VM-sheiker behandler hushjælp som hunde

Ny rystende rapport fra Amnesty afslører, at de kommende VM-værter fra Qatar ikke lever op til løfter om forbedrede forhold for migrantarbejderne

Det er ikke andet end to uger siden, at FIFA's præsident, Gianni Infantino, her i midten i sort trøje, var i Qatar, hvor han roste VM-arrangørerne. Det gjorde han på et stadion, hvor en del af arbejderne ikke havde fået deres løn. Foto: FIFA/Getty/Ritzau Scanpix
Det er ikke andet end to uger siden, at FIFA's præsident, Gianni Infantino, her i midten i sort trøje, var i Qatar, hvor han roste VM-arrangørerne. Det gjorde han på et stadion, hvor en del af arbejderne ikke havde fået deres løn. Foto: FIFA/Getty/Ritzau Scanpix

UANSET hvor meget FIFA, DBU og andre af fodboldens interessenter forsøger at foregøgle, at udviklingen Qatar går i den rigtige retning, så viser virkeligheden igen og igen det modsatte.

Det er senest bevist i en 76-sider rapport fra Amnesty International, som udkommer i dag tirsdag over hele verden. Og lad mig slå fast med det samme. Det er rystende læsning. Desværre er det ikke overraskende.

QATAR skal være vært for VM i 2022, og de sidste 10 år er det lille ørkenland blevet anklaget for brud på menneskerettighederne. Særligt i forhold til de to millioner migrantarbejdere, som er hentet til landet for at gøre det klart til slutrunden.

Gang på gang har sheikerne i Qatar lovet bod og bedring. For eksempel vedtog parlamentet i 2017 en række love, der skulle sikre bedre arbejdsforhold for de migrantarbejdere, der arbejder i huset hos den herskende klasse.

OMKRING 175.000, hovedsageligt kvinder, arbejder som hushjælp. Loven fra 2017 skulle sikre regler for arbejdstid, daglige pauser, en ugentlig fridag og betalt ferie. Amnesty har i den seneste rapport fokuseret på netop denne gruppe og har interviewet 105 kvinder, som arbejder eller har arbejdet i sheikernes private hjem.

Her tre år efter er sandheden, at loven selvfølgelig ikke er blevet implementeret. Og sådan er det hver gang. Den barske virkelighed fortæller, at 90 ud af de 105 kvinder arbejder mere end 14 timer om dagen. 89 af dem arbejder syv dage om ugen.

HELE 87 af dem har fået inddraget deres pas af deres arbejdsgiver. Mange har heller ikke fået løn. Det er en del af det såkaldte Kafala-system, hvilket i realiteten er slaveri. Det har Qatar også lovet at afskaffe. Det sker bare ikke. Derfor vil Kafala desværre også være en del af virkeligheden, når VM er overstået i december 2022.

Artiklen fortsætter under billedet...

Både mænd og kvinder blandt migrantarbejderne er ofre for usle og ydmygende forhold. Her er det nepalesiske arbejdere, der er stuvet sammen i en barak i ørkenen uden for Doha. Foto: Lars Poulsen
Både mænd og kvinder blandt migrantarbejderne er ofre for usle og ydmygende forhold. Her er det nepalesiske arbejdere, der er stuvet sammen i en barak i ørkenen uden for Doha. Foto: Lars Poulsen
 

Når man dykker ned i rapporten fra Amnesty, kan man læse, der er kvinder, som arbejder både 16 og 18 timer om dagen. Og det er hele ugen. Det gælder blandt andet for 45-årige Reina fra Filippinerne.  

REINA kørte galt med bilen en dag, hvor hun kun havde fået to timers søvn. Hun var gået i seng en time efter midnat, men blev vækket klokken 03.00 af husets 17-årige datter, som bad Reina gå i byen for at købe en Red Bull. Klokken 5.30 begyndte hendes arbejdsdag med at vaske bilen og forberede at køre børnene i skole. Klokken 10.00 kørte hun af udmattelse bilen ind i en mur.

Jeg har været i Qatar flere gange, og jeg har oplevet, hvordan mange qatarer betragter migrantarbejderne som en lavere klasse. Det fremgår også af rapporten fra Amnesty. Der er kvinder, der fortæller, at de bliver behandlet som hunde. Flere får kun levninger at spise.

FEMTEN kvinder fortæller, at de er blevet udsat for fysisk mishandling af deres arbejdsgivere eller arbejdsgiverens familiemedlemmer. De er blevet spyttet på, slået, sparket og rykket i håret. Fem fortæller, at de er blevet seksuelt misbrugt af arbejdsgiveren eller af gæstende familiemedlemmer. To af kvinderne gik til politiet, som anklagede dem for at opfinde historier og derfor droppede sagerne.

Rapporten fra Amnesty er blot en i en lang række, som er blevet udgivet siden 2010, hvor begærlige mænd i FIFA besluttede at tildele VM til Qatar. Det lille, men voldsomt rige land har siden brugt mere end 1000 milliarder kroner på at gøre sig klar til verdens største sportsbegivenhed.

DET ER kun i meget begrænset omfang migrantarbejderne, der får del i de mange penge. Tværtimod oplever mange af dem at blive ydmyget, mishandlet og holdt i slavelignende situationer. Og så har jeg slet ikke nævnt de omkring 4000 migrantarbejdere, som vil dø, inden der bliver fløjtet op til den første kamp om godt to år.

På trods af de mange rapporter og på trods af de mange brudte løfter fra sheikerne holder FIFA fast i, at det går den rigtige vej i Qatar. Der er ingen fodboldledere, der taler om hverken boykot eller om muligheden for at flytte VM fra Qatar til et andet land. Hvilket burde være sket for længst. VM 2022 bliver skammens slutrunde.  

FIFA-præsident træder på slavearbejdere

Vil sende grådig PSG-præsident i fængsel

- Knæl for slaverne i Qatar