Værsgo', Nikolaj: De tre skal med til EM

KOMMENTAR: Efter sejren på 33-19 over Holland skal landstræneren i gang med at vælge de 20 mand, der skal med til slutrunden i Ungarn

Aaron Mensing skal med til EM. Sikke en skudkraft den unge mand besidder. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Aaron Mensing skal med til EM. Sikke en skudkraft den unge mand besidder. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix

SOM FORVENTET blev det en overlegen sejr over håndboldminiputterne fra Holland. Dermed gjorde de danske håndboldherrer rent bord ved Golden League-turneringen i Norge. Sikre sejre over værterne, de franske OL-guldvindere og altså hollænderne, som fik en sæk på 14 mål.

DET VAR de sidste landskampe, inden landstræner Nikolaj Jacobsen i december udtager de 20 mand, som skal med i truppen til EM i januar i Ungarn og Slovakiet. Og Jacobsen, som i øvrigt har vist formidabel form og overblik i Norge, har ufatteligt mange dygtige spillere at vælge imellem. Jeg vil her nævne tre, som jeg synes skal med.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolaj Jacobsen har ufatteligt mange spillere at vælge imellem til sin EM-trup. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen har ufatteligt mange spillere at vælge imellem til sin EM-trup. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
 

TALENTMASSEN i Danmark er voldsom stor, og i turneringen i Norge fik især Aaron Mensing fra Flensburg Handewitt sit store gennembrud. Venstrebacken har en imponerende skudkraft, og han kan afslutte langt udefra. Han bringer noget nyt til landsholdet, som bortset fra Mikkel Hansen har savnet spillere, der kan stige op uden for tremeteren og score.

DET KAN Mensing, og da han samtidigt kan dække op på backpladsen, gør det ham til en noget nær komplet tovejsspiller. Mod Holland viste han også godt blik for stregspillerne. Han lavede fire mål på fire forsøg og havde fire assist. Alt sammen på blot en halvleg. Det er mere end godkendt.

EN ANDEN, som fik gjort god reklame for sig selv, er venstrehånden Niclas Kirkeløkke. Han er tidligere blevet kritiseret for at være for flegmatisk i sit spil. Men i Norge var der drev i ham, og han scorede en række spektakulære mål på hopskud. Han kan blive en fin substitut for Mathias Gidsel på pladsen som højre back.

SOM NÆVNT har Nikolaj Jacobsen mange at vælge imellem til sin trup. Han tager tre keepere med til Ungarn, hvor Danmark skal spille det indledende gruppespil, men han har fire at vælge imellem.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jannick Green viste i Norge, at han hørter til i EM-truppen. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Jannick Green viste i Norge, at han hørter til i EM-truppen. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
 

NIKLAS LANDIN er selvskreven, og derfor skal landstræneren vælge to blandt Kevin Møller, Emil Nielsen og Jannick Green. Sidstnævnte har i mine øjne været den bedste af de tre, som spillede i Norge. Derfor kommer valget til at stå mellem rutinerede Kevin Møller og den noget yngre Emil, som på sine bedste dage kan lukke helt af i målet. Jeg ville vælge Emil.        

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri