Nu skal Danmark spille for Rej

KOMMENTAR: Den danske storsejr på 34-16 over Tunesien blev overskygget af Mia Rejs forfærdelige uheld - nu skal holdet vise, at det kan uden den elegante playmaker

Mia Rej spillede en forrygende første halvleg, indtil det gik galt i begyndelsen af anden. Foto: Lars Poulsen.
Mia Rej spillede en forrygende første halvleg, indtil det gik galt i begyndelsen af anden. Foto: Lars Poulsen.

HVOR ONDT kan det lige være? Mia Rej var ved at brænde hallen af i Granollers, da uheldet skete. Den danske playmaker havde spillet en forrygende første halvleg, hvor hun svingede taktstokken og fuldstændig tog styring på kampen. Der skal et mirakel til, hvis hun skal vende tilbage til turneringen. Det skrig hun udstødte, og som medførte total tavshed på tribunerne, sagde vel det hele. Det her er alvorligt.

DET ER et stort tab for et dansk landshold, som ellers mødte frem til slutrunden bedre trimmet end meget længe. Heldigvis formåede holdet at komme sig ovenpå chokket, og der blev også spillet fornuftigt håndbold efter, at Rej havde forladt arenaen på en båre.

NU VENTER der en stor psykisk indsats fra hele staben omkring holdet. Der blev grædt mange tårer i hallen torsdag aften, og det vil der sikkert også blive på hotellet i Barcelona. Men skader er desværre en uundgåelig del af spillet, og nu skal holdet vise, at der også kan spilles uden den elegante playmaker. I første omgang giver det mere tid til Kristina Jørgensen, ligesom Simone Petersen også får flere minutter på banen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Da Rej måtte forladen banen, tog store, stærke Anne Mette Hansen fat. Fem mål blev det til. Foto: Lars Poulsen.
Da Rej måtte forladen banen, tog store, stærke Anne Mette Hansen fat. Fem mål blev det til. Foto: Lars Poulsen.
 

DE KAN begge løfte en del af opgaven. Danmark har en bred trup. Holdet kan tåle, at der bliver skiftet ud.  Nu skal det ikke længere spille med Rej. Nu skal de spille for Rej. Det gjorde de også de sidste 25 minutter, og det viser noget om den stamina, der er på holdet, som er i fortsat udvikling. Alt sammen med pil opad.

DANMARK vandt den forventede storsejr på 34-16 over Tunesien, og dermed er vejen fortsat åben mod de sjove kampe længere henne i turneringen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tuneserne havde det svært over for det stærke danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
Tuneserne havde det svært over for det stærke danske forsvar. Foto: Lars Poulsen.
 

EFTER dagens første runde i Granollers er der ingen tvivl, om at gruppefinalen bliver mellem Danmark og Sydkorea på tirsdag. I gruppens første kamp torsdag vandt sydkoreanerne sikkert 37-23 over Congo. Som cifrene antyder, var det en ensidig forestilling, hvor Sydkorea efter pausen sparede en række af de bærende kræfter.

DANMARK og Sydkorea mødtes også ved VM for to år siden i japanske Kumamoto. Her spillede de danske kvinder en rædselsfuld første halvleg med mange tekniske fejl. Der blev rettet op på tingene efter pausen, men alligevel var Danmark heldig med at spille 26-26. Det var en tæt afgørelse. Det kan det også blive tirsdag aften, hvor der er vigtige point at hente til det videre forløb i mellemrunden.    

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?