Sådan undgår Wilbek total VM-fiasko

De 12.000 tilskuere skal trykke Sverige baglæns ud af Boxen - de danske kvinder skal for alvor mærke, at de er på hjemmebane

Boxen skal koge i aften i vind-eller-forsvind-opgøret mod Sverige. Foto. Lars Poulsen
Boxen skal koge i aften i vind-eller-forsvind-opgøret mod Sverige. Foto. Lars Poulsen

VM I HÅNDBOLD, den største sportsbegivenhed i Danmark i år, ender i det rene ynk, hvis Klavs Bruun Jørgensen og co. taber til Sverige i 1/8-finalen i aften i Boxen. Omvendt vil en sejr sikre julefreden i både land og by, og vi vil ikke endnu en gang i år tabe til Sverige.

En vigtig aktør i jagten på en sejr bliver de 12.000 tilskuere i Boxen. I de indledende kampe var der for meget cirkusstemning på tilskuerpladserne. Selv da vi var bagud mod Ungarn kørte bølgen, som om intet var hændt.

DER VAR straks anderledes støtte til holdet i kampen mod Montenegro. Her lagde det veloplagte publikum et voldsomt pres på Montenegro og på de i øvrigt glimrende dommere fra Spanien. Det danske landshold får brug for samme støtte i aften, hvor et nederlag vil være lig med total fiasko. 

Da Danmark i sin tid fik tildelt det store VM-arrangement, hed målsætningen medaljer på hjemmebane. Siden er Jan Pytlick blevet sparket ud og erstattet af Klavs Bruun Jørgensen, og arkitekten bag både målsætning og trænerfyring, sportschef Ulrik Wilbek, er nu nået frem til, at en plads blandt de sidste syv er tilfredsstillende.

DET ER SELVFØLGELIG en måde at beskytte både Klavs Bruun, spillere og sig selv på, men blot at nå frem til kvartfinalen har vist sig at være en voldsom stor opgave, og det kan gå grueligt galt i aften.

Burgaard gav alt hvad hun havde i sig i kampen mod Montenegro. Foto: Lars Poulsen Håndbold Burgaard: Glad for at kroppen ikke brokker sig

Jeg har stor respekt for det projekt, som Klavs Bruun og hans partner på bænken, Søren Herskind, er ved at bygge op. Men ting tager tid, og indtil videre har VM-turneringen afsløret, at trænerne er længere i processen end spillerne.

OFFENSIVT OG aggressivt forsvarsspil er en gave til os, der godt kan lide, at fysikken også er en del af moderne håndbold. Den facet af spillet er ved at tage form, og bortset fra det totale kollaps mod Ungarn, og generelt tunge fødder hos Rikke Skov i midterforsvaret, har spillerne vist, at de har taget trænerduoens tanker til sig. Men i den anden ende af banen hænger tingene i lange perioder slet ikke sammen.

Anne Mette Hansen var en enmandshær mod Montenegro. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen Angrebssjask ødelagde håndboldfesten

Der mangler styring i kontraspillet og i det etablerede angrebsspil. Man forventer ikke, at spillere på det her niveau kan lave så mange elementære fejl, som vi har set i kampene mod Ungarn og Montenegro. Trænerne savner også et meget mere direkte spil med flere afslutninger, og her har især Kristina Kristiansen svigtet. Hun løsner alt for få skud, og hun udnytter ikke de huller, der indbyder til gennembrud.

VI KOMMER næppe til at se velsmurt og poleret dansk angrebspil ved dette VM. Det har trænerduoen slet ikke haft samlinger nok til. Men når jeg alligevel ikke vil udelukke, at vi kan nappe de fodrappe svenskere i aften, skyldes det den moral og fandenivoldskhed, som vi så i anden halvleg mod Montenegro. En trodsreaktion ikke mindst fra spillere som Anne Mette Hansen og Louise Burgaard.

Montenegro jubler. Danmark bliver treer (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Én elendig halvleg: Montenegro maste Danmark

Hvis flere kan løfte sig i den gode sags tjeneste, og får vi stoppet Sveriges bedste våben, de lynhurtige kontraangreb, kan landsholdet godt leve op til Ulrik Wilbeks skrabede målsætning.

AT RYGE ud i 1/8-finalen ved VM på hjemmebane og så mod Sverige vil næsten ikke være til at bære. Men Danmark har før tabt to kampe i det indledende gruppespil og alligevel nået til frem til semifinalen. Det må gerne gentage sig her i Herning ved et arrangement, hvor alt fungerer, bortset fra angrebsspillet. 

15 kommentarer
Vis kommentarer