Velkommen til EM i det bøsseforskrækkede Polen

Det europæiske håndboldforbund frygter det polske regime, og forbyder den svenske kaptajn at bære et anførerbind i regnbuens farver

Tobias Karlsson med anførerbindet, som han ikke må bære ved EM i Polen: Foto: Polfoto
Tobias Karlsson med anførerbindet, som han ikke må bære ved EM i Polen: Foto: Polfoto

GDANSK (Ekstra Bladet) DA DET DANSKE landshold sidst på eftermiddagen i gå indlogerede sig på hotel Mercure, 10 kilometer uden for den polske havneby Gdansk, blev det mødt med en advarsel fra det Europæiske håndboldforbund, EHF.

Forbundet vil ikke tolerere politiske protester under EM-slutrunden, som for Danmarks vedkommende begynder i morgen med kampen mod Rusland. 

Der er selvfølgelig en årsag til, at EHF går på banen. Polen trækker rigtig mange overskrifter for tiden, fordi landet efter valget i efteråret politisk er på vej i en skæv retning. 

SENEST HAR det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed vedtaget, at det fremover er skatteministeren, der skal udpege chefredaktørerne i de statsejede medier. Regeringen har signaleret, at statslige medier skal bringe mere ’patriotisk indhold’. Et tiltag der bringer minder om kommunisttiden.

Desuden har den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski udtrykt et ønske om at ændre verden, som ifølge ham er sammensat af cyklister og vegetarer, som kun tænker på vedvarende energi. Den slags mennesker bryder han sig ikke om. Det siger han i et interview i den tyske avis Bild.

Se også: Landsholdet klarede frisag: TV2-stjerner endte i rejsekaos

MEN NÅR EHF  går på banen skyldes det, at den svenske anfører Tobias Karlsson havde fortalt, at han ville spille EM med et regnbuefarvet anførerbind. Polen tillader ikke ægteskab mlle mto af samme køn og den polske regering beskyldes for at være homofobisk.

Karlsson har sagt til den svenske presse, at han ikke havde tænkt sig at protestere mod noget, men med anførerebindet blot vil manifestere, at alle mennesker er lige meget værd.

Karlsson, som har hjertet det rette sted, er dog blevet tvunget til at droppe ideen. EFH har forbudt spillerne at bære andet end holdets farver, og der står direkte i advarslen, at forbuddet også omfatter regnbuefarverne. 

HELT SPILDT har Karssons politiske aktion ikke været. Han har båret bindet i Sveriges fem opvarmningskampe før EM, og har har fået støtte fra sine kolleger på det norske, islandske og tyske landshold. 

Den danske anfører, Niklas Landin, har ikke ytret sig, men han får muligheden i dag på det danske landsholds pressemøde på hotel Mercure. Med mindre han da får mundkurv på af EHF, som tydeligvis er bange for at genere det polske regime. 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere