VM-arbejdere i coronahelvede

Myndighederne i Qatar, som skal være vært for slutrunden i 2022, har spærret tusindvis af migrantarbejdere inde i overfyldte og uhumske lejre

Sådan bor mange migrantarbejdere i Qatar. Det er umuligt for dem at holde social afstand. Foto: Lars Poulsen
Sådan bor mange migrantarbejdere i Qatar. Det er umuligt for dem at holde social afstand. Foto: Lars Poulsen

ET HELVEDE på jord. De er rejst til Qatar for at bygge stadioner og gøre landet klart til fodbold-VM i 2022. Men nu er hundredtusinder af migrantarbejdere lukket inde i deres slum- og barakbyer på grund af coronavirussen.

QATAR ER det land i Golfen, som har flest smittede. I skrivende stund er 470 testet positive, og langt de fleste tilfælde skal findes blandt landets godt to millioner migrantarbejdere.

FOR AT dæmme op for smitten har regimet lukket af til de store beboelseslejre, og nu patruljerer politiet for at sikre, at migrantarbejderne overholder udgangsforbuddet.

EKSTRA BLADET har flere gange under dække besøgt migrantarbejdernes barakbyer i ørkenen en halv times kørsel fra hovedstaden Doha. Vi har set mange eksempler på, at 10-12 mænd er stuvet sammen i ganske små rum uden vinduer og uden moderne udluftningssystemer.

VI HAR også set lejre, hvor der ikke var rindende vand, og det er altså under sådanne forhold, at migrantarbejderne skal forsøge at undgå at blive smittet.

DEN ENGELSKE avis the Guardian har i denne uge via telefon talt med nogle af de internerede, som kan fortælle, at de mangler alt for kunne undgå spredning af smitten:

– Hvordan skal vi kunne beskytte os, når de fleste lejre ikke har rindende vand og desinfektionsmidler? Hvordan skal du kunne holde social distance i en lejr, hvor tusinder af mænd lever side om side? Vi kan umuligt følge nogen af de råd, der bliver givet for at undgå smitten, siger de til avisen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hvordan skal vi kunne følge rådene om at undgå coronosmitten, spørger migrantarbejderne retorisk. Foto: Lars Poulsen
Hvordan skal vi kunne følge rådene om at undgå coronosmitten, spørger migrantarbejderne retorisk. Foto: Lars Poulsen
 

DET UTROLIGE er, at coronavirussen ikke har kostet dødsfald i Qatar. Men det kan man næppe stole på. Qatar rutter nemlig ikke med sandheden, når det handler om døde migrantarbejdere. 

FORLEDEN BLEV det dog offentliggjort, at 34 stadionarbejdere er døde de sidste seks år. Heraf alene ni i 2019. Men det er et tal, man skal se i sammenhæng med, at stadionarbejderne kun udgør to procent af de to millioner migrantarbejdere, som siden 2011 har knoklet for at gøre det lille land klar til at være vært for verdens største sportsbegivenhed.

SHEIKERNE i Qatar tæller kun døde blandt de arbejderne, der bygger de otte stadioner. De kaldes VM-arbejdere, og dem er der lavet statistik på. Men de arbejdere, der bygger metroen, som skal fragte publikum til stadion, eller de tusinder der bygger VM-hotellerne, træningsanlæggene og motorvejene, tæller ikke med.

DET ER der selvfølgelig fra arrangørernes side en god grund til. For antallet af døde migrantarbejdere er voldsomt stort. Og rigtig dårlig reklame for slutrunden.

DE SENEST opgjorte tal er fra 2015. Her lykkedes det Ekstra Bladet at lave en liste ved hjælp af oplysninger fra flere ambassader i Doha. Tallet dengang var, at 1400 migrantarbejdere var døde, siden Qatar 2. december 2010 fik tildelt VM.

DET ER et rystende tal og årsag til, at Qatar siden har lagt låg på alle officielle informationer om døde arbejdere. Men der flyves jævnligt kister ud fra Hamad lufthavnen i Doha til lande som Sri Lanka, Nepal, Indien og Pakistan.

SIDSTE ÅR lykkedes det The Guardian at lave en opgørelse der fortalte, at 1300 nepalesiske migrantarbejdere er døde i Qatar fra 2009 til 2017.

Artiklen fortsætter under billedet...

De arbejder ofte 10-12 timer om dagen i den bagende varme. Foto: Lars Poulsen
De arbejder ofte 10-12 timer om dagen i den bagende varme. Foto: Lars Poulsen
 

DER ER næppe tvivl om, at nepaleserne er den hårdest ramte gruppe. Da Ekstra Bladet var i Qatar i 2013, fik vi af en nødhjælpsgruppe udleveret lister over døde nepalesiske migrantarbejdere. Der var tale om systematisk arbejde, hvor navn, dødsdato, arbejdsgiver og dødsårsag var angivet. 

I MANGE tilfælde var der tale om det uhyggelige begreb, ’Sleeping Dead.’

EFTER EN lang arbejdsdag, ofte 12 til 14 timer, kommer arbejderne hjem til deres barakker, hvor de vasker sig, spiser og lægger sig til at sove. Næste morgen er sidekammeraten død.

SELV MENER nepaleserne, at de mange dødsfald skyldes det fysiske arbejde i ulidelig varme og uden de nødvendige pauser og nok mad og drikke. 

INTERNATIONALE fagforeninger anslår, at der dør mindst en migrantarbejder i Qatar hver eneste dag. Holder det stik, vil vi nærme os omkring 4000 døde, inden den første kamp fløjtes i gang ved fodbold-VM i november 2022.

MEN DET tal kan stige voldsomt på grund af coronavirussen, som Qatar slet ikke ser ud til at have under kontrol.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kræver indsigt i dødstallene

Amnesty International har flere gange bedt myndighederne i Qatar om at offentliggøre dødstallene blandt migrantarbejderne. Men uden held.

Amnestys danske generalsekretær, Trine Christensen, har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at medierapporterne om dødsfald blandt migrantarbejderne er alarmerende.

– Men det et ikke muligt for os at få verificeret tallene, og derfor kræver vi, at der bliver fuld åbenhed om antallet af døde. 

– Selv om der er indført forbud mod at arbejde i den værste varme midt på dagen, er det tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt. 

– Vilkårene er ekstreme, og vi er ikke i tvivl om, at mange dør. Vi vil desuden have en uafhængig undersøgelse af dødsårsagerne, for det er ikke normalt, at så mange helt unge dør. 

Trine Christensen har også opfordret FIFA og DBU til at lægge pres på Qatar for at få tallene frem i lyset, men stadig uden held.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dødstallene bliver fortsat holdt hemmelige. Foto: Lars Poulsen
Dødstallene bliver fortsat holdt hemmelige. Foto: Lars Poulsen
 

For sheikerne er gode til at love og tale uden om. De mange migrantarbejdere lever under slavelignende forhold, som også bliver kaldt Kafalasystemet.

Kort fortalt skal migrantarbejderne aflevere deres pas til arbejdsgiveren ved ankomsten til Qatar. For at kunne rejse ud af landet igen, skal arbejderne både have deres pas tilbage og et udrejsevisum underskrevet af arbejdsgiveren.

De internationale fagforeninger har i årevis arbejdet på at få fjernet Kafalasystemet, og i oktober sidste år troede mange, der var lys forude. Her indgik FN-organisationen, ILO, en aftale om en række reformer med styret i Qatar.

I dag, fem måneder efter, er stadig intet sket. Det er ikke andet end den sædvanlige liram-larum fra sheikerne, men det er nok til at FIFA og andre organisationer trøster sig med, at der nok er noget på vej.

Men det er altså snart 10 år siden, Qatar fik tildelt VM i 2022, og meget lidt er sket siden. Ingen skal dog tro, at det kommer til at betyde, at Qatar mister VM. Dertil er alt for mange fedtet ind i det, der vil blive husket som en af de største skandaler i fodboldens historie.

Begærlige og korrupte mennesker i FIFA’s eksekutivkomite gav VM til en slavenation, som ofrede tusinder af migrantarbejderes liv på fodboldens alter.

Det bliver aldrig nogen køn historie.

Se også: Mangel på respekt: Aflys OL!

Se også: Kalenderen er smadret

Se også: Største udfordring siden 2. verdenskrig: Fire muligheder

47 kommentarer
Vis kommentarer