Sådan skal finalen være hvert år

Folkefest i Parken, da FCK slog AGF 2-1 foran et vidunderligt, medlevende publikum

Ekstra Bladets sportskommentator, Jan Jensen, var svært begejstret for torsdagens pokalfinale, som FC København vandt med 2-1 over AGF. (Foto: Lars Poulsen)
Ekstra Bladets sportskommentator, Jan Jensen, var svært begejstret for torsdagens pokalfinale, som FC København vandt med 2-1 over AGF. (Foto: Lars Poulsen)

SÅDAN bør det være hvert år på Kristi Himmelfartsdag. En fyldt Parken til pokalfinalen. Og gerne med et lige så medlevende publikum som til årets udgave mellem storfavoritterne fra FC København og et haltende og humpende AGF-hold, som ikke kan vinde i Superligaen.

Men som bekendt er pokalfodbold noget helt andet. På grund af røgen fra den megen pyroteknik var det svært at se, hvad det foregik på banen i den indledende fase. Men da først røgen lettede kunne alle konstatere, at de hvi’e fra Aarhus ikke havde taget mere end 18.000 tilskuere med til hovedstaden blot for at overgive sig uden kamp.

SIDST FCK spillede i Parken spillede de overfaldsfodbold mod FC Midtjylland i de første 20 minutter, og så var den kamp afgjort. Den fælde røg AGF ikke i. I stedet sendte den jakkesætsklædte Glenn Ridderholm ganske modigt sine tropper højt op for at presse FCK’ernes opspil.

William KVist blev matchvinder (Foto: LArs Poulsen) DBU Pokalen - 5. maj. 2016 - kl. 19:07 Drama til det sidste: Kvists kanon sikrer FCK pokalen

AGF, som i dagens anledning spillede på hjemmebane, var også enormt påpasselige ved FCK’s hjørnespark, og i det hele taget havde Ståle Solbakkens udvalgte længe svært ved at finde fodfæste.

Her kan du høre analyse af pokalbraget 

MEN AGF profiterede ikke af deres bedste periode i kampen. Måske blev de snydt for et straffe, da den hårdt arbejdende Jens Jønsson blev ramt på foden af Mikael Antonsson.

Fløjten var dog tavs og langsomt åd FCK sig ind i opgøret. På midten fik balancespilleren William Kvist og anfører Thomas Delaney efterhånden fat i spillet, og fremme skabte en meget bevægelig Andreas Cornelius uro i det jyske forsvar

Og så har FCK selvfølgelig Nicolai Jørgensen, Superligaens for tiden klart bedste og mest giftige angriber. Kasper Kusk havde bedt om at blive skiftet ud på grund af en skade, men havde lige kræfter til en sidste dribletur på baglinien, og hans tværaflevering satte Jørgensen nonchalant i nettet med hælen.

Jørgensen-genialitet bringer FCK foran i finalen:

SÅ KUNNE MAN tro, at den kamp var afgjort. Men det medlevende jyske publikum piskede AGF frem og ikke ufortjent fik de udlignet inden pausen på det der ligner en indstuderet detalje. AGF forsøgte flere gange at spille en høj bold hen over hovedet på Mathias Zanka i det københavnske midterforsvar. Han er åbenbart udset som det svage led. Da de to hold mødtes i Aarhus tidligere i år fik Zanka rødt kort i en tilsvarende situation. I Parken havde han ingen chance for at hente Morten Duncan, der blev spillet fri af Daniel Christensen med en følt løftet aflevering.

Halvlegen sluttede i tumult ved sidelinien, hvor FCK’s Benjamin Verbic udløste en situation med masser af skubberi. Verbic havde tidligere i halvlegen fået en advarsel og burde vel egentlig have haft en mere i situationen. Men dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen valgte i stedet at dele kort ud til Delaney og og AGF’s Daniel A. Pedersen.

I anden halvleg sad FCK tungt på spillet, men havde svært ved at skabe åbne chancer. Klumpspilsituationer var der en del af, og det var da også efter end nu en af slagsen at en returbold havnede for fødderne af William Kvist, der ikke er kendt som nogen målfarlig herre. Men den her ramte han godt og det flade skud levnede ikke Steffen Rasmussen nogen chance i AGF-målet.

Så var der godt 10 minutter tilbage, og AGF som ellers have forsvaret sig godt og ellers budt ind med gode kontraløb begyndte at ligne slagne mænd. Glenn Riddersholm forsøgte sig med en dobbeltudskiftning, men FCK holdt godt fast i bolden. Der blev ikke givet flere chancer væk.

Desværre. For vi kunne sagtens have levet med forlænget spilletid. Vi var nemlig godt underholdt. 

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere