Ringe indsats: Kæmpe maveplasker!

De danske VM-guldvindere faldt med et brag i Montenegro - ingen redninger, for mange tekniske fejl og et hav af brændte chancer kostede sejren i en kamp, hvor flere danskere dumpede fælt

Mikkel Hansen og hans kolleger havde en ualmindelig træls aften i Montenegro. Foto: Ritzau Scanpix
Mikkel Hansen og hans kolleger havde en ualmindelig træls aften i Montenegro. Foto: Ritzau Scanpix

DE DANSKE verdensmestre kom ned på jorden igen, da de overraskende tabte 32-31til et veloplagt og indædt kæmpende montenegrinsk landshold i en kogende hal på Balkan.

Det var det første danske pointtab i kvalifikationen til EM, og nu skal returoprøret på lørdag i en totalt udsolgt Royal Arena vindes, hvis der ikke for alvor skal kastes grus i den danske EM-kampagne.

MENINGEN var vel, at det danske landshold i Montenegro skulle genfinde udtrykket fra de glade VM-dage, men det kneb gevaldigt i defensiven, hvor et alt for fladt og passivt midterforsvar slet ikke fik tacklet de montenegrinske skytter. 

De kunne for let glide igennem til helt frie skud, og det var medvirkende til, at Niklas Landin i målet ikke fik fat i noget som helst.

NIKOLAJ JACOBSEN gav sin anfører lang snor. Det blev dog ikke bedre, da han endelig tog Landin ud og erstattede ham med Jannick Green. Magdeburg-keeperen havde overhovedet ingen redninger.

Til gengæld var landstræneren noget hurtigere til at ændre i forsvaret, hvor han efter et kvarter gik over til at dække 5:1 med Magnus Landin som den fremskudte mand. Et skaktræk, der ændrede kampens karakter en smule.

I den modsatte ende brændte de danske fløje alt for meget i kampens indledning, og holdet leverede flere tekniske fejl end set meget længe. Her fik landstræneren bedre styr på tingene, da han gik over til at spille syv mod seks. Med Mikkel Hansen som oplægger, og med Anders Zachariassen som en sikker afslutter, blev det en mere lige kamp.

MEN DA det hele skulle afgøres i de sidste 10 minutter, brændte de danske spillere alt for mange frie skud, og sammen med de stadigt manglende danske redninger gjorde det i sidste ende udslaget.

De danske karakterer

Niklas Landin 1

Jannick Green 1

Henrik Toft 2

Anders Zachariassen 4

Simon Hald UB

Magnus Landin 3

Emil Jakobsen UB

Lasse Svan 4

Johan Hansen UB

Mikkel Hansen 4

Henrik Møllgaard 2

Jacob Holm UB

Michael Damgaard 1

Mads Mensah 2

Morten Olsen 3

Nikolaj Øris 1

Nikolaj Jacobsen 3

Se også: Skær ned på Champions League Se også: Dansk landsholds-stjerne droppede VM-festen: - Ren og skær misundelse

Se også: Skær ned på Champions League

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere