af sted? DBU’s holdning er klar: Vi truer ikke med at blive hjemme. Vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier: Mangfoldighed, åbenhed og menneskerettigheder.’

Artiklen fortsætter under billedet...

DBU sendte i flere år danske ungdomslandshold på betalte besøg på Aspire Akademiet i Qatar. Her varmer det danske U16-landshold op til en kamp på Aspire i 2015. Året efter stoppede DBU trafikken efter kritik i pressen. Gartnere og bygningsarbejdere på Aspire blev i følge Amnesty International groft udnyttet. Foto: Lars Poulsen
DBU sendte i flere år danske ungdomslandshold på betalte besøg på Aspire Akademiet i Qatar. Her varmer det danske U16-landshold op til en kamp på Aspire i 2015. Året efter stoppede DBU trafikken efter kritik i pressen. Gartnere og bygningsarbejdere på Aspire blev i følge Amnesty International groft udnyttet. Foto: Lars Poulsen
 

SAMMME SVAR får man, når man spørger til de døde migrantarbejdere og til den mere end en million migrantarbejdere, som træller i Qatar for at gøre landet klart til VM. 

Internationale fagforeningsledere har kaldt Qatar for det 21. århundredes slavestat, men det bider ikke på DBU, som altså truer med at dukke op og tale om mangfoldighed. Mon ikke sheikerne er hamrende ligeglade.

JEG HAR løbende dækket spillet om Qatars VM, som ørkenstaten fik tildelt ved et møde i FIFA’s eksekutivkomite 2. december 2010. Sammen med fotograf Lars Poulsen har jeg flere gange været i Qatar, hvor modige migrantarbejdere smuglede os ind i de ellers velbevogtede arbejdslejre langt ude i ørkenen.

Her oplevede vi, hvordan otte mand boede sammen på et 12 kvadratmeter stort rum uden vinduer og uden udluftning. Om sommeren bliver der op til 50 grader i Qatar. Vi hørte historier om, hvordan deres pas var taget fra dem, og at der kunne gå måneder, uden at de fik deres løn. De levede som slaver.

Artiklen fortsætter under billedet..

Migrantarbejderne er stuvet sammen som sild i en tønde. Foto: Lars Poulsen
Migrantarbejderne er stuvet sammen som sild i en tønde. Foto: Lars Poulsen
 

PÅ VEJEN ud fra lejren fik vi stukket en liste i hånden. Her var sirligt opført de seneste måneders dødsfald blandt nepalesiske migrantarbejdere. Unge mænd i starten af 20’erne døde af et hjerteanfald, mens de sov.

Begrebet kaldes Sleeping Dead og skyldes i følge nepaleserne det hårde fysiske arbejde i ulidelig varme uden de nødvendige pauser og nok mad og drikke. Andre unge mænd blev dræbt ved arbejdsulykker, mens andre igen tog deres eget liv ved hængning.

VM I Qatar burde aldrig finde sted. Men det kommer det til. DBU siger, at så længe den danske regering ikke boykotter Qatar, så gør DBU det heller ikke. Og regeringen gør ingenting, for mægtige allierede som USA, England og Frankrig har enorme økonomiske og politiske interesser i landet.

Lad mig lige minde om, hvordan Qatar fik raget VM til sig. Egentlig havde FIFA-toppen i dagene op til 2. december 2010 besluttet, at Rusland skulle have VM i 2018 og USA i 2022. Men i sidste øjeblik blev UEFA’s præsident og FIFA’s vicepræsident, Michel Platini, kaldt til et møde med den franske præsident Nicolas Sarkozy og Qatars nuværende emir.

PÅ MØDET bad Sarkozy sin ven Platini om at flytte UEFA’s stemmer i FIFA fra USA til Qatar. Og sådan blev det. Efterfølgende købte Qatar Sarkozys yndlingsklub, PSG, og en hulens masse franske jagerfly og andet isenkram. Desuden fik Platinis søn et vellønnet job i en af Qatars investeringsfonde. Åbenlys korruption, men alligevel bliver VM i 2022 afholdt i Qatar.

Se også: DBU havnet i shitstorm: Holder fast i udmelding

DBU's forholdsvis nye ledelse administrerende direktør Claus Bretton-Meyer og formand Jesper Møller. Foto: Lars Poulsen og Ole Frederiksen Sport og Spil DBU som nyttige idioter

Se også: DBU sender U-hold til slavenation

Se også: Endelig: DBU i TOTAL u-vending

Se også: Gal eller genial? FIFA vil presse Qatar til et udvidet VM

262 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere