Infantino overhaler Blatter i svinestreger

FIFA-præsidenten har lukket antiracismegruppe, selv om problemerne er voldsomt store - ikke mindst i Rusland

Infantino benyttede kongressen i Mexico til at skaffe sig af med Domenico Scala. Foto: AP
Infantino benyttede kongressen i Mexico til at skaffe sig af med Domenico Scala. Foto: AP

DA 46-ÅRIGE Gianni Infantino i februar blev valgt som ny præsident for FIFA, troede hans støtter vel på, at han med ungdommens kraft ville gøre alt for at bryde murene ned og reformere verdensforbundet.  Sådan er det ikke gået, og i et svagt øjeblik er det lige før, man savner Sepp Blatter.

Den gamle schweizer tog faktisk initiativ til enkelte reformer. Blandt andet dannede han i 2013 en arbejdsgruppe, som skulle bekæmpe racismen i international fodbold. Især har der været mange kedelige episoder i russisk fodbold og med tanke på, at Rusland skal være vært for VM i 2018, var ideen med gruppen ganske godt tænkt.

Et andet indsatsområde har være slavestaten Qatar, der skal være vært for slutrunden i 2022. I Qatar behandles mange af migrantarbejdere som tilhørte de en laverestående race.    

MEN NU HAR Infantino opløst arbejdsgruppen. FIFA har sendt medlemmerne et brev hvori der står, at arbejdet er fuldført, og at der derfor ikke længere er nogen opgaver at løse.

Beslutningen er endnu en svinestreg fra FIFA-bossens side og endnu et knæfald for Rusland og Qatar, som Gianni Infantino gør alt for at stille tilfreds. For der er stadig voldsomme problemer med racisme i russisk fodbold og blandt de arbejdere, som bygger VM-stadionerne i Qatar.

I øvrigt var det slet ikke meningen, at vi skulle høre om opløsningen af antiracismegruppen. Historien er kun sluppet ud, fordi det nigerianske medlem, Osasu Obayiuwana, er forbandet over beslutningen.

OBAYIUWANA siger til nyhedsburauet AP, at racisme i fodbold stadig er et voldsomt og brændende problem, som kræver konstant opmærksomhed

- Personligt mener jeg, at der var masser at seriøst arbejde for gruppen. Især med tanke på VM i 2018 i Rusland. Men det er helt tydeligt, at FIFA's administration er af en anden opfattelse.

DA ARBEJDSGRUPPEN blev nedsat for tre år siden, var det med FIFA's daværende vicepræsident, Jeffrey Webb, som formand. Da han blev knaldet for korruption i 2015, overtog præsidenten for Congos fodboldforbund, Constant Omari, formandskabet i antiracismegruppen. Constant Omari sidder også i FIFA's magtfulde bestyrelse sammen med Infantino.

Dert er altså et år siden, at congoleseren tog over. I den tid har har der ikke været afholdt et eneste møde i udvalget. Nigerianske Obayiuwana siger til AP, at han gentagne gange fra skrevet til Constant Omari for at høre, hvornår han ville indkalde gruppen. Nigerianeren fik aldrig svar.

OG NU er gruppen nedlagt. Det sker blot et par uger efter, at UEFA har beordret den russiske klub, Rostov, til at lukke et stadionafsniit i forbindelse med en Champions League-kamp. Det er en straf som følge af racistisk opførsel blandt klubben fans. Internationale antiracisme-grupper som følger udviklingen i russisk fodbold fortæller, at der i de seneste sæsoner har været godt 80 tilfælde af diskriminerende og racistiske tilråb eller bannere på de rusiske stadioner.

Mere mystik om ny fodbold-boss: Blev UEFA-lån brugt på Lotto-aktier?

Lukningen af antiracismegruppen er langtfra det eneste eksempel på, at udviklingen går i den forkerte retning i FIFA. På FIFA's kongres i Mexico City i maj kom det frem, at Infantino havde bedt sin bestyrelse om at hjæpe ham af med formanden for FIFA's revisionskomite, Domenico Scala. Det var Scala, der skulle forhandle Infantinos løn på plads, og det var ikke gået stille for sig.

Infantino var blevet fornærmet over et tilbud på 13 millioner kroner i årsløn. Det var for lidt. Scala valgte at gå selv, da Infantino fratog ham stort set alle beføjelser, og så kunne Infantinos folk selv finde en mand til posten som formand for revisionskomiteen.

DET NORSKE fodboldmagasin Josimar har afsløret et rænkespil, der kæder Infantino sammen med både den nyvalgte præsident for UEFA, sloveneren Aleksander Ceferin og den nye formand for FIFA's revisionskomite, Tomaz Vesel, som ligeledes er fra Slovenien.

Det hedder sig, at FIFA's præsident ikke må blande sig i, hvem der bliver valgt som UEFA-præsident, men ikke desto mindre har Infantinos folk sammen med den russiske sportsminister Vitaly Mutko arbejdet stenhårdt på at få Ceferin valgt. Det er også en kendsgerning, at Ceferin har anbefalet Tomaz Vesel til posten i FIFA's revisionskomite.

For at kunne besætte den post kræves det, at man ikke har været beskæftiget i et fodboldforbund. Der må ikke være nogen interessekonflikt. Men det har Tomaz Vesel været. Indtil han fik jobbet hos FIFA, var han næstformand i ungdomsudvalget i det slovenslke fodboldforbund. 

FIFA's regler er klare på det her punkt. Så kan manden ikke være ansat. Men se om ikke Infantinos folk alligevel fandt en udvej. I et svar til Josimar forklarer FIFA, at Tomaz Vesel kun havde en rolle som rådgiver i det slovenske forbund.

INFANTINO har ikke været nogen fornyer. Han ligner mere en diktator, der kører sit eget løb, og som især bestræber sig på at stå godt med de kommende russiske VM-værter. Og det er præcis den samme forenemmelse jeg har med Aleksander Ceferin, som ikke var blevet UEFA-præsident uden markant støtte fra Rusland. Infantino og Ceferin ser ud til at være skåret af den samme gren.  

Det stinker omkring den nye UEFA-boss

 FIFA blander sig i russisk racisme-sag

 Sædet brænder under ny UEFA-Boss

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.