Respekt for dansk klasse

KOMMENTAR: En dansk landshold uden de største stjerner vandt sikkert 31-28 over de norske værter ved Golden League

Jacob Holm med enaf sine fine scoringer mod Norge. Foto: Annika Byrde / NTB/Ritzau Scanpix.
Jacob Holm med enaf sine fine scoringer mod Norge. Foto: Annika Byrde / NTB/Ritzau Scanpix.

RESPEKT. Det er voldsomt imponerede at et dansk landshold uden en stribe af de største stjerner kan tage op på fjeldet og fuldstændig styre kampen mod værterne. Det fortæller noget om den enorme bredde, der er i dansk herrehåndbold.  

GOLDEN LEAGUE i Norge skal i store træk bruges af Nikolaj Jacobsen til at vurdere hvilke spillere, der kan knibe sig ind på de yderste pladser i truppen til EM i januar i Ungarn og Slovakiet. Det bliver en hård kamp.

LANDSTRÆNEREN er taget til Trondheim med en god håndfuld talenter og et par mere erfarne spillere i form af Jannick Green og Michael Damgaard, som skal se, om de kan genvinde deres plads i en slutrundetrup.

JANNICK GREEN, som har gang i en fremragende sæson i Magdeburg, var Danmarks bedste i første halvleg i åbningskampen mod de norske værter. Han dækkede sit mål fortrinligt, og ud over de bolde, han skulle tage, brillerede han også med store parader på helt frie skud.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nordmændene slog sig på det danske forsvar. Foto: Annika Byrde/NTB/Ritzau Scanpix.
Nordmændene slog sig på det danske forsvar. Foto: Annika Byrde/NTB/Ritzau Scanpix.
 

ANDERLEDES svært havde Michael Damgaard ved at få sit spil til at fungere. Han var for febrilsk, og han havde alt for mange satsede indspil, som resulterede i tekniske fejl. Det er præcis, hvad der tidligere har kostet ham pladsen på landsholdet.

HAVDE Nikolaj Jacobsen ellers noget nyt at byde på? Ja, såmænd. Han forsøgte at spille syv mod fem, når Norge havde en mand udvist. Det var ikke et system, der sad lige i skabet. Her kræves mere øvelse.

TIL GENGÆLD var de danske fløje flyvende. Emil Jakobsen, Patrick Wiesmach og Johan Hansen er sammen med Magnus Landin navne vi kommer til at høre meget mere til de kommende år.

DANMARKS bedste spiller var dog Lasse Andersson. En spiller der har været ramt af skader genem karrieren, men som nu fremstår som den komplette håndboldspiller, han er. Det er en tovejsspiller, som nærmer sig verdensklasse.   

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller