Nikolaj er sensationelt god

KOMMENTAR: Den danske landstræner har aldrig været skarpere - hvilket vi fik bevist i semifinalesejren på 27-23 over Spanien

SJÆLDENT har noget dansk landshold, på tværs af alle idrætsgrene, leveret så mange stjernestunder over en så lang periode. Håndboldlandsholdet er unikt. Fyldt med vindertyper, der kommer for at hente guldet. I endnu en semifinale med Spanien spillede det danske landshold igen en kamp på et næsten skræmmende højt niveau.

ALT SAMMEN styret af håndboldprofessoren Nikolaj Jacobsen, som aldrig har været skarpere. Det kan godt være, han keder sig i de mange fritimer i den olympiske landsby, men når han kommer frem til kampene i den store hal, er han fuldstændig til stede.

HAN HAVDE kalibreret sit forsvar perfekt. At holde Spanien på blot ti scoringer i første halvleg er nærmest i sig selv en sensation. Men Danmark vidste nøjagtigt, hvad spanierne ville. Deres to mod to-spil med indspil til stregen blev godt løst af det danske forsvar, der stod lavt og kompakt. I perioder virkede spanierne direkte rådvilde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Niklas Landin udstrålede vindervilje. Han stod en brandkamp. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Niklas Landin udstrålede vindervilje. Han stod en brandkamp. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

DET GAV Niklas Landin gode arbejdsbetingelser i målet. Han løftede sit spil og gjorde semifinalen til sin hidtil bedste kamp ved legene. Det samme gjorde Mikkel Hansen, som var den helt store strateg i angrebet. Ikke alene lavede han 12 mål, men han bevarede også overblikket i de sekvenser, hvor Spanien var ved at hente det danske forspring.

Han strøede om sig med sukkerballer, men mange blev brændt på en storspillende Vargas i det spanske mål. Det var den spanske målmand, der længe holdt sit hold inde i kampen.

Kommentaren fortsætter under billedet...

Mikkel Kansen lavede 12 mål og var holdets helt store strateg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mikkel Kansen lavede 12 mål og var holdets helt store strateg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

NIKOLAJ JACOBSEN handlede hurtigt, da Jacob Holm ikke kunne få sit spil til at fungere over for det offensive spanske forsvar. Ind kom i stedet Mads Mensah, som endnu engang fik en hovedrolle. Blandt andet med det fantastiske mål helt oppe i hjørnet til 25-22. Det knækkede spanierne.

MED SEJREN er Danmark klar til drømmefinalen mod Frankrig. Et fransk hold, som i mange år sad på den internationale håndboldtrone. Den plads overtog Danmark i OL-finalen for fem år siden med en finalesejr over netop Frankrig. Siden har Nikolaj Jacobsens trup holdt fast i tronen ved at vinde to gange VM-guld. Lørdag kan der skrives historie, hvis Danmark også bliver dobbelte olympiske mestre.

Kommentaren fortsætter under billedet ...

Mads Mensah tyrede og lavede et afgørende mål til 25-223. Foto. Tariq Mikkel Khan.
Mads Mensah tyrede og lavede et afgørende mål til 25-223. Foto. Tariq Mikkel Khan.
 

OG HVORFOR skulle det ikke ende sådan? Frankrig vandt deres semifinale over Egypten 27-23, altså præcis de samme cifre som i Danmarks sejr over Spanien. Normalt skal Frankrig lave over 30 mål for at vinde deres kampe. Det skyldes, at de franske målmænd normalt ikke er på samme niveau som for eksempel de danske.

Men netop i kampen mod Egypten stod den franske førstekeeper Vincent Gerard sit livs kamp. 17 redninger diskede han op med, heraf to på straffekast, og han blev dermed den helt afgørende faktor i kampen.

VINDER Niklas Landin målmandsduellen lørdag klokken 14.00 dansk tid, vinder Danmark også guldet. Jeg er sikker på, at Nikolaj Jacobsen nok skal vide, hvordan det danske angreb kan nedbryde den franske defensiv.

Landstræneren har altid noget i ærmet, som overrasker modstanderne. Det så vi i VM-semifinalen mod Frankrig i 2019, hvor de blev spillet ud af banen. Her var Morten Olsen jokeren, der blev spillet ud, og sammen med Mikkel Hansen flåede han det franske forsvar i stumper og stykker. Siden er Mathias Gidsel kommet til. Finalen kan kun blive en frydefuld forestilling.

Nikolaj er sensationelt god

Danskere i aktion fredag 6. august

Kl. 02.06: Golf. Nanna Koerstz Madsen, runde 3 (af 4) (Discovery)

Kl. 02.18: Golf. Emily Pedersen, runde 3 (af 4) (Discovery)

Kl. 03.37: Kajak. Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch, Sara Oorfixsen Milthers, K4 500m (DR1)

(Kl. 05.05: Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch, Sara Oorfixsen Milthers, K4 500m, muligt opsamlingsheat) (DR1)

Kl. 10.15: Banecykling: Julie Leth og Amalie Dideriksen, parløb (Discovery)