Stram op! Det hænger ikke sammen

UEFA er nødt til at straffe hårdere, ellers drukner fodbolden i racistiske og politiske slagsmål  

Det bulgarske fodboldforbund er idømt en bøde på 560.000 kroner i kølvandet på skandalen, hvor en engelsk spiller blev udsat for racisme. Se balladen under kampen her.

SELVFØLGELIG virker det fuldstændig uforståeligt, at Nicklas Bendtner bliver straffet hårdere af UEFA, for at reklamere for et spilleselskab på sine underbukser, end det bulgarske fodboldforbund, som blev blameret af en flok racistiske tilskuere i en landskamp mod England.

DET BULGARSKE Fodboldforbund er idømt en bøde på 560.000 kroner i kølvandet på skandalen, hvor en engelsk spiller blev udsat for racisme. Bulgarien skal samtidig spille mindst en kamp for tomme tribuner.

FLERE ENGELSKE medier var hurtige til at sammenligne Bulgariens bøde med den straf, Bendtner fik tilbage ved EM i 2012, hvor den tidligere danske landsholdsspiller trak bukserne ned og reklamerede for et bettingfirma.

BENDTNER BLEV dengang tildelt en bøde på omkring 750.000 kroner for sit latterlige stunt, altså næsten 200.000 kroner mere end den økonomiske lussing, som Bulgarien har indkasseret.

DET HÆNGER ikke sammen. Bulgarien bliver alene straffet økonomisk, mens det sportsligt ikke får nogen konsekvenser. Hvis UEFA for alvor vil racismen til livs, må der langt skrappere sanktioner til. Men det kræver, at UEFA’s politiske ledelse med præsident Aleksander Ceferin og hans eksekutivkomite, med blandt andre DBU’s formand Jesper Møller, skærper kursen gevaldigt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vagterne måtte gribe ind overfor de bulgarske tilskuere i kampen mod England. Foto: Ritzau Scanpix.
Vagterne måtte gribe ind overfor de bulgarske tilskuere i kampen mod England. Foto: Ritzau Scanpix.
 

IFØLGE Ekstra Bladets oplysninger har det embedsmandsudvalg i UEFA, som har behandlet sagen om Bulgarien, blot fulgt de regler, der i dag er på området. Ifølge de officielle indberetninger fra kampen var det en mindre gruppe på 10-20 tilskuere i en speciel sektor på stadion i Sofia, som stod for de racistiske tilråb.

I GENTAGELSESTILFÆLDE har UEFA mulighed for at udelukke Bulgarien fra kommende kvalifikationsturneringer. Der er fortilfælde. Sammenstødet mellem fans fra Liverpool og italienske Juventus på Heysel Stadion i Bruxelles i 1985 kostede engelsk fodbold dyrt. 39 blev dræbt, størstedelen italienere og efterfølgende fik engelske fans skylden. Liverpool blev udelukket fra europæisk fodbold i syv år, mens de øvrige engelske klubber var ude i kulden i fem år.  

HOOLIGANISME var dengang årsagen. Nu er racisme på dagsordenen, men ikke alene. Fodbold fylder så meget, og derfor bruger mange fodbolden som kampplads for racistiske eller politiske budskaber. Senest har vi set det i Tyrkiet, hvor landsholdet på banen udtrykte støtte til det tyrkiske militærs klapjagt på kurdere i det nordlige Syrien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det tyrkiske landshold hyldede landets militær. Foto: Ritzau Scanpix.
Det tyrkiske landshold hyldede landets militær. Foto: Ritzau Scanpix.
 

DET TYRKISKE landshold gjorde honnør i kampene mod både Albanien og Frankrig, og på twitter lagde en fra holdet billeder ud fra omklædningsrummet, hvor hele den tyrkiske stab hyldede deres soldater. Det er er klar overtrædelse af artikel 16, paragraf 2 i UEFA’s disciplinære manualer. Man må ikke bruge fodboldkampe til at sende politiske signaler.

UEFA ER ved at undersøge sagen om det tyrkiske landshold. Tyrkiet får uden tvivl en straf, og den ventes at falde den 21. november. Men der bliver næppe tale om udelukkelse af EM-kvalifikationen.

HVORFOR? Fordi der er tale om en førstegangsforseelse. Sådan er reglerne i dag, men også her bør UEFA’s ledelse stramme op.

DEN SENESTE sag fra Tyrkiet, hvor Mathias Zanka Jørgensen sammen med sine holdkammerater i Fenerbache ligeledes sendte en hilsen til det tyrkiske militær, får næppe nogen konsekvenser.

Artiklen fortsætter under billedet...

HVORFOR? Fordi der var tale om en kamp i den tyrkiske liga falder den uden for UEFA’s regler. Kun verdensforbundet FIFA har mulighed for at sanktionere, men det kommer ikke til at ske, hvis jeg ellers kender FIFA ret. Dertil er FIFA’s præsident Gianni Infantino på alt for god fod med Tyrkiets leder, Recep Erdogan.

Se også: Raser mod dommen: Bendtners bukse-stunt straffes hårdere

Se også: Grum afsløring presser DBU: Voldsomme dødstal

Michekl Platini føler stadig, at han er offer for et komplot, og han går igen efter at blive FIFA-præsident. Foto: Jens Wognsen Sport - 11. okt. 2019 - kl. 13:24 Hævnlysten Platini vil have sin trone tilbage

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere