Annonce:
Annonce:

Migrantarbejderne snydes igen: VM's store tabere

KOMMENTAR: Det danske landshold kan gøre en forskel ved at donere præmiepenge til døde arbejderes familier

Migrantarbejderne bliver de store tabere ved VM i Qatar, som Ekstra Bladet har besøgt flere gange for at undersøge forholdene for førstnævnte.
Annonce:

MED KUN to måneder til VM er der alle tegn i sol og måne på, at migrantarbejderne, der har gjort Qatar klar til slutrunden, igen bliver snydt i hoved og røv.

I de seneste måneder har velmenende mennesker i de internationale menneskerettighedsorganisationer arbejdet stenhårdt på at få etableret en kompensationsfond. Den skal tilgodese de mange migrantarbejdere, som ikke har fået deres løn i månedsvis, og den skal støtte familierne efter de tusindvis af migrantarbejdere, som har mistet livet i Qatar, siden den superrige nation fik tildelt VM for 12 år siden.

KRAVET ER, at FIFA skal afsætte lige så mange milliarder til kompensation, som forbundet sætter af til præmiepenge til de 32 deltagende nationer ved VM. Det er en sum, der udgør 3,3 milliarder kroner.

Annonce:

Indtil videre er svaret fra FIFA tavshed. Sammen med VM-værterne i Qatar vil FIFA langt hellere bruge hundredvis af millioner kroner på at hente tidligere stjerner som David Beckham til Qatar for at gøre reklame for slutrunden, der bliver spillet på de dødes grave.

TIDEN RINDER altså ud – også for de mange migrantarbejdere, som i øjeblikket i tusindvis bliver sendt hjem fra Qatar uden deres løn og uden garanti for, at de kan komme tilbage efter VM. Hvorfor de sendes hjem? Det er enkelt. FIFA vil ikke have dem i gadebilledet under VM.

Byggerierne skal sættes på pause fra nu af og frem til efter VM. På et pressemøde tirsdag med Human Rights Watch, HRW, blev det oplyst, at grupper af migrantarbejdere, som stadig er i Qatar, har fået besked på, at de skal blive i deres lejre, så de ikke kommer til at genere FIFA-folkene ved deres blotte tilstedeværelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Enten bliver migrantarbejderne sendt retur til deres hjemlande, eller også får de besked på at blive i deres ofte usle lejre. Foto: Lars Poulsen.
Enten bliver migrantarbejderne sendt retur til deres hjemlande, eller også får de besked på at blive i deres ofte usle lejre. Foto: Lars Poulsen.
 

Annonce:

HVEM KAN gøre noget her i sidste øjeblik, så ikke en hel fodboldverden ender med en dårlig smag i munden? Ja, der er for eksempel FIFA’s 14 hovedsponsorer. HRW og Amnesty International har spurgt dem. Kun fire af dem gad svare. Det var Budweiser, Adidas, Coca-Cola og McDonald's. De støtter, at man skal overholde menneskerettighederne. Sikke en overraskelse. De støtter også i vage vendinger ønsket om en kompensationsfond. Men der bliver ikke sat tryk på hverken FIFA eller VM-sheikerne i Qatar.

De ti sponsorer, som ikke gad svare, er for størstedelens vedkommende selskaber fra Kina og Qatar. Det er eksempelvis Wanda Group, Hisense, Vivo, Qatar Energy og Qatar Airways.

MEN DER er også landsholdene, spillerne og de nationale fodboldforbund. Det tyske fodboldforbund har meddelt sin støtte til en kompensationsfond. Ellers er der stort set tavshed over hele linjen.

Det danske landshold er samlet forud for de to sidste kampe i Nations League. Muligheden for at sende et kraftigt signal til FIFA og Qatars VM-værter ligger ligefor. Min opfordring til Christian Eriksen og den øvrige trup er: Send det signal nu, og brug så kræfterne på at spille fodbold, når I endelig kommer til Qatar.

OG HVAD kunne signalet være? I kan donere jeres egne præmiepenge til døde migrantarbejderes familier.   

Annonce:

Det kommer næppe til at ske. Ligesom kompensationsfonden formentlig forbliver et drømmesyn i Qatars stenørken. Et fatamorgana.

Læs også:

Qatars falske VM-melodi

VM bliver for de superrige

Qatar bøjer sig: Øllet vil flyde ved VM

Usle VM-sheikers brutale overgreb

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: