VM-gyser med undertoner: Helt i skoven, svenskere!

Svenskerne er utilfredse med René Toft-sagen, og vores landstræners rolle

René Toft albueskinne skaber stadig uro og diskussion. Foto: René Schütze
René Toft albueskinne skaber stadig uro og diskussion. Foto: René Schütze

PARIS (EKSTRA BLADET): DET ER langt fra nogen almindelig VM-kamp, Danmark i aften skal udkæmpe mod de evige rivaler fra Sverige. Farcen omkring René Tofts beskyttende albueskinne har givet opgøret en ekstra dimension, og der er kredse i Sverige, som er stærkt forbandede over, at René Toft har fået lov til at stille op til kampen.

UTILFREDSHEDEN har ført til et voldsomt og personligt angreb på den danske landstræner, Gudmundur Gudmundsson. Per Johansson fra Sveriges TV5 kalder blandt andet den danske landstræner ’usmagelig’, fordi han mener, at islændingen først bryder reglerne og dernæst spiller på modstanderholdenes samvittighed i forsøget på at få dem til at godkende René Toft albueskinne. 

OGSÅ I DEN svenske trup har der været sure miner over, at det er blevet overladt til modstanderholdene at afgøre, om René Toft må spille med sin skinne. Jeg medgiver gerne svenskerne, at Det Internationale Håndboldforbund, IHF, har truffet en latterlig afgørelse i denne sag, som burde have været afgjort for mange måneder siden. Sådan en sag skal ikke fedtes og fifles igennem i 12. time. Og det må aldrig gentage sig, at ens hold skal spille på andres nåde. 

MEN NÅR det er sagt, er det helt i skoven at skyde på Gudmundur Gudmundsson. Han har kun gjort, hvad enhver anden træner ville gøre. Det er hans job, at stille med det bedst mulige hold. Det kan han så desværre ikke gøre i aften, hvor rigtig meget står på spil. 

OPGØRET mod et meget velorganiseret svensk hold er en regulær gruppefinale. Ved at vinde gruppen undgår vi at løbe ind i Frankrig før i en eventuel finale. Det er en ekstra præmie at tage med på vejen. Men der er problemer i den danske lejr, fordi Mads Mensah og Morten Olsen blev skadet i opgøret mod Egypten.

VÆRST SER det ud for Mads Mensah, som foreløbigt er blevet taget ud af truppen og erstattet af stortalentet fra GOG, Niclas Kirkeløkke. Der er begrundet håb om, at Morten Olsen kan spille, selv om han også ville have bedst af nogle dages pause. Landstræneren har muligheden for at skifte to spillere ud undervejs i turneringen. Mensah kan således komme tilbage igen, hvis hans forstrækning i maveregionen bliver hurtigt lægt.

MENSAH har ved VM spillet pladsen som højre back i både forsvar og angreb. Det er præcis, den plads Kirkeløkke udfylder til daglig. Kampen mod Sverige er en lille finale. I den slags kampe stiller man med det stærkest mulige hold. Når Mensah er ude, er det korrekt at Kirkeløkke bringes i spil. Ellers var der ingen idé i at tage ham med til Frankrig.

Kampen kan ses på TV2 eller følges LIVE på Ekstra Bladet kl. 20.45

Se også: Før svenskerbraget: Mensah er ude af VM - her er afløseren

Se også: VM-drama: Derfor røg 'arrogant' verdensstjerne og Skjern-spiller i infight

Se også: Henrik Tofts kone er svensk: Sådan løser de det dilemma

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere