Klavs Bruun var tæt på den totale katastrofe

Danmark tabte 30-25 til et godt serbisk hold, men alligevel blev der vist god moral undervejs

Serberne jubler, mens Klavs Bruun grubler efter nedturen. Foto: Lars Poulsen
Serberne jubler, mens Klavs Bruun grubler efter nedturen. Foto: Lars Poulsen

NANTES (Ekstra Bladet) DET HEDDER sig, at alle hold har en dårlig dag ved en slutrunde. Den valgte det danske kollektiv med landstræner Klavs Bruun Jørgensen så at tage mod Serbien. Undervejs tog den danske båd så meget vand ind, at det lignede en regulær kæntringsulykke.

MEN DER er alligevel så meget moral og vilje blandt de danske spillere, at katastrofen blev ændret til et hæderligt nederlag. Men undervejs gjorde det ondt at se, at det var de bærende kræfter, der stod for det meste af makværket.

I MÅLET var Sandra Toft helt væk og de to backer Anne Mette Hansen og Mette Tranborg strøede om sig med håbløse afleveringer. Serbien var gode. Ingen tvivl om det. Men de blev altså også hjulpet godt på vej.

NU BLIVER vejen til semifinalerne besværlig. Men jeg nægter at tro, at Danmark kan spille en lige så fejlfyldt kamp engang til. Det bliver spændende at møde Rusland, Frankrig og Montenegro. Det er alle hold fra øverste hylde, og nu er vi ikke længere favoritter i kampene.

MÅSKE KAN det være med til at fjerne noget af den anspændthed, som spillerne åbenbart går på banen med.

FOR MOD Serbien fortsatte den kedelige tendens med at begynde kampene med masser af fejl. Alene på de første fem minutter begik holdet tre tekniske fejl, og det fortsatte desværre halvlegen ud.

I DEN modsatte ende begyndte det lige så skidt. Forsvaret kunne slet ikke håndtere den store serbiske streg, Dragana Cviji, og den elegante playmaker, Andrea Lekic.

SERBERNE KOM til alt for mange frie skud eller straffekast, og da Sandra Toft samtidig havde en decideret dårlig dag kom Danmark til at halte efter hele halvlegen.

KLAVS BRUUN var alt for længe om at reagere fra bænken. Først efter 16 minutter, hvor serberne havde scoret 12 mål og Sandra Toft ikke havde haft en eneste redning, forbarmede han sig over hende og lod Althea Reinhardt overtage pladsen i målet.

DET VAR til at græde snot over de mange tekniske fejl i angrebet, især fordi landstræneren havde fundet nøglen til at nedbryde det til tider meget offensive serbiske forsvar. Når de gik langt frem på Mette Tranborg rykkede Trine Østergaard ind på stegen og det gav flere lette mål. Det var et af de få lyspunkter.

DESVÆRRE havde Mette Tranborg store problemer med sine indspil. Hver gang Danmark var ved at få kontakt blev bolden igen ødslet væk. Når man som Danmark laver 10 tekniske fejl alene i første halvleg, så vinder man sjældent håndboldkampe.

Danmarks kampe i mellemrunden

Torsdag 6. december
18.00 Danmark-Frankrig (tidspunkt kan ændres pga tv)

Mandag 10. december
18.00 Danmark-Rusland (tidspunkt kan ændres pga tv)

Onsdag 12. december
15.45 Danmark-Montenegro (tidspunkt kan ændres pga tv)

Se også: Nedtur: Tre stjerner dumper fælt

Se også: Serbien tabte vigtigt skridt i Danmarks pulje

Line Haugsted ved mandagens træning i Jean Vincent-hallen i Nantes. Hun er klar mod Serbien. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen - 4. dec. 2018 - kl. 17:21 Hun træder direkte ind i rampelyset: - Dit bedste landshold, Klavs!

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere