Hej DBU: Husk lige billetballaden

DBU's repræsentantskab har i dag en enestående mulighed for at tjekke åbenheden og gennemskueligheden hos forbundets ledelse

Jesper Møller er i corona-isolation, så andre må læse hans beretning op på repræsentantskabsmødet. Foto: Jonas Olufson.
Jesper Møller er i corona-isolation, så andre må læse hans beretning op på repræsentantskabsmødet. Foto: Jonas Olufson.

EM-FESTEN i København begynder lørdag med DBU’s årlige repræsentantskabsmøde. Her skulle formanden, den nordjyske advokat, Jesper Møller, fortælle om årets gang i dansk og udenlandsk fodbold.

NU ER HAN i corona-isolation, så andre må læse hans beretning op, men er der hændelser, han nødigt vil tale om, eller måske blot har fortrængt, er vi her på bladet til rådighed med et genopfriskningskursus.

FOR EKSEMPEL om billet-balladen fra 2016, som Ekstra Bladet har afsløret i år. Sagen er aldrig blevet fuldt opklaret. De gode mennesker i DBU’s bestyrelse spurgte ind til affæren tidligere på året, men hvilken forklaring, de blev spist af med, er en hemmelighed.

MÅSKE repræsentantskabet bør bede om en forklaring, nu hvor muligheden er der. Jesper Møller har siden han tiltrådte talt om ’good governance,’ åbenhed og gennemskuelighed. Men det bør ikke blive ved festtalerne.

DENNE SAG kunne være lukket og slukket 8. marts, hvor jeg havde en samtale med Jesper Møller om de seks Champions League-billetter, han i 2016 bestilte hos Allan Hansen. Dengang var Allan Hansen medlem af UEFA’s eksekutivkomite og havde adgang til de fineste billetter. Mod betaling.

VED SAMTALEN 8. marts kunne Jesper Møller intet huske om de seks billetter og om forløbet. Heller ikke selv om jeg læste op af hans egne mails. Niks, sagde han så mange gange, at jeg blev bekymret for hans åndelige habitus.

FAKTA ER, at Jesper Møller bestilte de seks billetter, han fik DBU til at lægge de 20.000 kroner ud, og beløbet blev senere trukket i hans løn. Det har jeg fuld dokumentation for. Det endte med, at Jesper Møller ikke selv skulle bruge billetterne, og derfor fik han sine penge tilbage.

I STEDET endte billetterne hos DBU’s vicedirektør Kenneth Reeh og fem andre personer, som ikke har noget med DBU at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kenneth Reeh benyttede en af billetterne til CL-finalen i 2016. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
Kenneth Reeh benyttede en af billetterne til CL-finalen i 2016. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
 

HVERKEN Jesper Møller eller DBU’s direktion ville oplyse, hvem der havde benyttet billetterne. Det måtte jeg tage til Middelfart hos Allan Hansen for at finde ud af.

DE SEKS mænd havde dog ikke betalt for billetterne. Kenneth Reeh, den flinke mand, tørrede regningen af på en driftskonto hos DBU. Pernittengryn og lovfortolkere vil måske mene, at det var lige lovlig kækt.

SIDEN FORSØGTE DBU’s ledelse at overbevise mig om, at billetterne efterfølgende var blevet betalt af de seks fodboldturister. Det viste sig ikke at holde stik. Det var en fejltagelse, meddelte DBU, som nu hævdede, at der her fem år efter endelig er sendt en faktura til de seks mænd.

MEN EN administrationschef i en kendt dansk organisation, som var blandt de seks til finalen i Milano, skrev for nylig til Ekstra Bladet, at han betalte for sin billet i 2016. Han kan huske, den kostede det samme som en billet til smukfest-festivalen i Skanderborg.

ADMINISTRATIONSCHEFEN, som Ekstra Bladet kender den fulde identitet på, oplyser, at han ikke har modtaget nogen faktura. Han tilføjer, at det lyder noget søgt at sende en faktura til en kunde fem år efter.

I EN SMS til Ekstra Bladet fastholder DBU’s informationschef, Jakob Høyer, at der her i 2021 er sendt fakturaer til de seks finaletilskuere. Noget bevis på det har han ikke fremlagt. Men det kan repræsentantskabet vel skaffe. Bare for ordentlighedens skyld.