Sædet brænder under ny UEFA-Boss

Aleksander Ceferin bør sammen med andre undersøges af FIFA's etiske komite

Det kører ikke rigtigt for Aleksander Ceferin. Foto: Tariq Mikkel Khan
Det kører ikke rigtigt for Aleksander Ceferin. Foto: Tariq Mikkel Khan

EFTER DE seneste dages afsløringer af den nye UEFA-præsident, slovenske Aleksander Ceferins tvivlsomme låneforretning med netop UEFA, vokser presset for en egentlig undersøgelse.

Især fordi der nu kan stilles spørgsmål ved, om ikke alene Aleksander Ceferin, mens også Michel Platini og FIFA’s præsident, Gianni Infantino har forbrudt sig mod FIFA’s etiske love.

EKSTRA BLADET har i samarbejde med det norske fodboldmagasin Josimar afsløret, at det slovenske fodboldforbund i sommeren 2015 - med Aleksander Ceferin som præsident - fik et lån på fire millioner euro, omkring 30 millioner kroner hos UEFA.

Formodningen var, at pengene skulle bruges til færdiggørelsen af et stort nationalt træningscenter i det naturskønne område Brdo, men i stedet blev stort set alle pengene brugt til at købe 17,3 procent af aktierne i sportbettingfirmaet ’Sportna Loterija.’

DA JOSIMAR spurgte det slovenske fodboldforbund, hvad pengene var blevet brugt til, blev de ellers flinke nordmænd spist af med et meget uhøfligt svar. Da den engelske avis The Guardian i går i London mødte Aleksander Ceferin, blev han spurgt, om det er korrekt, at lånet var blevet brugt til at købe aktier i et lotteriselskab. Det afviste han med følgende sætning:

– Det er en ny vittighed fra de samme medier. Alt er gennemskueligt, UEFA har alle dokumenterne, og jeg har ikke engang været involveret i sagen.

HER MÅ jeg nok konstatere, at Ceferin bevæger sig ud, hvor isen næppe kan bære. I går fik Ekstra Bladet nemlig svar på en række spørgsmål fra UEFA.

Heraf fremgår det klart og tydeligt, at Ceferin og hans folk brugte lånet til at købe sig ind Sportna Loterija.

UEFA oplyste endvidere, at lånet blev godkendt af fem personer, herunder den daværende præsident og nu korruptionsdømte Michel Platini, den daværende generalsekretær og nuværende præsident i FIFA, Gianni Infantino og af formanden for UEFA’s finanskomite, cyprioten Marios Lefkaritis.

DE TO sidste personer er forbundets finansdirektør, Josef Koller og den nuvæende generalsekretær, Theodore Theodoridis. 

Den nu korruptionsdømte Michel Platini var med til at godkende lånet til Slovenien. Foto: AP
Den nu korruptionsdømte Michel Platini var med til at godkende lånet til Slovenien. Foto: AP
 

Lånet er af mange grunde usædvanligt. Normalt går låneansøgningerne fra medlemslandene via generalsekretæren til Josef Koller, som foretager en nøje vurdering. Efterfølgende sender han ansøgningen til godkendelse hos Marios Lefkaritis og finanskomiteen, hvor også danske Allan Hansen sidder.

MEN LÅNET til Slovenien har aldrig været igennem finanskomiteen, siger Allan Hansen til Ekstra Bladet. Han har aldrig set det.

Det blev altså hastet igennem af den øverste ledelse i UEFA, men det er ikke det eneste, der får antennerne til at stritte. Lånet ser også ud til at stride mod FIFA’s etiske regler, det såkaldte Code of Ethics: Reglerne gælder for alle, der har med organiseret fodbold at gøre i FIFA, UEFA og så videre ned i systemerne.

I PARAGRAF 25 står der: ’Personer som er omfattet af disse regler har forbud mod at tage del i, enten direkte eller indirekte, eller på anden måde være tilknyttet betting, spil, lotterier eller tilsvarende begivenheder eller transaktioner i forbindelse med fodboldkampe. Det er forbudt at have aktier, enten aktivt eller passivt, i selskaber, koncerner, organisationer, etc, som promoverer, udbyder, arrangerer eller udfører sådanne begivenheder eller transaktioner.’

Sproget er måske nok lidt tungt, men det er ikke til at tage fejl af. Personer der er professionelt engageret i fodbold må ikke også må eje aktier i bettingselskaber.

DER ER fortilfælde i fodboldens verden, og FIFA har da også tidligere været fremme med øksen.

Således udelukkede det internationale fodboldforbund i 2012 Rodney Michael fra al fodbold. Han forsøgte på det tidspunkt at blive valgt som præsident for Sierra Leones fodboldforbund, men blev disket, da det viste sig, at han havde forbindelser til et bettingselskab.

SAMMEN MED Josimar har Ekstra Bladet stillet en ny række spørgsmål til både UEFA og FIFA. Ikke mindst omkring paragraf 25 og om hvilke konsekvenser det i givet fald kan få for de involverede i sagen.

FIFA har ikke svaret, mens UEFA blot kort konstaterer, at de mener, at paragraf 25 omfatter alle officials og spillere, men ikke nationale fodboldforbund eller fodboldklubber. Det er en mærkelig skelnen, og derfor er det uden tvivl en sag, som FIFA's jurister må tage stilling til.

Det stinker omkring den nye UEFA-boss

Mere mystik om ny fodbold-boss: Blev UEFA-lån brugt på Lotto-aktier?

Platini styrer via stedfortrædere

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.