Nikolaj Jacobsens udfordring: Forsvar, Forsvar, Forsvar

Selv om landsholdet vandt 30-24 i EM-kampen mod Ukraine, er der grund til bekymring inden VM på hjemmebane i januar - en dumpede og flere var tæt på i aftenens kamp i Aarhus

Alexander Lynggaard til højre var ikke nogen stor hjælp  for Niklas Landin i målet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Alexander Lynggaard til højre var ikke nogen stor hjælp for Niklas Landin i målet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

ET KONTRASPIL der fungerede ganske fint, og to gode backer i Nikolaj Markussen og Niclas Kirkeløkke var blandt de få positive ting at tage med fra sejren i den første EM-kvalifikationskamp.

UKRAINE blev på forhånd ikke regnet som nogen større udfordring, men den indstilling går bare ikke i international håndbold. Det var Færøernes pointgevinst i Montenegro i Danmarks pulje tidligere onsdag et godt eksempel på.

DET DANSKE landshold havde ikke taget ved lære, men spillede i lange perioder en rædselsfuld første halvleg mod ukrainerne, der ikke kom med noget overraskende. De lukrerede blot på de ufatteligt mange tekniske fejl, som Danmark leverede. Og det var vores største stjerner i skikkelse af Mikkel Hansen og Rasmus Lauge, der smed bolde direkte ud over sidelinjen.

Artiklen fortsætter under billedet

Mikkel Hansen nåede aldrig sit topniveau mod Ukraine. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen nåede aldrig sit topniveau mod Ukraine. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

LANDSHOLDET blev holdt inde i kampen af en godt spillende Niklas Landin, der såmænd leverede 10 redninger alene i de første 30 minutter. Og han holdt niveauet

MEN DET var ikke, fordi han fik den store hjælp af sit forsvar, hvor landsholdet virkelig var udfordret i midterforsvaret. Savnet af René Toft Hansen er mærkbart, og det er ærgerligt at skulle erkende, at den nye midterkonstellation med Alexander Lynggaard og Henrik Møllgaard ikke var en succes.

MEGET BEDRE blev det ikke, da Henrik Toft afløste Lynggaard i midterblokken. Her er virkelig en udfordring for landstræner Nikolaj Jacobsen. Når modstanderne bliver bedre end Ukraine er forsvaret altså nødt til at tage bedre fra.

HELDIGVIS blev spillet generelt meget bedre i de sidste 30 minutter, hvor fejlene blev færre, og hvor tempoet blev sat gevaldigt i vejret. En bagkæde med Nikolaj Markussen, Morten Olsen og Niclas Kirkeløkke viste sig at være velfungerende, og det var godt at se, at den lange Markussen for alvor fik vist sig frem. Han ligner en mand, der er klar til VM til januar.

DE DANSKE KARAKTERER  

Niklas Landin 5

Alexander Lynggaard 1

Niclas Kirkeløkke 4

Magnus Landin 4

Casper U. Mortensen 2

Nikolaj Markussen 5

Rasmus Lauge 2

Jannick Green UB

Lasse Svan 2

Hans Lindberg 4

Henrik Møllgaard 3

Mads Mensah UB

Henrik Toft 3

Mikkel Hansen 3

Morten Olsen 4  

Nikolaj Øris UB

Nikolaj Jacobsen 4 

Se også: Velkommen til VM, Nikolaj

Se også: Kras kritik af det danske landshold: Makværk

Se også: Færøerne i gigantisk sensation

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere