Annonce:
Annonce:

Storklubbers kupplaner skabt af grådighed

Liverpool og Manchester United bag projekt der skal sikre de store klubber endnu flere penge 

Liverpool og United mødes ikke kun på grønsværen. De lægger også skumle planer i baglokalet. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Liverpool og United mødes ikke kun på grønsværen. De lægger også skumle planer i baglokalet. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Annonce:

HVIS Liverpool og Manchester Uniteds planer om fremtiden for engelsk fodbold føres ud i livet, vil der samtidig blive taget et stort skridt mod en europæisk Superliga. Og måske endda en lukket en af slagsen.

Det var avisen Daily Telegraph, som i weekenden lækkede planerne fra de to mastodonter, som begge har amerikanske ejere. Hvilket er værd at bemærke i denne sag, som har karakter af en mindre revolution – skabt af god gammeldags grådighed.

KORT FORTALT handler ’Project Big Picture’ – det store billede – om, at Premier League skal skæres ned fra 20 til 18 klubber og at den lille pokalturnering, Carabao Cup, afskaffes.

Annonce:

Samtidig skal der indføres en ny magtstruktur i Premier League, hvor de seks store klubber, Liverpool, Arsenal, Tottenham. Chelsea, Manchester City og Manchester United får ekstra stor indflydelse. Sammen med West Ham, Everton og Southampton, som har været længst tid i Premier League, vil de udgøre en gruppe på ni klubber, som sætter sig på al magt.

I forhold til de øvrige klubber i Premier League vil de ni klubber få så mange stemmer, at hvis blot seks af dem går sammen, er det nok til at vedtage nye regler eller nedlægge veto mod andres forslag. I dag har klubberne i Premier League en stemme hver, og der kræves en majoritet på 14 stemmer ud af de 20 for at kunne vedtage nye tiltag.

TO FÆRRE hold i Premier League og nedlæggelsen af Carabao Cup vil betyde mistede indtægter for en lang række klubber, ikke mindst i de lavere divisioner. Men det er der også tænkt på i planen.

Annonce:

Liverpool og United foreslår, at de 72 klubber i de tre lavere divisioner fremover skal have 25 procent af Premier Leagues tv-aftaler. Desuden er tanken, at Premier League her og nu yder de 72 klubber et støttebeløb på to milliarder kroner for at lindre de økonomiske smerter efter corona-pandemien. Det er sukkeret, der skal få pillen til at glide ned.

Liverpool og Manchester United er gået sammen om et projekt, der kan revolutionere engelsk fodbold. Foto: Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
Liverpool og Manchester United er gået sammen om et projekt, der kan revolutionere engelsk fodbold. Foto: Russell Cheyne/Ritzau Scanpix
 

FORSLAGET fra de to storklubber har ikke overraskende fået en blandet modtagelse i spillets moderland. Klubberne i de lavere divisioner er lykkelige med udsigten til faste indtægter. Samme begejstring kan dog ikke spores blandt de Premier League-klubber, som er uden for det gode selskab. Der skal uden tvivl mange diskussioner til, inden Premier League når frem til en egentlig afstemning. De første møder bliver holdt onsdag.

Men ingen skal tro, at de store klubber ikke mener det alvorligt. De øjner langt større indtægter i fremtiden, når Champions League ændrer struktur fra 2024. Forslaget om at skære ned på antallet af kampe i England passer perfekt til den plan, Andrea Agnelli, præsident for sammenslutningen af europæiske klubber, ECA, fremsatte sidste år. 

Annonce:

Agnelli vil have færre kampe i de nationale ligaer og flere kampe i Champions League, hvor pengene er voldsomt store. Der arbejdes med planer om at udvide gruppespillet i Champions League fra 32 til 48 hold fra 2024. Det kan betyde grupper med seks eller otte hold og altså markant flere kampe end i dag.

DET ER værd at bemærke, at Liverpool og Manchester United begge har en mand i ECA’s bestyrelse. Og lur mig, om ikke udvidelsen af Champions League til 48 hold kommer til at betyde, at England får seks faste deltagere i gruppespillet mod i dag fire. På den måde passer pengene.

En anden del af Agnellis våde drøm er, at de største klubber skal have faste pladser i Champions League. Bliver grupperne for eksempel på otte hold skal de seks bedste være sikret deltagelse i det efterfølgende års turnering uanset placeringen i den nationale liga.

Liverpool går efter at vinde pokaler i flere turneringer uden for England. Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
Liverpool går efter at vinde pokaler i flere turneringer uden for England. Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

CHAMPIONS LEAGUE er dog ikke det eneste guldæg, de store klubber har fået øje på. I januar i år deltog en række europæiske storklubber, herunder Liverpool og Manchester United i et møde i Paris. Den amerikanske milliardær Stephen Ross var vært. Juventus, PSG, Lyon, Manchester City og Atletico Madrid deltog også.

I Paris blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på mulighederne for at lave en ny turnering i USA. Tanken er, at 16 europæiske topklubber skal spille en miniudgave af Champions League hver sommer i USA. Manden bag forslaget er angiveligt Juventus-ejeren Andrea Agnelli, som altså også er præsident for ECA.

STEPHEN ROSS er den økonomiske bagmand, og han forsøger at skabe en alliance med UEFA. Hvis den rige amerikaner kan få UEFA’s blå stempel til sin turnering, vil det uden tvivl øge markedsværdien.

Man skal altså ikke se planen fra Liverpool og Manchester United om at skære i Premier League som et forsøg på at skåne spillerne. Tværtimod kommer de til at spille flere kampe for at kunne tjene penge til deres ejere. Som altid handler det om grådighed.

Topklubber vil revolutionere Premier League

FIFA-præsident træder på slavearbejdere

Annonce:

Infantino ville fjerne anklager: Tabte med et brag

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: