Hentet midt om natten: - Dybt beskæmmende

En modig migrantarbejder som skrev om apartheid i Qatar har nu været hemmeligt tilbageholdt i to uger 

Hentet midt om natten: - Dybt beskæmmende

Sportskommentator Jan Jensen interviewede tidligere på måneden DBU's formand, Jesper Møller, om VM i Qatar.

NETOP PÅ et tidspunkt hvor FIFA og Qatar forsøger at overbevise en hel verden om, at ørkenstaten næste år vil afholde det bedste VM nogensinde - med respekt for alt og alle - er en forsvunden kenyansk migrantarbejder symbolet på det stik modsatte.

NU ER det 14 dage siden, Malcolm Bidali midt om natten blev hentet af personer fra Qatars sikkerhedstjeneste og ført til et ukendt sted. I weekenden bekræftede en anonym talsperson fra regimet, at Bidali er i myndighedernes varetægt, men hvor han opholder sig, og hvad han tilbageholdes for, er der ingen der ved.

DET ER dybt beskæmmende, at de faglige organisationer, som har valgt at samarbejde med styret i Doha, er totalt tavse i denne sag. Det gælder både FN-organisationen ILO samt de to internationale fagforeninger, ITUC og BWI.

MALCOLM Bidali tog fra Kenya til Qatar i 2016, hvor han siden har arbejdet som sikkerhedsvagt. Desuden har han under pseudonymet Noah skrevet en lang række indlæg om livet som migrantarbejder i ørkenstaten. Flere af hans indlæg er blevet offentliggjort på forskellige menneskerettighedsorganisationers hjemmesider.

Malcolm Bidali satte ord på migrantarbejdernes liv i Qatar. Nu er han forsvundet på anden uge. Foto: Lars Poulsen
Malcolm Bidali satte ord på migrantarbejdernes liv i Qatar. Nu er han forsvundet på anden uge. Foto: Lars Poulsen
 

DET ER NETOP en række af disse organisationer, MigrantRights.org, FairSquare, Amnesty International, Human Rights Watch og Business and Human Rights Resource Center, som i åbne breve presser styret i Qatar for at få oplyst, hvor og hvorfor Malcolm Bidali holdes tilbage.

UDEN AT få svar. Det er der ingen der får. Heller ikke myndighederne i Kenya. Qatar viser ingen respekt for internationale konventioner.

BLOT EN uge før han blev arresteret, holdt Bidali et foredrag for en større gruppe sociale organisationer og fagforeninger om sine erfaringer med at arbejde og opholde sig i Qatar.

I SINE i øvrigt meget velskrevne blogindlæg fortæller han blandt andet, at migrantarbejdere fra Afrika og Asien ikke kan leve et normalt liv i Qatar. De mødes af mange restriktioner, og der er steder, de ikke må opholde sig. Det gælder blandt andet mange strande, parker og indkøbscentre.

DET ER regulært apartheid, som jeg ved selvsyn har konstateret ved mine to besøg i Qatar.

Malcolm Bidali sætter ord på sine drømme i et af sine blogindlæg:

’Lavindkomst eller ej, alle har ønsker, som man gerne vil have opfyldt. Så jeg spørger igen, hvorfor er et ’normalt liv’ kun for de privilegerede? Bare det at forestille sig at familier fra det sydlige Asien og Afrika kunne spise grillmad på de samme strande som qatarer, englændere og amerikanere.’

I SIDSTE uge havde DBU sammen med en lang række andre fodboldforbund møde med FIFA og Qatar om forholdene hos de kommende VM-værter, herunder den megen snak om reformer og retten til at ytre sig frit.

MØDET FULGTE i kølvandet på kritiske breve, de nordiske forbund havde sendt til FIFA efter en bølge af boykotråb blandt fodboldfans og klubber i Skandinavien. En sand protestbevægelse netop på grund af de urimelige forhold, som mange af de godt to millioner migrantarbejdere i Qatar lever under.

TILFÆLDET Malcolm Bidali tæller ikke på positivsiden hos hverken FIFA eller Qatar. Snarere er det blot endnu et udtryk for, at nok taler de meget om reformer, og jeg skal give dig guld og grønne skove, men i virkeligheden bliver der slået benhårdt ned på det mindste tegn på oprør.

SAMTIDIGT er det et regulært selvmål fra sheikernes side. Sagen er efter al sandsynlighed yderligere et bevis på, at ytringsfrihed er ikke eksisterende, og at der er stærke kræfter i landets ledende klan, som ikke ønsker, at de mange reformer bliver til andet end blot ord på papir.